Politidirektør: Forbudszoner skal gøre Aarhus tryggere

Østjyllands Politi indfører nattelivszoner i Aarhus, som skal daemme op for vold i nattelivet. Effekten afhaenger af politiets indsats, men den er endnu uklar.

Voldsdømte skal holdes ude af dele af det østjyske natteliv.

Det er i hvert fald idéen bag, at Østjyllands Politi nu følger kollegerne i Københavns Politi og indfører nattelivszoner i Aarhus og Randers.

Zonerne betyder, at personer, der er idømt et nattelivsforbud efter en dom for vold i nattelivet eller en straf for brud for våbenloven, ikke kan gå på bar, diskoteker eller vaertshuse eller faerdes i bestemte zoner i byen i tidsrummet fra midnat til klokken fem om morgenen.

Det er sådanne zoner, som Østjyllands Politi netop har udpeget i Aarhus og Randers. I Aarhus gaelder forbuddet for blandt andet Åboulevarden, Store Torv, Klostergade og Skolegade.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi onsdag. Zonerne traeder i kraft fra den 27. oktober og to år frem. Kirsten Dyrman, politidirektør i Østjyllands Politi, som har udstedt zonerne, forklarer, at zonerne skal vaere med til at gøre det tryggere at gå i byen.

»Zonerne vil ikke påvirke helt almindelige lovlydige borgere, men er udelukkende et vaerktøj til at holde dømte kriminelle vaek fra nogle af de steder i Østjylland, hvor flest mennesker går i byen,« siger politidirektøren i pressemeddelelsen.

Udelukkende et vaerktøj

Kirsten Dyrman siger, at der ikke er nogen saerlig begrundelse for, at man netop nu indfører zonerne i de to østjyske byer.

»Vi har ikke haft specifikke episoder, som betyder, at vi siger: ”Nu gør vi det.” Vi gør det, fordi vi har nogle grundige analyser af, hvor det her vil give mening.«

Ifølge forskningsprojektet Natteliv og Vold fra i år var der en svag stigning i volden i nattelivet, frem mod at corona-nedlukningen lagde en naturlig daemper på den nattelivsrelaterede vold. Og det er netop den opadgående stigning i volden i nattelivet før nedlukningen, som Kirsten Dyrman håber, at forbuddet kan vaere med til at bremse.

»Vi håber på, at det her forbud kan vaere med til at få nogle af de uroskabende personer ud af nattelivsmiljøet,« siger Kirsten Dyrman.

Det er med udgangspunkt i en lovaendring, der trådte i kraft den 1. juli i år, at landets politikredse nu kan udstede forbud mod at opholde sig visse steder i nattelivet.

Et nattelivsforbud gaelder over hele landet, uanset hvor personen er dømt.

Har man et nattelivsforbud og bliver taget i en nattelivszone, venter der en bøde på 10.000 kr. Ved gentagelse vil straffen som udgangspunkt vaere 30 dages faengsel, oplyser politiet.

Østjyllands Politi oplyser i sin pressemeddelelse, at man har valgt områderne i de to byer ud fra en vurdering af, at der er en »taet koncentration af natklubber, barer, caféer og lignende med åbningstid efter kl. 24 ... og et øget antal lovovertraedelser«.

I København blev der i september indført lignende zoner i dele af Indre By.

En 24-årig mand fra Nivå blev, ifølge Ritzau, tidligere på året en af de første til at blive idømt et forbud mod at bevaege sig ud i nattelivet. Hans forbud gaelder i ni måneder.