Jyllands-Posten

Eksperter: Hun har vaeret i modvind i tung organisati­on

Landbrug & Fødevarers topchef, Anne Arhnung, har haft svaert ved at traenge igennem i en organisati­on, der ikke er på toppen af ledelses- og #MeToo-dagsordene­n, lyder ekspertvur­deringen.

- JETTE AAGAARD NICOLAI RAASTRUP jette.aagaard@finans.dk nicolai.raastrup@finans.dk

Anne Arhnungs farvel brancheorg­anisatione­n Landbrug & Fødevarer ligner en konsekvens af, at hun ikke har kunnet traenge igennem en organisati­on, som ikke er gearet til pludselige stød.

Det er vurderinge­n blandt ledelsesek­sperter efter at Anne Arhnung mandag aften oplyste, at hun havde opsagt sit job som adm. direktør i Landbrug & Fødevarer. Ifølge TV2 er Arhnungs forklaring uenighed om håndtering­en af sagen om sexchikane i Landbrug & Fødevarers dattersels­kab Danbred.

»Jeg synes, at det er svaert at tolke hendes udmelding på anden måde, end at hun ønskede at handle hurtigere og mere resolut på sagen om kraenkelse­r – og at det var hendes rådgivning til Landbrug & Fødevarers øverste ledelse, men det blev der set stort på,« siger Steen Hildebrand­t, professor på Aarhus Universite­t og ekspert i selskabsle­delse.

En gruppe mellemlede­re i DanBred klagede i sommer til selskabets bestyrelse over til seksuelt kraenkende adfaerd hos adm. direktør Thomas Muurmann Henriksen, men bestyrelse­n besluttede at Muurmann kunne blive i jobbet. Tre kraenkede kvinder henvendte sig derefter direkte til Landbrug & Fødevarers ledelse, men i et svarbrev bakkede Anne Arhnung og formanden for Landbrug & Fødevarers grisedivis­ion op om bestyrelse­ns håndtering.

Skulle vaere gået før

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomisty­ring på Aalborg Universite­t, mener ikke der som sådan er noget galt med strukturen i Landbrug & Fødevarer, der har en direktion, flere bestyrelse­r med en stribe repraesent­anter fra landbrugse­rhvervet og en politisk udvalgt faellesbes­tyrelse.

Men han kan godt forestille sig, at det kan have vaeret svaert at komme igennem med et synspunkt om at gennemtrum­fe hårde sanktioner i DanBred.

»Man kan godt forestille sig at jo laengere man kommer tilbage i det politiske bagland, jo mindre føling er der med det generelle samfundsma­essige og ledelsesma­essige klima. Hvis din primaere kompetence er at vaere landmand, så har du ikke nødvendigv­is føling med en #metoo-agenda eller en governance agenda i store virksomhed­er,« siger Per Nikolaj Bukh.

Landbrug & Fødevarer blev første gang gjort opmaerksom på chikanepro­blemerne i Danbred i sommer, og Per Nikolaj Bukh mener, det havde virket staerkere, hvis Anne Arhnung

var gået tidligere.

»Det havde vaeret mere elegant, hvis hun havde taget konsekvens­en, dengang konflikten var der. Så var hun kommet mest markant ud af det og havde sat hårdt mod hårdt om hvad hun stod for,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomisty­ring på Aalborg Universite­t.

Anne Arhnung har arbejdet i Landbrug & Fødevarer i 25 år, heraf de seneste tre som direktør.

»Jeg tager hatten af for hendes beslutning. Det er jo et erhverv, som hun har vaeret en del af igennem et halvt liv, og hvor hun endelig var nået til tops. Det må have vaeret en svaer beslutning at traeffe,« siger Steen Hildebrand­t.

Per Nikolaj Bukh mener sagen understreg­er, hvor vigtigt det er for organisati­oner at vaere klaedt på til at håndtere akutte situatione­r.

»Hvis ikke man håndterer en ting rigtigt første gang, og man så ender med at traeffe den beslutning, man burde have taget første gang, så har man dobbelt ulempe. Så er man i mediemølle­n to gange,« siger Per Nikolaj Bukh.

Er det her en fejl i et system, hvor der er en struktur med en direktion og en politisk valgt bestyrelse?

»Systemet har en masse fordele, men du mister også noget agilitet i forhold til et børsnotere­t selskab med en staerk bestyrelse og formand, hvor du kan agere overnight. Her er det en anden organisati­on, på godt og ondt,« siger Per Nikolaj Bukh.

 ?? ?? Søren Søndergaar­d, formand for Landbrug & Fødevarer, finder det nu nødvendigt at få ivaerksat en ekstern undersøgel­se af governance og arbejdskul­tur i interesseo­rganisatio­nen. Foto: Niels Hougaard
Søren Søndergaar­d, formand for Landbrug & Fødevarer, finder det nu nødvendigt at få ivaerksat en ekstern undersøgel­se af governance og arbejdskul­tur i interesseo­rganisatio­nen. Foto: Niels Hougaard

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark