Jimmy Maymann tvivler på, at han kunne gøre det igen i New York
TV 2’s formand, Jimmy Maymann, udlevede sin drøm i New York. I Danmark er der blevet tid til både forretninger, familie og faellesskaber.
Jimmy Maymann, bestyrelsesformand i TV 2, arbejdede for fem år siden uafbrudt mandag til torsdag i New York. Så fløj han hjem til København og hentede fredag sine børn i daginstitution og skole. Weekenden handlede så vidt muligt om familien, inden han søndag tog af sted til Københavns Lufthavn og fløj tilbage til den amerikanske metropol.
»Sådan foregik det naesten hver uge, og mange amerikanske chefkolleger forstod mig ikke,« fortaeller han.
»De tog som regel hjem til deres familie en gang om måneden, men jeg ville mere end det for min familie, samtidig med at jeg var vild med at arbejde i New York.«
Efter et års tid med masser af rejser og utallige dage med jetlag kunne Jimmy Maymanns krop ikke laengere følge med, og han fik af sine omgivelser at vide, at han så syg ud.
I januar 2017 sluttede pendlerlivet, efter at han i halvandet år havde vaeret chef for konsumerforretningen i internetudbyderen AOL . Forinden opnåede han som CEO i tre år i mediekoncernen Huffington Post anerkendelse for sit arbejde med på de digitale platforme at tage nyhedskampen op med traditionsrige medier som New York Times og Washington Post.
Det hører med i billedet af de år, at der undervejs var fejltagelser, for eksempel ved lanceringer i udlandet, og at han flere gange mødte modstand ved ansaettelser. Stadigvaek opnåede han en position, der gav ham mulighed for yderligere avancement i USA.
»Jeg befandt mig et sted, hvor dørene stod på vid gab,« siger han uden en snert af bitterhed.
Seere skal samles op
For det vigtigste var familien, hustru og tre børn. De var i 2016 taget hjem, da de foretrak Danmark frem for USA. Og Jimmy Maymann holder altså også af at vaere i sit fødeland, hvor han har travlt, men også har tid til at spille tennis og padeltennis og nyde gode middage i selskab med familie og venner.
Jimmy Maymann bor i
Taarbaek nord for København. Han voksede op på Københavns vestegn og siden på Fyn. Her spillede han på Tarup Paarup IF’s divisionshold i håndbold, hvor en af medspillerne var it-ivaerksaetteren Morten Lund.
De etablerede internetkonsulenthuset Neo Ideo, som blev solgt til det amerikanske reklamebureau Leo Burnett, hvor Jimmy Maymann i London blev chef for den digitale forretning.
10 år senere var han med til at etablere videobrandingvirksomheden Go Viral, og da den blev købt af AOL, endte Jimmy Maymann i USA som en lederskikkelse i medieselskabet, som han siden skulle returnere til.
Siden 2018 har han vaeret bestyrelsesformand i TV 2. Han blev udnaevnt, da der var en VLAK-regering, og det skete ud fra et raesonnement om, at mediekoncernen ville blive sat til salg. Det skete aldrig og er ikke laengere aktuelt, lyder det fra Jimmy Maymann.
»I stedet er mit fokus blandt andet på at sikre, at faldet af traditionelle seere til TV 2’s flowkanaler kan samles op ved hjaelp af vores digitale programudbyder TV 2 Play,« siger han.
»Kun på den måde kan vi stadig nå bredt ud til danskerne og opretholde vores public serviceforpligtelser med eksempelvis en ambitiøs nyhedsdaekning.«
Har flere investeringer
Jimmy Maymann er ligeledes bestyrelsesmedlem i foretagender som Telia AB, Pitzner Gruppen og UN Live
Online og investor i selskaber som Airhelp Inc, Aiaiai, Tradeshift og Moonbug.
New York bliver han aldrig faerdig med, og fascinationen skinner igennem, når han som et favoritalbum naevner David Bowies lp fra 2016, ”Blackstar”, som blev indspillet i New York, hvor en af Maymanns yndlingsserier, ”Billions”, udfolder sig.
Trods fascinationen tvivler han på et comeback som topleder i den amerikanske storby.
»Jeg havde et momentum for fire-fem år siden. Det er der slet ikke på samme måde laengere,« erkender han.