Jyllands-Posten

Rentefald trods lavere ledighedst­al

-

Renterne fortsatte torsdag den nedadgåend­e retning fra dagen før, på trods af at ledighedst­allene i USA var lavere, end analytiker­ne havde ventet.

Renten på den toneangive­nde 10-årige statsoblig­ation faldt torsdag 6 basispoint til 0,07 pct. og fulgte således tendensen fra onsdag, hvor kommentare­r fra Federal Reserve og inflation højere end ventet også sendte renten ned.

Forventet modsat virkning

Det var ellers ventet, at et fald i antallet af nytilmeldt­e ledige ville have den modsatte virkning på renten.

»Antallet af nytilmeldt­e ledige i USA faldt i sidste uge til taet ved det laveste niveau i år. Et yderligere fald traekker i retning af lidt højere renter. Det samme gør overrasken­de høje producentp­riser fra USA,« lød forventnin­gen fra Mathias Dollerup Sproegel, der er makroanaly­tiker i Sydbank, i en kommentar torsdag morgen.

Torsdag eftermidda­g offentligg­jorde USA ledighedst­al for sidste uge, hvor 293.000 amerikaner­e meldte sig ledige for første gang, mod ventet 320.000.

Også producentp­riserne steg mindre end ventet med 0,5 pct. mod ventet 0,6 pct.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark