Ekstrem travlhed før Mette Frederiksens beslutning om at aflive alle mink

Hastvaerket var så stort, at der blev brugt ufaerdige dokumenter, da regeringen besluttede at aflive alle mink. Det fortalte vidner i Minkkommissionen torsdag.

Embedsmaend blev presset så hårdt, at de måtte protestere, op til regeringens beslutning om at aflive alle landets mink.

Samtidig var der på tvaers af ministerier usikkerhed om lovgrundlaget, allerede før statsminister Mette Frederiksen offentliggjorde beslutningen.

Det kom frem under torsdagens afhøringer i Minkkommissionen.

Første vidne var davaerende teamleder i Fødevareministeriet, Katja Goodhew, som i dag bor i Kina og var med på et middelgodt videolink. Hun sad i den enhed, der håndterede coronasmitte i mink, og her havde man allerede i september 2020 en tydelig forståelse af, at det ville kraeve ny lovgivning at aflive alle mink.

Den vurdering var kommet fra Fødevarestyrelsen, da man i ministeriet arbejdede med forskellige scenarier for at bekaempe corona på minkfarmene. Herunder et scenarie, hvor alle dyr blev slået ned.

Det manglende lovgrundlag – kaldet lovhjemmel – til at slå alle dyr ned var man også opmaerksom på i Finansministeriet, hvor en chef i en intern e-mail den 26. september naevnte spørgsmålet »lovhjemmel« og i en parentes tilføjede, at »det kraever lovaendring af aflive minkene plus forbyde import af nye mink«.

Protesterede over tidspres

I første omgang aflivede man dog ikke alle mink. I stedet blev minksmitten forsøgt inddaemmet ved at slå dyr ned inden for smittezoner rundt om syge besaetninger. Det aendrede sig dog i de tidlige dage af november, da Statens Serum Institut opdagede en ny mutation i minkvirus kaldet cluster 5, som man frygtede ville spaende ben for en covid-19-vaccine.

Opdagelsen gav hektisk aktivitet på Slotsholmen, forklarede Katja Goodhew. På det tidspunkt arbejdede hun og nogle kolleger på et notat om mink og corona, som egentlig skulle bruges til et møde i regeringens koordinationsudvalg med de vigtigste ministre den 4. november. Men mødet blev fremrykket til kl. 21.30 den 3. november.

Ved 18-tiden den dag fik embedsmaendene, ifølge Katja Goodhews forklaring, nogle notater, som de skulle gå igennem – med deadline kl. 19.30, altså bare halvanden time efter. Det var umuligt at arbejde så hurtigt, forklarede hun i kommissionen:

»Vi protesterer og siger, at det ikke er faerdigt.«

Det dokumenteres af en e-mail, som hun sendte kl. 19.28 – lige før deadline.

»Det er simpelthen ikke muligt at sammenholde og rette alt dette til inden for denne korte tidsfrist,« skrev hun til sin kontorchef og fortalte også, at hun ikke turde »stå på mål« for nogle økonomiske beregninger, der også var i notatet, når hun kun havde 10 minutter til at tjekke dem.

Der blev skrevet ”udkast” på papirerne, og så gik de videre, fortalte Goodhew:

»Det er vores kontorchef, der giver ordre til, at det skal sendes ud.«

Det fremgik ikke, om kontorchefen Paolo Drostby selv fik ordrer oppefra.

I Fødevareministeriet arbejdede man på det tidspunkt ud fra en såkaldte dvalemodel, hvor hovedparten af minkene skulle aflives, mens avlsdyrene fik lov at leve, så man kunne genetablere minkerhvervet, når der engang kom styr på corona.

Men da koordinationsudvalget med statsminister Mette Frederiksen i spidsen trådte sammen om aftenen den 3. november, blev det altså besluttet at slå alle mink ned.

Uklarhed fra tidlig morgen

Teamleder Katja Goodhew fik besked om beslutningen om totalaflivningen den 3. november meget sent om aftenen. På det tidspunkt var beslutningen endnu ikke meldt ud offentligt. Allerede om morgenen den 4. november gik hun til sin kontorchef og spurgte til lovgrundlaget. Hun fik efter eget udsagn den besked, at »nogen« mente, at der var hjemmel, og at der var blevet nedsat en arbejdsgruppe med blandt andet

Justitsministeriet, der skulle håndtere spørgsmålet.

Goodhews forklaring betyder, at da Mette Frederiksen om eftermiddagen kl. 16 holdt et pressemøde, hvor hun meddelte, at »alle mink skal aflives«, var der i embedsapparatet tvivl om, hvorvidt der var hjemmel til det.

Katja Goodhews forklaring blev i høj grad bekraeftet af hendes davaerende kollega, fuldmaegtig Anders Kroman Linn, som var dagens andet vidne. Han fortalte ligeledes om et stort tidspres på dagen, og at det var et »meget, meget ufaerdigt« materiale, der var gået videre i systemet.

Under afhøringen af ham henviste sagens udspørger, Jakob Lund Poulsen, til en e-mail, som kontorchef Paulo Drostby sendte den 4. november kl. 9.11 om morgenen, og som indikerede, at man i ministeriet ikke var glad for situationen.

Drostby spurgte i e-mailen, om fødevareminister Mogens Jensen skulle med til pressemødet senere på dagen.

»Overordnet har vi en interesse i ikke at tage ansvaret for beslutningen – stm og sum bør stå forrest ift. begrundelse, presse og i øvrigt lovhjemmel,« lød det fra kontorchefen.

Forkortelserne står for statsministeren eller Statsministeriet og for sundhedsministeren eller -ministeriet.

Mogens Jensen endte med at deltage på pressemødet. Og i det hele taget var det vel ham og Fødevareministeriet, der fik ansvaret for misseren, bemaerkede udspørger Jakob Lund Poulsen

»Var det ikke det her ministerium, hvis bajere vaeltede?« spurgte han det relativt unge vidne, der måtte have udtrykket forklaret, og som så svarede:

»Det var Mogens Jensen, der røg, jo.«

Overordnet har vi en interesse i ikke at tage ansvaret for beslutningen. E-MAIL FRA PAULO DROTSBY, KONTORCHEF I FØDEVAREMINISTERIET, FORUD FOR REGERINGENS MINKPRESSEMØDE DEN 4. NOVEMBER 2020.