Mon Nicolai Wammen ved, hvad der foregår i Vester Farimagsgade 41?
To direktører, en chefjurist og en investeringsspecialist får løn. Resten gynger noget i Statens Genopretningsfond.
Der skal 26 nystartede buschaufførers løn til at holde Statens Genopretningsfond A/S i gang. Hvis man kan regne den slags i årslønninger. Og hvis man kan bruge ordene ”holde i gang” om en virksomhed, der ikke har nogen synlig aktivitet. Den har ingen kunder og udbetaler ikke nogen penge. Den har derimod to direktører, en chefjurist og en investeringsspecialist.
Sådan kan man se på Statens Genopretningsfond A/S. Man kan sikkert også se anderledes på fonden.
Man kan for eksempel se på fondens formål. Fonden, der til dato ikke har udbetalt nogen penge eller behandlet nogen ansøgninger, er af staten oprettet i coronasommeren 2020 til at støtte nødlidende virksomheder med kapital. Det er et godt formål. Der har bare ikke vaeret nogen virksomheder, der har søgt eller fået kapital.
Man kan også se på direktøren for fonden. Af alle muligheder og af alle kandidater, da staten skal ansaette en direktør, falder valget på en mand, som indtil for nylig har vaeret højre hånd for fondens bestyrelsesformand.
Bestyrelsesformanden for fonden, der til dato ikke har behandlet nogen ansøgninger eller udbetalt nogen penge, får et årligt honorar, der svarer til, hvad halvanden buschauffør får i årsløn.
Hvorfor måle den slags i buschauffør-lønninger, vil du måske spørge? Fordi man sommetider skal holde fast i noget konkret, når noget bliver abstrakt. Det ved du, hvis du har laest romanen ”Animal Farm” af George Orwell. Svinene tager magten på gården ved lige så stille at gøre noget konkret abstrakt. Svinene får gjort det abstrakt, hvad lighed og ordentlighed er, så de andre dyr til sidst ikke kan skelne det rimelige fra det urimelige og det fornuftige fra det absurde.
Fonden med de to direktører, chefjuristen og investeringsspecialisten har lige fået forlaenget bevillingen af Finansministeriet.
Der er stadig ikke nogen virksomheder, der har søgt om kapital, og der er stadig ikke bevilget nogen penge til nødlidende virksomheder. Men nogen flere buschauffører-lønninger er lagt oven i dem, som skatteyderne allerede har betalt for at holde Statens Genopretningsfond A/S i drift.
Som du kan huske fra ”Animal Farm”, er svinenes saerlige talent, at de kan omdefinere et projekt. Umaerkeligt går gården fra at vaere et lighedsog frihedsprojekt til at vaere en produktionsenhed, hvor nogle dyr har magt og privilegier, og andre dyr arbejder. Det sidste er måske i orden. Men det er ikke det samme som første.
Hold lidt øje med Statens Genopretningsfond, buschauffører. O.k.?
Det er ikke bestyrelsesformand Torben Möger Pedersen eller direktør Jens-Christian Stougaard, der har noget i klemme. De får deres formandshonorar og deres direktørløn. De har begge interesser i at holde en fortaelling i live om fonden som en ”forsikring”, hvis en stor dansk virksomhed pludselig kommer i økonomiske problemer og skal genoprettes.
Det er jer, der arbejder som buschauffører, økonomer, mejerister, skolelaerere, tømrermestre, sygeplejersker, direktører og skraldemaend, der har noget i klemme. For det er jeres penge, som holder Statens Genopretningsfond i live. Den er skattebetalt.
Bestyrelsesformanden for fonden, der til dato ikke har behandlet nogen ansøgninger eller udbetalt nogen penge, får et årligt honorar, der svarer til, hvad halvanden buschauffør får i årsløn.
Hop ikke på, at det er populisme at taenke sådan. Husk: Virkeligheden er altid konkret. Har nogen virksomhed fået bevilget penge af Statens Genopretningsfond? Nej. Har fonden siden coronasommeren 2020 vist, at den lukker et hul i markedet og løser et problem? Nej. Er det så populistisk at spørge, om den lever op til sit fint taenkte formål?
Folkestyret kendes på en vis ordentlighed over for buschauffører og andre, der passer et arbejde, mens andre forvalter magten. Når man bruger buschaufførens penge, skal man svare nogenlunde aerligt på, om de går til at sørge for, at store danske virksomheder ikke pludselig mangler kapital. Eller om den mere sande fortaelling er, at to direktører, en chefjurist og en investeringsspecialist har et problem, hvis finansministeren og bestyrelsesformanden pludselig slukker for strømmen.
De to fortaellinger er faktisk ikke de samme.