Efter historisk valgnederlag er storvasken i gang hos CDU

De borgerlige unionspartier CDU/CSU har praeget europaeisk og tysk og politik siden Anden Verdenskrig. Efter valgnederlaget står de over for hidtil usete udfordringer.

Det ligner et politisk håndvaerkertilbud med punkterede ruder og løse tagsten, og spørgsmålet er, om Tysklands store borgerlige partier CDU/CSU kan nøjes med en facaderenovering, eller om man skal helt ned og kigge på fundamentet for igen at bygge nyt.

Forbundsdagsvalget i slutningen af sidste måned gav de borgerlige unionspartier det vaerste landspolitiske resultat siden stiftelsen i 1940’erne, og situationen er ikke blevet bedre siden: I en meningsmåling fra analyseinstituttet Forsa denne uge var CDU/CSU nede på bare 20 pct. – taet på en halvering i forholdet til niveauet i tilsvarende målinger i begyndelsen af året.

Mens det socialdemokratiske SPD er på vej ind i realitetsforhandlinger med De Grønne og det liberale FDP om en koalitionsregering, tager CDU’s forhåbninger om trods alt at komme i spil i regeringsdannelsen sig nu ekstremt flossede ud.

I dagbladet Frankfurter Allgemeine, der traditionelt laener mod højre, er udgiveren Berthold Kohler ikke i tvivl om, hvad der venter unionspartierne i den kommende valgperiode.

»Med en beslutning om totalsanering traekker de sig endegyldigt ud af kapløbet om, hvem der skal regere Tyskland de naeste fire år. Partiet har nok at gøre med sig selv og vil frem til et nyvalg kun blive ledet af ”lamme aender,”« skriver han.

Ind til videre haenger den slagne kanslerkandidat Armin Laschet ganske vist fast med det yderste af neglene, men partiet har kurs mod en ekstraordinaer kongres, der ventes at rydde grundigt op i ledelsen og få defineret en ny kurs for det store borgerlige parti.

Prognosen for en genetablering af CDU/CSU som et regeringsdueligt parti afhaenger af, hvad den kommende tids besigtigelse af tomten bringer med sig.

Alderen trykker hos CDU

Unionspartierne har det svaert med at tiltraekke unge vaelgere, men i september svigtede to andre vaelgergrupper også afgørende, påpeger Tilman Mayer, professor i politisk videnskab ved universitetet i Bonn, over for Jyllands-Posten.

»Seniorer hørte til de aegte kernevaelgere. Nu har mange af dem bevaeget sig over til SPD. Også andelen af kvinder er gået tilbage,« siger Tilman Mayer.

I 2020 faldt antallet af partimedlemmer til under 400.000 – på 10 år er hvert femte CDU-medlem stået af, oplyser radiostationen Deutsche Welle.

Måske begynder alderen at trykke for et parti, der ellers siden Anden Verdenskrig har vaeret en eksempelløs politisk succeshistorie og stået i spidsen for først Vesttysklands og siden det forenede Tysklands regering i 57 af de seneste 72 år.

Skikkelser som Vesttysklands første kansler, Konrad Adenauer, en af faedrene til det europaeiske samarbejde, genforeningskansleren, Helmut Kohl, samt Angela Merkel, der fortsat er fungerende regeringsleder i Berlin, har tegnet partiet gennem trefire generationer.

Med Merkel som den ubetinget første blandt europaeiske ligemaend, og CDU-politikeren Ursula von der Leyen som formand for EU-Kommissionen, har unionspartierne også haft vaesentlig indflydelse på beslutningsgangene i Bruxelles.

Nederlaget kan nu udløse en debat, der går langt videre end overvejelser om de taktiske fejltagelser under valgkampen og måske saetter spørgsmålstegn ved selve partiets karakter af en bred koalition.

»Det står helt klart, at CDU er taet på for altid at miste sin status som et parti, der favner bredt,« sagde Oskar Niedermayer, ekspert i CDU’s historie, til avisen Tagesspiegel.

Merkels arv endevendes

Centralt i et opgør om CDU/ CSU’s fremtid vil stå en vurdering af arven efter Angela Merkel, og her er det allerede tydeligt, at meningerne er delte.

Kritikere af Merkels midtsøgende linje peger på, at den til tider har gjort det svaert at skelne det borgerlige parti fra de mere venstreorienterede alternativer.

De henholder sig bl.a. til hendes liberale politik under flygtningekrisen i 2015, beslutningen i 2011 om at udfase atomkraften, en afskaffelse af vaernepligten og grønt lys for homoseksuelle aegteskaber.

Også Merkels beslutning om at mødes med klimaaktivisterne Greta Thunberg og Luisa Neubauer sidste år var upopulaer blandt konservative kraefter i partiet.

Deres frontfigur er Friedrich Merz, der tidligere på året tabte til Armin Laschet i opgøret om at blive kanslerkandidat

»Merz ønsker en fornyet styrkelse af den konservative profil, der er gået tabt under Merkel, hvilket lod AfD opstå,« siger Tilman Mayer.

Argumenter af denne art svaekkes dog noget af, at det hovedsagelig er mod venstre, at vaelgerflugten fra CDU/CSU er foregået – til valgets vindere i SPD og De Grønne.

Det nationalistiske AfD, som i 2017 jog en skraek i livet på unionspartierne med markant fremgang, synes ind til videre at have toppet, selv om partiet også i september gjorde indhug i CDU/CSU’s vaelgerbase i dele af det østlige Tyskland.

Spørgsmålet er, om CDU/ CSU også fremover som et bredt folkeparti kan appellere både til vaelgere i midten og til højre. Professor Tilman Mayer udelukker det ikke.

»Der er en tendens til specialisering og individualisering, men i Tyskland eksisterer den endnu ikke i en form, der er staerk og strukturelt afgørende,« siger Tilman Mayer.

Det står helt klart, at CDU er taet på for altid at miste sin status som et parti, der favner bredt.