Ekstraordinaere profitter skal investeres

Store dele af dansk erhvervsliv har fået en uventet stor indtjening i kølvandet på coronapandemien. Den bør bruges offensivt.

Der er vendt op og ned på mange ting i de danske bestyrelseslokaler på meget kort tid. For mindre end halvandet år siden var humøret i kulkaelderen, alle risikostyringsplaner var utilstraekkelige, og is i maven var en mangelvare.

Coronanedlukningerne har vaeret hård kost, naerdødsoplevelserne mange, og der var kamp om at finde så meget likviditet som muligt for at vise staying power.

Det viste sig heldigvis for de fleste at vaere et relativt kort mareridt, der uventet hurtigt blev afløst af meget bedre tider.

Den danske modekoncern Bestseller er et godt eksempel. Den tabte flere hundreder millioner kroner om ugen, da det gik hårdest for sig, og ejer og adm. direktør Anders Holch Povlsen fik på puklen, da han i den kaotiske start på coronakrisen ville udskyde betalinger for husleje for at spare, men det fortrød han hurtigt.

Han har i sidste uge offentliggjort det seneste årsregnskab, der lukkede i sommer med et rekordoverskud på 4,6 mia. kr. Der er med andre ord mange penge hos de største danske virksomheder og en stor del af den velfungerende underskov.

Det helt store spørgsmål er, hvad denne overskudskapital skal bruges til.

Den seneste tids stigende energipriser suppleret med det sidste halve års pres på de globale forsyningskaeder med forøgede fragtudgifter og højere priser på mange råvarer begynder at give mange topchefer og bestyrelsesformaend sved på panden.

Den automatiske rygmarvsreaktion er at polstre sig til en ny krise. Coronakrisen kan naeppe betegnes som en sort svane, en uforudsigelig begivenhed med en meget staerk indflydelse. Men det er taet på, og nu er faren, at risikoappetitten igen maettes af nye trusler mod indtjeningen.

Men det saedvanlige kor af sultne bankfolk, fantasifulde konsulenter og ivrige virksomhedssaelgere vil gerne have de store virksomheder til at åbne pengekasserne og kaste sig op på den brusende opkøbsbølge.

GN Store

Nord har netop købt Steelseries for 8 mia. kr., Netcompany overtager en graesk virksomhed for små 2 mia. kr., mens FLSmidth for nylig har erhvervet den tyske konkurrent, Thyssenkrupp Mining. Og der er helt sikkert andre på vej.

Priserne på virksomheder er tilmed skudt endnu mere i vejret og er nu kommet op i så høje niveauer, at selv gode virksomheder nemt kan komme til salg for dem, der vil betale den forlangte pris.

Debatten raser om, hvorvidt der betales overpriser.

Opkøbsmaskinen DSV kan et eller andet sted vaere ligeglad, da de sidste to store milliardtransaktioner er betalt med meget dyre egne transportaktier, men den luksus kan virksomheder med en staerk hovedaktionaer ikke tillade sig.

GN Store Nord betaler all cash, så her skal både vaekstplaner og stordriftsfordelene opfyldes til overflod for at regne de mange milliarder hjem. Disciplinen er stor, men måske også for stor, når historien om fejlkøb til overpriser kan virke afskraekkende.

Men det bør ikke gøre bestyrelserne mindre opsatte på at få afsat de mange ekstra milliarder til fremdrift, til øget konkurrencekraft og til at gennemføre den uundgåelige digitale og grønne omstilling af forretningsmodellen.

En rettidig forsigtighed er på sin plads for at polstre virksomheden mod nye tilbageslag, men det er på den anden side også rettidigt at fremtidssikre virksomhederne ved at investere i fremtiden. Det gaelder ikke mindst i en tid, hvor de tektoniske plader i det internationale erhvervsliv bevaeger sig med stor fart. Modstandskraft taelles ikke kun i milliarder.

Derfor kan coronakrisens naermest heldige udfald, hvor virksomhedernes indtjening boomer, udgøre et tiltraengt lykkeligt sammenfald med et opsparet behov for at investere.

De danske erhvervsinvesteringer har ligget efter sammenlignelige lande i årevis, men et post coronarelateret investeringsboom kan give dansk erhvervsliv og virksomheder et tiltraengt boost.

Nu er faren, at risikoappetitten igen maettes af nye trusler mod indtjeningen.

Det er naerliggende at bede om politiske tiltag for at saette ekstraprofitten i arbejde i stedet for at sende den tilbage til ejerne, der har svaert ved at finde alternative investeringer.

Men med udsigt til naeste digitaliseringsbølge med fuldt integrerede it-løsninger og udbredt brug af kunstig intelligens og forventningen om en snarlig pris på CO2-forureningen bør flere investeringer i fremtiden kunne regnes hjem. Det er en nødvendig transformation, og dem, der er først og hurtigst ude af startblokkene, vinder.

Mange virksomheder høster lige nu en ekstraordinaert stor profit. Den skal bruges på ekstraordinaere tiltag for at styrke omstillingsevnen, konkurrencekraften og modstandsdygtigheden.