En spand koldt vand på atomaftalen? Irans forhandler er en antivestlig høg
Iran har udpeget en modstander af den internationale atomaftale fra 2015 som frontmand at genoplive den. Men regeringen i Teheran insisterer på, at man er parat til at forhandle.
Iran har degraderet sin chefatomforhandler og udskiftet ham med en antivestlig høg.
Den 53-årige Ali Bagheri Kani er bror til en svigersøn af Irans øverste leder Ali Khamenei. Han er kendt for sin kritik af begraensningerne på Irans atomprogram og sin højlydte modstand mod at lade internationale våbeninspektører overvåge landets atomanlaeg. Hans udpegning er derfor en spand koldt vand på forhandlingerne om at genoplive atomaftalen fra 2015 kaldet Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA), som tidligere praesident Donald Trump trak USA ud af.
Irans praesident, Ebrahim Raisi, der blev indsat i august, har fastholdt, at hans regering er parat til at mødes til forhandlinger. Det bekraeftede Irans udenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, under FN’s Generalforsamling i New York, og under et besøg i Syrien i den seneste uge lovede han også, at det vil blive »snart«.
Ikke desto mindre er der nu gået mere end tre måneder siden den seneste runde i Wien, og regeringen i Teheran har gentagne gange afvist at saette dato for det naeste møde. Imens har Iran fortsat sit atomprogram. I weekenden bekraeftede styret f.eks., at Iran nu har mere end 120 kg 20 pct. beriget uran – langt over det tilladte niveau i atomaftalen fra 2015.
Døren står stadig åben
Parallelt er Iran dog også gået med til at forlaenge en aftale med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), så det kan fortsaette med at servicere de kameraer, som det bruger til at overvåge landets atomanlaeg. Skridtet viser, at Iran stadig er åben over for en aftale, mener Torbjorn Soltvedt, en sikkerhedsanalytiker ved risikoanalyseselskabet Verisk Maplecroft.
»Men Iran laegger pres på fra flere sider for at styrke sin forhandlingsposition. Samtidig står det klart, at muligheden for at genoplive aftalen lever på lånt tid, fordi Iran også accelererer sit atomprogram,« siger han.
USA’s praesident Joe Biden, har gjort en genoplivning af aftalen til en topprioritet. Men den kaotiske tilbagetraekning fra Afghanistan kan gøre det mere problematisk for ham. Praesidenten er i politisk modvind på hjemmebane, hvilket betyder, at den politiske pris for at indgå en aftale bliver højere, påpeger Torbjorn Soltvedt.
Ali Bagheri Kani afløser den erfarne, mere pragmatiske diplomat, Abbas Araghchi, som var en af nøglefigurerne i at forhandle JCPOA. Udnaevnelsen af Bagheri
Kani har dog én fordel. Han er en forlaenget arm af Irans staerkt konservative dybe stat, som nu har magten på tvaers af samtlige institutioner i Iran. Det gør ham til en mere trovaerdig forhandler, idet han ikke bare repraesenterer regeringen, men også inderkredsen omkring Khamenei, der er Irans virkelige magthavere.
Mohanad Hage Ali, en fellow ved taenketanken Carnegie i Mellemøsten, siger, at den iranske taenkning er, at hvis landet fastholder sine krav, vil det komme ud af forhandlingerne som sejrherren mod et svaekket USA.
»Det, som er uklart, er, om Teheran mener, man får nok ud af at vende tilbage til JCPOA,« siger Hage Ali, i en henvisning til at mange virksomheder braendte fingrene, da Trump trak USA ud af aftalen i 2018, og vil vaere betaenkelige ved at investere igen.
En høj pris
Det ventes at gøre de økonomiske fordele ved aftalen mindre for Iran. Saerligt fordi USA’s republikanere stadig er staerke kritikere, hvorfor det ikke kan udelukkes, at USA laver en ny kovending, hvis magten skifter i Washington igen i 2024. Samtidig har Iran fået en smule mere luft i økonomien ved at eksportere mere olie til Kina.
Prisen kan dog også blive høj, hvis forhandlingerne mislykkedes. Bl.a. kan det puste til skyggekrigen mellem Iran og Israel, som de seneste mange måneder har ført til flere angreb mod fragtskibe fra de to lande. Hvis Iran får atomvåben, vil det også udløse et våbenkapløb med uforudsigelige konsekvenser, vurderer Hage Ali.