Corona har gjort det svaerere for politiet at spore soloterrorister

Listen over soloterrorister er lang. Coronapandemien og en fragmentering af ideologier har generelt gjort det svaerere for politiet at overvåge miljøet.

Den 37-årige danske statsborger, der bevaebnet med bue og pil mistaenkes for at have draebt fem personer i den norske by Kongsberg, handlede ifølge norsk politi tilsyneladende alene.

Han var en konvertit, som politiet tidligere har vaeret bekymret for, var blevet radikaliseret. Onsdagens angreb vurderes på nuvaerende tidspunkt af den norske efterretningstjeneste som en terrorhandling.

Til gengaeld kan det siges med sikkerhed, at nedlukningerne under coronapandemien ikke har gjort det lettere for politiet at spore personer, som kan udgøre en terrortrussel, siger Magnus Ranstorp, terrorekspert fra Försvarshögskolan i Stockholm.

»De har ikke haft adgang til folk på samme måde som før,« påpeger Ranstorp.

»Hvis du skal vurdere, om en person er blevet radikaliseret, så vil du gerne møde vedkommende. Men hvis den person sidder derhjemme hele tiden, er det svaerere.«

En lang og trist liste

Der er mange tidligere eksempler på personer, der har udført terrorangreb på egen hånd. Det skete f.eks. i København i februar 2015, da en 22-årig dansk mand med palaestinensisk baggrund skød og draebte to. Året efter kørte en tunesisk mand med bopael i Frankrig en lastbil ind i en folkemaengde i Nice og draebte 86 mennesker. I juni 2020 gik en 25-årig mand af libysk afstamning amok med en kniv i en park i den engelske by Reading og draebte tre mennesker. Den følgende november skød og draebte en 23-årig mand i Wien fire mennesker.

Listen over soloterrorister er lang, og i mange tilfaelde er der tale om personer, som er blevet radikaliseret online. Under coronakrisen har mange brugt ekstra meget tid ved computeren. Selv om der i de senere år har vaeret faerre terrorangreb i Europa, har den voldelige ekstremisme derfor ikke stået stille, siger Ranstorp.

»Den er bare flyttet online. Ekstremister – f.eks. fra Islamisk Stat eller sympatisører – har vaeret meget aktive på nettet og har opfordret deres følgere til at begå angreb.«

Ifølge Rita Katz, en amerikansk terroranalytiker bag gruppen Search International Terrorrist Entities (SITE), har både jihadister og terrorister på højrefløjen bl.a. opfordret til angreb med bue og pil, sådan som den 37-årige dansker gjorde.

Opfordringerne er dog mest kommet fra det ekstreme højrefløjsmiljø, og listen over angrebsmetoder, som ekstremister promoverer, er lang, skriver Rita Katz på Twitter.

En anden udfordring for politi og efterretningsmyndigheder er, at hele rummet omkring voldelig ekstremisme er blevet mere fragmenteret. Der er flere begrundelser for, hvorfor folk gør, som de gør, siger Ranstorp.

»Det skyldes isaer opbygningen af de sociale medier. Du kan henvende dig til en gruppe, blive inspireret af andre, laere, hvordan du begår terror et tredje sted, og det skal så kombineres med den pågaeldende persons egen personlige holdninger. Psykiske problemer spiller også ofte ind,« siger den svenske terrorekspert.

Risikoen for soloangreb er også stor i Danmark, vurderede Center for Terroranalyse, CTA, under den danske efterretningstjeneste PET i sin seneste rapport fra marts.

»Det mest sandsynlige militant islamistiske terrorangreb i Danmark er et angreb, der udføres med lettilgaengelige midler, skydevåben eller hjemmelavede bomber af en mindre gruppe eller en soloterrorist, der er inspireret af militant islamistisk propaganda,« lyder det f.eks. i rapporten.

Solo, men ikke alene

Senest i februar blev to syrere i Danmark anholdt pga. en mistanke om, at de planlagde et terrorangreb i Danmark eller udlandet med brug af skydevåben og hjemmelavede bomber.

Generelt har der dog vaeret faerre terrorangreb i Vesten i de senere år sammenlignet med f.eks. perioden 2015 til 2017. I alt var der ifølge Center for Terroranalyse 12 militant islamistiske angreb i Vesten i 2020, mens otte angreb blev afvaerget.

Selv om mange af disse er blevet udført af en person på egen hånd, er det dog ofte forkert at sige, at de har handlet helt alene, skriver terroreksperten Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

I den fase, hvor de motiveres og planlaegger deres ugerninger, har soloterrorister i langt størstedelen af tilfaeldene vaeret i kontakt med bekendte – ofte via onlinemiljøer, skriver Lars Erslev Andersen i et indlaeg i tidsskriftet Raeson.