Eksperter: Hun har vaeret i modvind i tung organisation
Landbrug & Fødevarers topchef, Anne Arhnung, har haft svaert ved at traenge igennem i en organisation, der ikke er på toppen af ledelses- og #MeToo-dagsordenen, lyder ekspertvurderingen.
Anne Arhnungs farvel brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer ligner en konsekvens af, at hun ikke har kunnet traenge igennem en organisation, som ikke er gearet til pludselige stød.
Det er vurderingen blandt ledelseseksperter efter at Anne Arhnung mandag aften oplyste, at hun havde opsagt sit job som adm. direktør i Landbrug & Fødevarer. Ifølge TV2 er Arhnungs forklaring uenighed om håndteringen af sagen om sexchikane i Landbrug & Fødevarers datterselskab Danbred.
»Jeg synes, at det er svaert at tolke hendes udmelding på anden måde, end at hun ønskede at handle hurtigere og mere resolut på sagen om kraenkelser – og at det var hendes rådgivning til Landbrug & Fødevarers øverste ledelse, men det blev der set stort på,« siger Steen Hildebrandt, professor på Aarhus Universitet og ekspert i selskabsledelse.
En gruppe mellemledere i DanBred klagede i sommer til selskabets bestyrelse over til seksuelt kraenkende adfaerd hos adm. direktør Thomas Muurmann Henriksen, men bestyrelsen besluttede at Muurmann kunne blive i jobbet. Tre kraenkede kvinder henvendte sig derefter direkte til Landbrug & Fødevarers ledelse, men i et svarbrev bakkede Anne Arhnung og formanden for Landbrug & Fødevarers grisedivision op om bestyrelsens håndtering.
Skulle vaere gået før
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, mener ikke der som sådan er noget galt med strukturen i Landbrug & Fødevarer, der har en direktion, flere bestyrelser med en stribe repraesentanter fra landbrugserhvervet og en politisk udvalgt faellesbestyrelse.
Men han kan godt forestille sig, at det kan have vaeret svaert at komme igennem med et synspunkt om at gennemtrumfe hårde sanktioner i DanBred.
»Man kan godt forestille sig at jo laengere man kommer tilbage i det politiske bagland, jo mindre føling er der med det generelle samfundsmaessige og ledelsesmaessige klima. Hvis din primaere kompetence er at vaere landmand, så har du ikke nødvendigvis føling med en #metoo-agenda eller en governance agenda i store virksomheder,« siger Per Nikolaj Bukh.
Landbrug & Fødevarer blev første gang gjort opmaerksom på chikaneproblemerne i Danbred i sommer, og Per Nikolaj Bukh mener, det havde virket staerkere, hvis Anne Arhnung
var gået tidligere.
»Det havde vaeret mere elegant, hvis hun havde taget konsekvensen, dengang konflikten var der. Så var hun kommet mest markant ud af det og havde sat hårdt mod hårdt om hvad hun stod for,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.
Anne Arhnung har arbejdet i Landbrug & Fødevarer i 25 år, heraf de seneste tre som direktør.
»Jeg tager hatten af for hendes beslutning. Det er jo et erhverv, som hun har vaeret en del af igennem et halvt liv, og hvor hun endelig var nået til tops. Det må have vaeret en svaer beslutning at traeffe,« siger Steen Hildebrandt.
Per Nikolaj Bukh mener sagen understreger, hvor vigtigt det er for organisationer at vaere klaedt på til at håndtere akutte situationer.
»Hvis ikke man håndterer en ting rigtigt første gang, og man så ender med at traeffe den beslutning, man burde have taget første gang, så har man dobbelt ulempe. Så er man i mediemøllen to gange,« siger Per Nikolaj Bukh.
Er det her en fejl i et system, hvor der er en struktur med en direktion og en politisk valgt bestyrelse?
»Systemet har en masse fordele, men du mister også noget agilitet i forhold til et børsnoteret selskab med en staerk bestyrelse og formand, hvor du kan agere overnight. Her er det en anden organisation, på godt og ondt,« siger Per Nikolaj Bukh.