Regeringen vil gps-maerke ulve i Danmark
Antallet af ulveangreb er faldet. Regeringen lover dog yderligere hjaelp til landmaend, der frygter for deres dyr.
Danske ulve skal indfanges og maerkes med en gps, så man kan overvåge deres faerden og måske derved forhindre angreb på fåreflokke.
Naeste år forventer regeringen at afsaette yderligere 1,4 mio. kr. til ulveforvaltning, og ét af initiativerne er øget overvågning af de gråpelsede rovdyr, som har slået sig ned flere steder i Jylland. Det oplyste miljøminister Lea Wermelin på et samråd torsdag.
Forslaget kommer oprindeligt fra Vildtforvaltningsrådet, som består af repraesentanter fra interesse- og forskningsinstitutioner, og som rådgiver regeringen om jagt og vildtforvaltning i Danmark.
Regeringen vil også afsaette penge til at indkøbe hjaelpetrailere og udstyr, så lokale korps af frivillige kan rykke ud i tilfaelde af ulveangreb. Og til dialogmøder med lokale borgere for at kvalificere ulvedebatten med fakta, meddelte ministeren.
Ifølge de seneste tal findes der mindst 15 ulve i landet; 11 voksne og et kuld på mindst fire hvalpe.
Både regeringen og flere partier i Folketinget mener, at »Danmark er for lille et land til til ulve«, og politikerne så helst, at ulven slet ikke var her.
Men det er den. Og det er svaert at gøre noget ved, erkendte ministeren på samrådet. Ulven er nemlig omfattet af den strengeste beskyttelse i EU’s såkaldte habitatdirektiv, og det forhindrer jagt og regulering af bestanden. Kun de såkaldte problemulve må skydes lovligt. Det kan for eksempel vaere ulve, der gentagne gange angriber husdyr eller udviser aggressiv adfaerd over for mennesker.
Både den nuvaerende Sregering og den tidligere VLAK-regering har i flere år forsøgt at samle opbakning blandt EU-lande til at lempe beskyttelsen af ulven, men indtil videre er det ikke lykkedes.
»Det er en svaer opgave, vi er på. EU-Kommissionen og et flertal af landene har ikke umiddelbart et ønske om at gå samme vej, men vi fortsaetter,« sagde miljøminister Lea Wermelin, der ikke tør sige, hvornår missionen lykkes.
I mellemtiden lover regeringen løbende at tilpasse hjaelpen til de landmaend, som oplever, at ulve draeber deres får eller andre dyr.
I 2019 forhøjede regeringen tilskuddet til ulvesikring af hegn, og siden er en forsøgsordning trådt i kraft, hvor landmaend også kan få tilskud til mobile hegn, som er lettere at saette op.
I april i år blev der desuden åbnet for tilskud til alarmer, som kan sende en sms, hvis spaendingen i hegnet falder.
I alt er der givet tilsag om tilskud til hegn for 640.000 kr. siden sommeren 2019, oplyser regeringen.
Det er endnu for tidligt at se effekten af de seneste tiltag, men Lea Wermelin glaeder sig over, at antallet af ulveangreb er faldet.
Indtil videre er der registeret 10 ulveangreb i år mod 43 i 2020.
Traed i karakter, minister
Torsdagens samråd var indkaldt af Venstre og Dansk Folkeparti, som begge ønsker ulven ud af Danmark igen.
Pia Kjaersgaard (DF) beskrev ulvesituationen som ude af kontrol og efterlyste endnu bedre kompensation til landmaend, der mister dyr i ulveangreb.
Venstres Erling Bonnesen opfordrede Lea Wermelin til at »traede i karakter« over for EU-kollegerne for at overbevise dem om at lempe på ulvebeskyttelsen.
Endelig argumenterede Frie Grønnes folketingsmedlem Susanne Zimmer for, at der altid har vaeret en risiko for rovdyrangreb mod dyrehold. For eksempel spiser måren også høns i hønsehuset, påpegede hun.
»Det er sådan, det er, når man holder landbrug.«
»Det er fint, at landmaendene får erstatning, når deres dyr bliver spist,« sagde hun.