En positiv oplevelse for en kraeftpatient i et udskaeldt system
Jeg er imponeret og meget stolt over at leve i et samfund, hvor vi har en så høj kvalitet i vort hospital- og sundhedssystem. Jeg har den allerstørste respekt for menneskene i systemet, de gør det så flot. Måske politikere og rådsmedlemmer skulle laere at
Netop nu skrives og debatteres meget om vort sundheds-/hospitalssystem. Meget af det med megen kritik og ofte negativt.
Som daglig avislaeser af bl.a. JP samt den ”fodring”, som vi får via tv og nettet, var det derfor bemaerkelsesvaerdigt for mig at møde dette ”system”. Heldigvis var ALT meget, meget positivt. Det udskaeldte system viste sig at vaere ganske menneskeligt, venligt, sødt og i saerdeleshed meget effektivt.
Min oplevelse starter, da jeg sidst i august er indkaldt til rutinetjek grundet en staerk hjertemedicin, jeg indtager. Denne medicin har bivirkninger, som kan saette sig på bl.a. lunger, og ved dette tjek spurgte jeg laegen, om min ”åndenød” var grundet medicinen, eller om det blot var almindelig alderdomstegn. Jeg fik svaret, »det var da et godt spørgsmål«, og efter samtale med en kollega fortalte hun, at de ville indkalde mig til en scanning.
Inden denne scanning skulle jeg indsende nogle blodprøver, og den 30/8 er jeg så til scanning, og da jeg sidder i bilen på vej hjem, får jeg et telefonopkald: ”Du skal mere, vi har fundet noget!”
2/9: Scanning. Og det går staerkt. 3/9: En større scanning i Skejby på AUH. Man finder to ting: noget i venstre lunge og noget i min tarm.
10/9: Nye undersøgelser og mikroskopi, alt dette på AUH, gentagne scanninger.
17/9: Den endelige dom/afgørelse: Dét i lungen er kraeft, og dét i tarmen skal fjernes og mikroskoperes.
Nu tager det hele fart. Der laves en udredningsplan, og omkring mig er der et personale af dels ”tovholdere” for mig, dels med instrukser, vejledning samt direkte telefonnumre, så jeg kommer til at tale med et menneske og ikke en maskine.
Et personale, der dels er professionelt, men også staerkt medlevende, medfølende, omsorgsfulde, søde og forstående. Ja, deres indsats er blot det ypperste, jeg har oplevet, og et system, der ved, hvad dette og andre i systemet gør. Oplysninger om alt naesten fosser ind i mailboksen, og det er informationer med kvalitet og vejledning, sågar hvordan man ankommer og bevaeger sig rundt i denne ”by” af et hospital, alt inklusive parkering, caféer, infocentre og skiltning i tillaeg hertil. Og også flere opkald med info fra tovholder.
22/9: Første samtale i kraeftafdelingen med laegerne.
23/9: En ny scanning samt fremstilling af ”skal/box” til brug ved modtagelse af stråler.
24/9: Til mikroskopi med fjernelse af ”dims” i tarmen: »Du kan jo se med på skaermen, hvad jeg laver. Fjerner dimsen, og den er godartet«. Mit svar hertil: »Hvordan kan du vaere sikker på det?«
»Jo, jeg har jo set en del af den slags, men den skal jo til videre dyrkning, så du får svar i din mailboks om få dage, men: Den ér godartet.«
pensioneret, Fuglebakkevej 2 , 8400 Ebeltoft
Et personale, der dels er professionelt, men også staerkt medlevende, medfølende, omsorgsfulde, søde og forstående. Ja, deres indsats er blot det ypperste, jeg har oplevet.
Naeste trin på vejen er nu strålebehandling også på AUH:
1/10: Første stråling og igen med disse hjaelpsomme, søde eksperter/ mennesker.
4/10: Anden stråling.
7/10: Tredje og sidste stråling, ufatteligt. Og så: »Nu kan du godt tage hjem, vi indkalder dig igen først i december til scanning og derefter til opklaring og opfølgning på kraeftafdelingen AUH.«
Alt det alvorlige er da sket fra den 17/9 til den 7/10. Jeg er imponeret! Snakken om et fortravlet personale er ikke noget, man som patient oplever. Jeg kan dog nok se, at det må de vel vaere. Jeg har aldrig i noget ”system” mødt mennesker af så høj karat: »Er der noget, du vil have at drikke/spise, har du det godt?« De er venlige, rare, søde, medmenneskelige, de har stor empati og er – om man selv leverer – heldigvis også humørfyldte og skaemtende. Disse mennesker i systemet fortjener den største respekt for deres indsats over for andre. Det gaelder faktisk i hele systemet, uanset på hvilket ”trin” man møder dem. Og altid hjaelpsomme.
Jeg er imponeret og meget stolt over at leve i et samfund, hvor vi har en så høj kvalitet i vort hospitalog sundhedssystem. Jeg har den allerstørste respekt for menneskene i systemet, de gør det så flot. Måske politikere og rådsmedlemmer skulle laere at respektere dem.
Nogle ville måske tro, at jeg er en VIP, og at jeg nok selv betaler eller har gode kontakter. Men nej, jeg er en almindelig pensionist, der runder 85 år naeste gang, og ”taenk, at det kan betale sig at investere i mig”, siger noget om systemet.
Men jeg ved også godt, at der sidder mennesker derude, som venter på nye hofter/knae o.l. Men alle ved jo også fra vor omgangskreds/familie, at saettes der maerkaten KRAEFT på en person, så er det alvorligt, og er det et barn eller ungt menneske, taenker vi alle: hvor forfaerdeligt! Men relateret til ovenskrevne har jeg blot at sige til disse dejlige mennesker, som jeg i dette forløb har mødt:
TAK, TAK, TAK. Hvor er I dog dejlige, og det vaere sig på hjerte/ lunge-afdelingen i Randers, tarmkirurgien, og kraeft- og stråleafdelingen på AUH. Vi kan slet ikke undvaere jer. Stor respekt for jer, jeres arbejde og medmenneskelighed.
Venlig hilsen fra en taknemmelig
Viggo