1985 Thorkild Simonsen vandt valget, hvor V gav en K-rådmandspost til SF
344 aarhusianere fra 20 partier havde til byrådsvalget 19. november 1985 stillet sig til rådighed for det politiske arbejde på Aarhus Rådhus. Venstre sikrede SF rådmandspost nummer to – Lone Hindø, der dermed blev Aarhus’ første kvinde i magistraten.
Med 16.762 personlige stemmer – det største antal, en kandidat havde fået i Aarhus, siden Bernhardt Jensen blev sat i spidsen for den nye storkommune ved valget i 1970 – overskyggede den siddende og kommende borgmester Thorkild Simonsen (S) dem alle. En yderst populaer borgmester var han.
Og den klart mest populaere af de 344 opstillede byrådskandidater, hvor de 123 var kvinder, hvilket var en andel på 36 pct. – dengang aldrig set højere. Af de 31 valgte var de 11 kvinder – praecis det samme tal, som sad i det afgående byråd.
Valgresultatet blev for de partier, der allerede sad i byrådet:
Socialdemokratiet gik fra 11 til 12 byrådssaeder.
Det Radikale Venstre bevarede deres ene mandat.
Det Konservative Folkeparti voksede fra seks til syv mandater.
Socialistisk Folkeparti – der i 1981 var gået fra tre til fem byrådsmedlemmer – voksede med endnu to mandater til syv.
Danmarks Kommunistiske Parti mistede deres mandat og har ikke vaeret i byrådet siden under eget navn. De blev en del af De RødGrønne sammen med VS og SAP, som endnu senere blev til Enhedslisten.
Venstre, Danmarks Liberale Parti –der stillede op på to lister, Vi og V1 – mistede et mandat og kom ned på to.
Venstresocialisterne blev halveret til et mandat.
De Grønne fik Nora Brogaard valgt ind.
Fremskridtspartiet røg ud af byrådet, da de mistede deres ene plads.
Samme vej gik det for CentrumDemokraterne, der ligeledes mistede deres plads i byrådet.
De små lister
Der var heller ikke opbakning nok til Danmarks Retsforbund, Internationalen-Socialistisk Arbejderparti, Kristeligt Folkeparti og alle debutanterne på stemmesedlen: Det Humanistiske Arbejderparti, Positivlisten, Indvandrerlisten, Tilfredserne, Enhedslisten (som ikke er partiet af samme navn, som vi kender i dag, da de først blev dannet i 1989), Arbejderpartiet (KAP) og Det Europaeiske Arbejderparti (EAP).
Imens gik konstitueringsforhandlingerne i gang.
Allerede på valgnatten stod det rimelig klart, at socialdemokraterne borgmester Thorkild Simonsen og rådmand Jens Arbjerg Pedersen (det sociale område) samt rådmaendene Olaf P. Christensen fra De Konservative (teknik og byplaner) og Thorkild Ibsen fra SF (kultur) ville kunne fortsaette.
Men hvem skulle tage de to sidste pladser? Med samlet ni mandater var der grundlag for to blå rådmaend, men ville det store konservative parti tage begge eller lade lille Venstre fortsaette med en rådmand, eller ville der ske noget helt tredje?
V gik med SF
Og den sidste magistratsplads:
SF og VS fik i første omgang De Grønne med i en valggruppe på ni, der kunne sikre to rådmandspladser. Ideen var, at det store SF’s Lone Hindø skulle slå følge med sin davaerende aegtefaelle, Thorkild Ibsen, ind i magistraten.
S ønskede Eva Tørnaes som rådmand – og fik snakket De Grønnes Nora Brogaard fra SF-ideen. Og endelig ønskede den enlige radikale Bjarne Ørum, at han kunne fortsaette som rådmand.
Det endte med, at Thorkild Simonsen fik samlet hele byrådet mod SF og VS, der med nu samlet bare otte mandater kun kunne få en rådmandspost (Ibsens), mens resten af byrådets 23 medlemmer blev enige om, at de kunne besaette de to åbne rådmandsposter.
Men sådan gik det heller ikke ikke. Konservative ville have begge de blå, hvilket gjorde V så sure, at de gik sammen med de røde og gjorde Lone Hindø (SF) til chef for magistratens 5. afdeling. Dermed fik Aarhus sin første kvindelige rådmand.
Og i ly af dette kunne Bjarne Ørum (De Radikale) fortsaette som rådmand.
Fire omtaellinger
Omtaellingen, som SF havde forlangt, blev til flere. Den 28. november 1985 talte 250 kommunalt ansatte de 129.000 stemmer for fjerde gang. Omtaellingen aendrede intet.
Der skete dog noget i Venstre, der mistede flere partimedlemmer, der var sure/skuffede over, at det liberale parti havde skaffet en SF’er til magten på bekostning af en konservativ. Men vaerre var det, da både Lone Hindø og Venstrelederen Frits Gundahl Sørensen efter konstitueringsaftalen blev udsat for mordtrusler fra frustrerede vaelgere.
Og lige lidt om et par af de indvalgte: Flemming Knudsen (S) kom i byrådet og blev senere borgmester (det kommer vi til). Socialdemokraten med naestflest personlige stemmer var igen Eva Tørnaes, der mere og mere fremstod som Thorkild Simonsens naturlige efterfølger, når den tid ville komme.
Venstreleder Frits Gundahl Sørensen, der i 1986 havde taget over efter Axel Handewitt-Haar, forlod i november 1987 byrådet og gav plads til Hans Schiøtt, som vi også møder igen senere, hvor også han bliver rådmand og borgmesterkandidat.