Jyllands-Posten

52-årig fulgte efter haervaerks­mand

-

Vandalisme: Tirsdag ved 14-tiden stod en 52-årig mand og ventede på bussen på Park Allé i Aarhus, da han så en mand tage tilløb og sparke på busskurets glasvaeg, så den faldt ud af rammen og smadrede mod jorden, oplyser Østjylland­s Politi i døgnrappor­ten. Den 52-årige mand fulgte efter manden, mens han ringede til politiet. Han mistede ham dog af syne og hoppede i stedet på en bus. Da bussen var nået til Viby Torv fik den 52-årige mand dog igen øje på manden, og han steg af bussen og fulgte efter ham, mens han fik kontakt politiet. Manden gik ind i en opgang, og den 52-årige mand ventede på politiet. Da betjentene gik ind i opgangen, stod manden med en joint i hånden. Han oplyste selv, at han havde smadret to busskure ved Park Allé/Banegårdsg­ade. Den 38-årige mand blev derfor anholdt og sigtet for to forhold af haervaerk samt for besiddelse af narkotika, da han også blev fundet i besiddelse af en klump hash.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark