Busbane gav anledning til stor uenighed
En saerskilt busbane på Skanderborgvej fik klassisk fløjkrig i Aarhus til at blusse op under byrådsmøde. Det må gerne gøre en smule ondt, lød det fra Socialdemokratet.
Onsdag var en markant dag for byens buspassagerer.
For det første besluttede Aarhus Byråd at saette gang i en omfattende VVM-undersøgelse for selvstaendige busbaner til BRT-busser på størstedelen af ringvejen og et kryds i to niveauer ved Silkeborgvej.
Denne del var der enighed om blandt byrådet partier. Det var der til gengaeld langtfra, da politikerne diskuterede et forslag til bedre fremkommelighed for busser i Aarhus for 30 mio. kr.
Teknik og Miljø havde peget på en raekke fysiske tiltag, som skal få busserne lettere frem i bl.a. krydset Frederiks Allé og Banegårdsgade, på Busgaden og på krydset Randersvej og Ringgaden.
Men det var et aendringsforslag fra S, EL og SF om at etablere en busbane på Skanderborgvej på straekningen mellem Åhavevej og Harald Jensens Plads, som for alvor fik politikerne op af stolene.
»Det gør ondt på bilisterne at sidde i kø, men det gør det også på folk i bussen. Vi kan ikke prioritere alle. Hvorfor tager faerre og faerre bussen. Det er, fordi den ikke kommer, og den ikke kan komme frem. Vi må tage et valg, også selv om det kan gøre en smule ondt på nogle,« sagde Steen Bording Andersen (S).
Med denne beslutning er vi gang med at skabe endnu et kaoskryds som det på Dokk1. BÜNYAMIN SIMSEK (V), RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ
Et nyt kaoskryds
Men partiernes forslag til en ekstra busbane mødte kraftig modstand fra teknikrådmand Bünyamin Simsek (V). Han pegede på, at medarbejderne i hans forvaltning ud fra faglige begrundelser ikke anbefaler et saerskilt spor.
»Selvfølgelig skaber busbaner bedre fremkommelighed for busser. Men med denne beslutning er vi gang med at skabe endnu et kaoskryds som det på Dokk1. Jeg døber det et kaoskryds allerede nu, fordi vi ved, at det vil føre til opstuvning, hvor trafikken ikke kan afvikles. Vi kan ikke flytte karréerne, der er ikke plads til at etablere en ekstra vognbane til busser, og derfor vil busserne skulle tage et af de nuvaerende to spor ind og ud af byen,« sagde rådmanden.
Men det fik ikke de tre forslagsstillere til at ryste på hånden, og under byrådsdebatten fik idéen om et saerskilt busspor også opbakning fra De Radikale.
»Ingen kan i dag forestille sig Grenåvej uden busprioriteringsbaner. Det giver fleksibilitet for dem, der kører i busser, og for den øvrige trafik, der ikke skal vente på busserne,« sagde Lone
Norlander Smith (EL).
Bünyamin Simsek pointerede dog, at et separat busspor på Grenåvej og Skanderborgvej ikke kan sammenlignes, da der har vaeret plads til at etablere tre spor i hver retning på Grenåvej.
Frygtelig plads
De Konservatives
Winther bakkede op.
»Jeg har arbejdet med trafik i byrådet gennem 25 år. Havde det vaeret muligt at etablere busbaner på Skanderborgvej, så var det sket for
Ango teknikrådmanden laenge siden. Men der er ikke plads. Lur mig, om ikke Harald Jensens Plads bliver frygtelig med denne løsning,« sagde han.
Pladsudfordringerne skraemmer dog ikke Jan Ravn Christensen (SF).
»Når man spørger folk, hvad der betyder mest, er det entydigt, hvordan man hurtigst kan komme fra A til B, og om man kan undgå at skifte bus undervejs. Gevinsten for buspassagerer opvejer tabet for bilisterne. Buspassagerer har ikke den fleksibilitet, som bilister har. Derfor er det rimeligt at give passagerne en lille forlomme,« sagde han.
Almaz Mengesha (V) tog også ordet med budskabet om, at trafikplanlaegningen ikke behøver at gøre ondt på nogen:
»Vi har sagkundskaben, der siger, at vi kan løse det, så det ikke gør ondt og tilgodeser den samlede trafik. Når man med åbne øjne traeffer det her valg, så er det det samme som at sige, at vi ønsker bilister vaek fra byen. Det besvaerliggør det at vaere aarhusianer.«