DR-toppen elsker strukturer og titler: Ledelse er de fantasiløses margretheskål

De fleste restauranter er drevet af en kok. En fagperson, der kan lave mad og braender for, at folk skal komme for at få en stor madoplevelse. De bedste fagfolk higer efter en Michelinstjerne. Måske deltager kokken også i tv-programmer, hvor der laves mad om morgenen.

Har man nogensinde set toprestauranter holde store møder, hvor de praesenterer nye køkkenmaskiner, knive, tallerkener og vagtplaner? Noma går forrest med en ny struktur, mellemledere og nye leverandøraftaler. Nej, vel? De skal vaere kendt for én ting: fortaellingen om deres gastronomi og mad. Alt andet rager ikke kunderne.

Vi gider ikke høre om det.

Helt anderledes er det tilsyneladende i min verden, medieverdenen. Tag nu mit gamle journalistiske vaerksted, Danmarks Radio. I forgangne uge holdt DR lige praecis et stormøde, som handlede om strukturomlaegninger. Efter 15 år nedlaegges chefredaktionen. Dens funktion har vaeret at ”købe” programmer af DR’s interne afdelinger som nyheder, kultur og børn og unge. Samt naturligvis fra eksterne leverandører. DR har med andre ord ”handlet” med sig selv og skrevet regninger ud på ”ugandadollars”, som nogen døbte det. Ingen tvivl om, at modellen har givet en dynamik, som ikke fandtes i det gammeldags system, hvor de enkelte afdelinger var pastorater, som ejede faste sendetider.

Nedlaeggelsen af chefredaktionen, officielt kaldet DR Medier, frigør 75 medarbejdere. Ikke at disse medarbejdere ikke har lavet noget de seneste 20 år. Samtidig meddelte generaldirektør Maria Rørbye

Rønn, at hver 10. medarbejder omplaceres. Direktørstillinger nedlaegges, nye underdirektørstillinger oprettes. Mellemledere flyttes rundt. Områder og afdelinger får nye navne. Og her er så min pointe:

Jeg skal da nok love for, at man tydeligt ser, at DR’s topledelse er djøf’ere med et kaelent blik til strukturer og titler. Generaldirektøren og vicegeneraldirektøren, som dog ikke blev helt faerdig med sin jura. Lad os kalde ham øf’er. De kan da flyde helt over ved udsigten til at kunne tegne et nyt, indviklet organisationsdiagram og rejse rundt med det.

Jeg ved godt, at hovedbudskabet bag disse tryllerier er, at DR nu erkender, at hele verden streamer. Selv folk på min alder. Og at flowtv er uddøende. Ganske ligesom alle de flotte, hyggelige telefonbokse er forsvundet ud af gadebilledet. Men undskyld, behøver I involvere hele verden i, hvad I kalder jeres mellemledere, hvad I nedlaegger af afdelinger i Aalborg?

Nu er DR lige blevet reddet fra naesten halvdelen af en 20-pct.s besparelse, som selv Dansk Folkepartis Peter Skaarup forleden indrømmede i Publicistklubben var at gå for vidt. »Det gør vi aldrig mere,« sagde han.

DR har en formand hentet fra dagligvarebranchen. En, som ved meget om ugens tilbud på madvarer. Men hvem i DR’s top braender for publicisme, for journalistik, for programmer? Hvem er i forretningen, fordi de kan smage forskel på godt og dårligt?

Det er lige før, man ønsker sig, at politikerne ville blande sig lidt mere, inden DR sander til i teknokrati og Powerpoints med diagrammer og titler. Og hvem i DR’s ledelse finder programmerne livsnødvendige? Braender de for P6 og P8? Eller er det bare små sving på vejen, som kan rettes ud? De tror, at ledelse er en selvstaendig kunstart.

Ledelse er de fantasiløses margretheskål. Er René Redzepi på Noma, fordi han kan lide at lave mad?

Hvem i DR’s ledelse finder programmerne livsnødvendige? Braender de for P6 og P8? Eller er det bare små sving på vejen, som kan rettes ud?