Direktør for Landbrug & Fødevarer siger op efter intern uenighed
Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung har opsagt sin stilling på grund af uenighed med den øverste politiske ledelse i organisationen.
Direktøren for Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung, opsiger sin stilling med omgående virkning. Det bekraefter Landbrug & Fødevarer.
Opsigelsen sker efter Finans’ afsløring af sexisme i virksomheden Danbred, som Landbrug & Fødevarer er majoritetsejer af.
Ifølge en pressemeddelelse fra Anne Ahrnung, som kun TV 2 har modtaget, skyldes opsigelsen uenighed med den øverste politiske ledelse om håndteringen af sagen.
I pressemeddelelsen skriver hun:
»Jeg har, siden denne sag kom til mit kendskab i begyndelsen af sommeren, rådgivet Landbrug & Fødevarers øverste politiske ledelse til at handle ansvarligt ud fra det kodeks for god virksomhedskultur, som jeg selv har stået i spidsen for at implementere i Landbrug og Fødevarers organisation. (...) Der har på intet tidspunkt vaeret tvivl eller inkonsistens i min ageren eller i min rådgivning om, hvordan denne sag burde have vaeret håndteret. Desvaerre har et flertal i den politisk valgte ledelse – mine arbejdsgivere – ikke lyttet til mig,« skriver hun ifølge TV 2 og fortsaetter:
»Denne situation er selvsagt ikke holdbar, og det tager jeg konsekvensen af i dag,« skriver Anne Arhnung i pressemeddelelsen.
Landbrug & Fødevarer har ikke på nuvaerende tidspunkt ønsket at kommentere opsigelsen. Heller ikke formand Søren Søndergaard eller Anne Arhnung er vendt tilbage på vores henvendelser.
Anne Arhnung blev sammen med bestyrelsesformand Søren Søndergaard og hele sektorbestyrelsen i L&F Griseproduktion advaret om flere kraenkelsessager i datterselskabet Danbred.
Men organisationens ledelse fandt det i første omgang ikke nødvendigt at blande sig i Danbred-bestyrelsens håndtering af sagen, hvor både bestyrelse og topchef Thomas Muurmann Henriksen erkendte, at topchefen havde opført sig kraenkende over for flere kvindelige ansatte.
Dermed var Anne Arhnung med til at acceptere, at den kraenkende topchef i Danbred, Thomas Muurmann, kunne blive i jobbet.
Da Finans afdaekkede sagen den 22. september, blev Thomas Muurmann dog fyret samme dag. Få dage senere blev også hele bestyrelsen i Danbred skiftet ud.
Formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard har flere gange undskyldt for organisationens håndtering af sagen.
Der har på intet tidspunkt vaeret tvivl eller inkonsistens i min ageren eller i min rådgivning om, hvordan denne sag burde have vaeret håndteret.