Milliarderne fosser ud af turismen: Hvert andet selskab har underskud

En tredjedel af selskaberne i turismeog oplevelsesbranchen er så økonomisk hårdt pressede, at de er i fare for lukning. Der skal turbo på at få udenlandske turister tilbage, lyder opfordringen fra DI.

Coronakrisen har ramt tusindvis af virksomheder inden for turismen så hårdt, at mange af dem er truet på eksistensen.

Pandemien har kostet turisme- og oplevelseserhvervet mere end 40 mia. kr. i tabt omsaetning alene i 2020. Halvdelen af alle selskaber i et af Danmarks største erhverv havde underskud i fjor, og udfordringerne er fortsat i 2021.

Masser af firmaer har påtaget sig omfattende gaeld for at overleve, og en tredjedel er så økonomisk pressede, at de har en markant større risiko for at måtte lukke.

»Der er meget stor risiko for, at mange virksomheder i erhvervet må lukke eller går konkurs, fordi de ikke er økonomisk polstret. Vi går ind i en lang og mørk periode, som for store dele af branchen er lavsaeson med markant lavere aktivitet og omsaetning,« siger Henriette Søltoft, vicedirektør i DI.

De dystre tal fremgår af en analyse af de nyeste årsregnskaber for mere end 2.000 virksomheder inden for turisme og oplevelser, som DI har udarbejdet.

Henriette Søltoft understreger, at krisen har bidt sig yderligere fast i år, fordi omsaetningen inden for turisme i første halvår af 2021 var 54 pct. mindre end i samme periode i 2019.

Laengerevarende krise

Ifølge Det Nationale Turismeforum er der udsigt til en laengerevarende krise for erhvervet, og i DI forudser man betydelige senfølger langt frem i tiden, som kan gøre det svaert at komme igennem krisen.

»Velpolstrede firmaer kan godt klare et par år med underskud. Men selskaber med stor gaeld og høje renteudgifter har mindre råderum til investeringer i de kommende år. De har derfor større risiko for at gå konkurs,« siger Henriette Søltoft.

Hun fremhaever, at den bedste måde at forebygge konkurser på er et hurtigt comeback for turismen i Danmark. Det er nemlig virksomheder, som er afhaengige af mange udenlandske turister, som er hårdest ramt.

»Der skal saettes fuld fart på markedsføringen af Danmark, så vi kan få turisterne hurtigt tilbage. Vi er kommet godt igennem coronakrisen i forhold til de fleste andre lande, og det giver os en unik fordel. Restriktionerne er vaek, og det er trygt at rejse hertil. Det momentum skal vi udnytte. Vi har en god fortaelling, som skal foldes ud i kampagner i udlandet. Det er vigtigt, at Danmarks ambassader også bidrager,« siger Henriette Søltoft.

Hun tilføjer, at det også er vigtigt at tiltraekke store sportsbegivenheder, konferencer og events til Danmark. Det tiltraekker mange gaester og skaber stor omsaetning i andre erhverv. Samtidig bidrager det til at gøre Danmark kendt.

Udenlandske turister

Manglen på udenlandske rejsende maerkes tydeligt hos Københavns Lufthavn. Mange danskere er begyndt at rejse ud i Europa, men det halter med trafikken den anden vej. Før pandemien rejste 6 mio. udenlandske turister og forretningsfolk gennem terminalerne i lufthavnen.

»Genopretningen af den trafik er ikke kommet i gang. Det rammer ud over lufthavnen også hoteller, konferencer, kultur, restauranter og alle andre dele af turismeog oplevelsesøkonomien hårdt,« siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavne A/S.

Han opfordrer derfor til, at Danmark markedsføres aktivt som en spaendende og ikke mindst en sund og sikker destination.

»Danmark er et godt sted, og det skal vi udnytte. Hvis ikke vi gør det, står andre destinationer klar. Der er stor konkurrence om at få turisterne tilbage,« siger Peter Krogsgaard.

Vaerst i hovedstadsområdet

Analysen fra DI viser, at der er store geografiske forskelle på, hvor hårdt turismeerhvervet er ramt.

Vaerst er situationen i hovedstadsområdet, hvor 6 af 10 virksomheder i erhvervet havde underskud i 2020. Til sammenligning er det kun hvert tredje selskab i Nordjylland, som havde røde tal på bundlinjen i fjor.

»Det skyldes i høj grad, at hovedstaden har den højeste andel af udenlandske turister, mens andre regioner har forholdsvis flere danske besøgende,« siger Henriette Søltoft.

Hotellerne er et godt eksempel på den geografiske skaevhed. Scandic-kaeden har 28 hoteller i Danmark, som er fordelt over hele landet, og udviklingen har vaeret vidt forskellig.

»Da pandemien rasede, havde vi hoteller i provinsen med en belaegning på 20 pct., mens nogle af vores hoteller i hovedstaden solgte mindre end 20 pct. af vaerelserne,« siger Søren Faerber, direktør for Scandic-hotellerne i Danmark.

Lige nu er der travlt på mange af kaedens hoteller, fordi restriktionerne er vaek, så mange virksomheder har et opsparet behov for at holde møder og konferencer. Men der mangler fortsat masser af udenlandske turister.

»Der er lang vej igen og saerligt for vores københavnske hoteller. Vi kan maerke, at der er flere svenske og norske gaester. Men der er fortsat rejserestriktioner i nogle lande i Sydeuropa, ligesom det har lange udsigter, før de oversøiske turister vender tilbage,« siger Søren Faerber.

Danmark er et godt sted, og det skal vi udnytte. Hvis ikke vi gør det, står andre destinationer klar. PETER KROGSGAARD, KOMMERCIEL DIREKTØR, KØBENHAVNS LUFTHAVNE