Rester af sprøjtegifte fundet i 30 vandboringer de seneste fem år i Syddjurs
Siden 2016 er der fundet rester af sprøjtegift i 30 pct. af drikkevandsboringerne i Syddjurs Kommune, viser ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening.
Rent drikkevand direkte fra undergrunden er en unik ressource, som danskerne har nydt godt af i generationer. Desvaerre er det truet af sprøjtegifte, og i de senere år har naesten alle kommuner fundet rester af gift i vandvaerkernes drikkevandsboringer. Og her er Syddjurs Kommune ingen undtagelse.
Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et helt nyt udtraek fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandvaerkernes laboratorier løbende indberetter deres målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.
I perioden 2016 til september 2021 har vandvaerkerne undersøgt 101 aktive drikkevandsboringer i Syddjurs. Her er der fundet sprøjtegiftrester i 30 af boringerne svarende til 30 pct. – heraf ni over graensevaerdien.
Når vandvaerkerne finder giftrester i drikkevandsboringerne, bliver der målt, hvor meget gift der er i vandet. Hvis maengden af gift overstiger graensevaerdien, er vandet uegnet som drikkevand og ender derfor ikke i vores vandhaner, medmindre vandvaerkerne er tvunget til at fortynde det forurenede drikkevand.
Kedeligt rekordår
Det nye udtraek viser samtidig, at der aldrig før er fundet så mange giftrester i de danske vandvaerkers drikkevandsboringer som i år.
Fra 1. januar til 6. september 2021 er der indberettet 1.355 analyser fra aktive drikkevandsboringer rundtom i landet. De indberettede målinger fra årets første otte måneder bekraefter herved, at 2021 vil slå rekord i flest aktive drikkevandsboringer med pesticidfund.
I alt er der konstateret pesticidfund i 63 pct. af målingerne fra i år, og i 14 pct. af prøverne er graensevaerdien overskredet. Og det vaekker bekymring i Danmarks Naturfredningsforening.
»De her tal er alarmerende laesning. De understreger endnu en gang behovet for politisk handling. Heldigvis ligger en af løsningerne ligefor. Vi skal beskytte de områder, hvorunder vores grundvand dannes, så vi ikke anvender pesticider her. De jorde kan så enten omlaegges til økologisk jordbrug eller til natur. Vi er nødt til at bremse tilgangen af stoffer til jorden, som på sigt kan havne i vores drikkevand,« udtaler Maria Reumert Gjerding, praesident i Danmarks Naturfredningsforening, i en kommentar til undersøgelsen.
På toptre
Kim Lykke Jensen (SF), formand for Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, siger til
Adresseavisen, at på hans personlige liste over de vigtigste politiske temaer er standarden for drikkevandet nu og i fremtiden på toptre.
»Lige nu ser det nogenlunde ud i Syddjurs. Der er kommuner, som er langt vaerre stillet end os,« siger Kim Lykke Jensen.
Han anfaegter ikke tallene fra Danmarks Naturfredningsforening, men siger:
»Der er heldigvis sket noget godt siden 2016, hvor der er blevet løst en raekke akutte problemer. Det gaelder for eksempel i Karlby, Skørring og Lime, hvor man nu får vand fra henholdsvis vandvaerket i Hornslet og Aquadjurs, efter at der var konstateret problemer med sprøjtegifte.«
Fortidens synder
Byrådet i Syddjurs vedtog i august 2021 en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for perioden 2021-2025.
Formålet med indsatsplanen er at sikre grundvandsbeskyttelsen i de geologisk sårbare indsatsområder. Inden for disse områder har kommunens embedsvaerk vurderet, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre de fremtidige grundvandsressourcer.
»Jeg tror dog, at fortidens synder vil komme mere og mere op til overfladen i kommende år,« vurderer udvalgsformanden.
I Danmark har man gennem over 60-70 år brugt flere hundrede stoffer og produkter som sprøjtemidler. Dertil er der mange tusinde nedbrydningsprodukter, som i dag kan udgøre et problem for både private og offentlige vandboringer og dermed i sidste ende folkesundheden.
»Vi kommer formentlig til at opleve flere eksempler på, at der bliver fundet sprøjtegifte, som har rod i vores fortid. Ikke mindst også fordi analysemulighederne hele tiden bliver så meget bedre.«
Chloridazon
Et af de stoffer, der er dukket frem, er nedbrydningsprodukter af chloridazon. Chloridazon er et pesticid, der i stor stil blev sprøjtet og strøet ud over roemarker mellem 1965 og 1980. I 1996 blev stoffet forbudt.
»Chloridazon kender vi udmaerket til i Syddjurs fra de områder, hvor man tidligere intensivt dyrkede roer,« siger Kim Lykke Jensen.
Han ser alligevel optimistisk på fremtiden, når han gør det samlede regnestykke op.
»Nok skal vi følge området taet og vaere bekymrede, men vi er også i stand til at løse problemerne. Vi har for det første en rigtig god vandvaerksstruktur i Syddjurs, hvor flere af vandvaerkerne samarbejder, og det kommer vi til at se mere af i fremtiden.«
»For det andet lukkes boringer, når der er konstateret problemer, og rykkes andre steder hen. Vi er begunstiget af, at en stor del af Syddjurs er daekket af skove. Skove er gode for vandmiljøet. Danmarks reneste grundvand ligger under skovene.«
Aktuelt modtog Syddjurs Kommune i foråret 2021 en ansøgning fra vandvaerkerne i Hornslet og Rønde om etablering af en ny undersøgelsesboring for at opnå kendskab til grundvandsressourcen i et område i SophieAmaliegård Skov vest for Hornslet.
Det skete med henblik på at etablere et nyt vandvaerk og en ny kildeplads. Den ønskede indvindingsmaengde er 50.000 kbm.
Et samlet byråd godkendte på byrådsmødet i maj 2021 ekspropriation til etableringen af den nye kildeplads.
Lige nu ser det nogenlunde ud i Syddjurs. Der er kommuner, som er langt vaerre stillet end os. KIM LYKKE JENSEN (SF), FORMAND FOR UDVALGET FOR NATUR, TEKNIK OG MILJØ