Billigere, bedre, landsdaekkende – store aendringer undersøges på Nationalmuseet
Regeringen vil undersøge muligheden for en gennemgribende fornyelse af Nationalmuseet. Direktør Rane Willerslev ønsker verdens »mest fleksible museum«. På samme tid skal flere genstande udstilles over hele landet.
Som led i udspillet ”Taettere på II – Byer med plads til alle” vil regeringen nu undersøge muligheden for at indføre store aendringer af Nationalmuseet.
For 11,8 mio. kr. ønsker den i perioden 2021-2023 en forundersøgelse af en »gennemgribende ombygning og fornyelse« af Nationalmuseet i København.
Museet skal blive »et samlende punkt for vores faelles historie«, sagde kulturminister Ane HalsboeJørgensen på et pressemøde tirsdag.
Det vaekker glaede hos direktøren for Nationalmuseet, Rane Willerslev, som laenge har ønsket en storstilet renovering.
»Nu får vi en solid analyse af, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre, og hvad der er den mest rationelle måde at gøre det på,« siger Rane Willerslev.
Ifølge ham er Nationalmuseets nuvaerende rammer ikke tidssvarende.
»Der er seks kilometer med montreudstillinger i Prinsens Palae, men alt på naer
Egmonthallen er ikke egnet til moderne udstillinger. Det er små, snaevre lokaler, hvor de fleste ikke er klimasikrede. Mange udstillinger er 30 år gamle og bliver sjaeldent skiftet ud, fordi det simpelthen er så dyrt at skifte udstillinger i de nuvaerende rammer,« siger Rane Willerslev.
Verdens mest fleksible
I stedet ønsker han at skabe, hvad han kalder »det mest fleksible museum, verden nogensinde har set«.
»Jeg forestiller mig noget a la en teaterscene, hvor gulvet kan løftes og vaegge kan forskydes. Det, der typisk går galt med museumsbyggerier, er, at man bygger for at tilpasse sig nogle konkrete behov, men der går 10 år, og så er der pludselig nogle nye behov. Hvis man skaber en hyperfleksibel museumsbygning, kan den stå i generationer uden at blive skiftet ud,« siger han.
Han naevner Moesgaard Museum i Aarhus og Tirpitz i Blåvand som eksempler på moderne museer, der ved hjaelp af scenografi kan give publikum en aestetisk oplevelse. Han mener, at de har løftet forventningen til, hvad en museumsoplevelse skal kunne, og det er de forventninger, han vil indfri med et nyt, moderne nationalmuseum.
Ifølge Rane Willerslev vil det give gaesterne en helt anden oplevelse.
»Vi vil kunne saette historien ind i en nutidig kontekst. I stedet for bare at se en raekke flintesten og taenke, ”det er godt nok lang tid siden”, så kan man lave analogier til nutidens deleøkonomier og andre faenomener, som fylder i dag, men som faktisk blev skabt i Stenalderen. Folk skal kunne se, hvorfor historien er relevant for dem i dag, og det har vi meget nemmere ved at vise, hvis vores udstillinger er fleksible. I dag skal formidlingen klemmes ind på små skilte,« siger han.
Nationalmuseet er et historisk museum. Er der ikke netop noget historisk over jeres nuvaerende bygninger, som haenger godt sammen med museets formål?
»I min idealverden beholder vi også Nationalmusets udseende, som det er i dag. Vi bygger noget nyt inde i midten, men laengerne skal ikke rives ned. Det er vigtigt, at vi beholder museets historiske udtryk, og det er netop den slags muligheder, som udredningen skal kigge på. Fronten ud mod Frederiksholms kanal er fredet, men jeg håber også, at vi kan bevare langt det meste af den resterende bygning, som er en tilbygning fra 1930’erne.«
Rane Willerslev er isaer glad for, at regeringen i sit udspil laegger op til at give et »vaesentligt økonomisk bidrag«, såfremt forundersøgelserne er positive, og det desuden lykkes at rejse et »substantielt beløb« fra fonde.
Hele Danmarks museum
I udspillet ønsker regeringen desuden, at flere af museets genstande skal udstilles i hele landet og tilbage til de steder, de oprindeligt er fundet.
»På den måde sigtes der efter, at Nationalmuseet bliver et reelt nationalt museum, der i samarbejde med landets lokale, kulturhistoriske museer er til stede i hele landet til gavn for borgerne,« står der i udspillet.
Og den idé er kommet til i samarbejde med Nationalmuseet, fortaeller Rane Willerslev. Her har man nemlig allerede gang i en raekke initiativer for at styrke samarbejdet med museer rundtom i landet. Bl.a. har man sammen med flere museer oprettet et mediehus, som producerer podcasts, og man har allerede flere gange samarbejdet med museer om udstillinger.
»Vi er i fuld gang, men det kan gøres endnu bedre,« siger Rane Willerslev.
Indtil nu har Nationalmuseet
primaert haft en bureaukratisk funktion i forhold til at udlåne genstande på lokalmuseernes forespørgsel. Men står det til Rane Willerslev, vil der komme endnu mere forskningssamarbejde og samarbejde om udstillinger. Og så vil man følge planen om at udstille flere genstande i hele landet.
»Nogle genstande vil komme ud på tur, nogle vil komme på langtidslån, og nogle vil decideret komme tilbage til de steder, hvor de blev fundet. Det vil typisk vaere genstande, som ikke er udstillet på Nationalmuseet, eller genstande, vi har flere eksemplarer af. Det kunne f.eks. vaere lurerne fra Bronzealderen, som vi har flere af.«
Er Nationalmuseet i dag lidt en københavner-institution?
»Det synes jeg ikke. Vi er 18 museer, og nogle af dem ligger faktisk også i Jylland. Men når det er sagt, synes jeg ikke, at rollen som hovedmuseum har vaeret varetaget på en saerligt interessant måde. Vi har en meget vaesentlig rolle sammen med lokalmuseerne. Vi kan hjaelpe dem, og på mange punkter kan de hjaelpe os, fordi der er ting, som de er bedre til. Det får vi en meget bedre museumsverden ud af, og det er ikke for meget forlangt af et hovedmuseum, at vi skal vaere centrale i det samarbejde. Det giver nogle bedre udstillinger, og de bliver faktisk også billigere.«