Niklas Backman stopper, men fodbold spilles også uden for linjerne
Svenskeren har vaeret karriereplaget af skader i AGF, men han efterlader sig et indtryk som en af de mest markante udenlandske spillere i klubben.
På et tidspunkt efter en AGFkamp mod OB skulle Niklas Backman forklare, hvorfor han efter en tackling i feltet naermest havde fejret blokeringen, som havde han scoret et mål i den anden ende.
OB’s Bashkim Kadrii fik frit skud, men svenskeren kastede sig ned og stoppede bolden, og mens spillet fortsatte ude ved sidelinjen, gik han i knae og knyttede naeven.
Han lyste op i et stort smil. Tacklinger var hans mål, det var det, han kunne, få indflydelse på kampene ved at bremse modstanderne. Ganske enkelt. Det skal da fejres.
Niklas Backman, AGF-anfører – stort set siden han dukkede op i AGF i januar 2016 – har valgt at stoppe sin aktive karriere, da fysikken ikke laengere kan holde til strabadserne.
»Efter grundige overvejelser er jeg nået frem til, at jeg ikke laengere skal spille fodbold. Det har i sagens natur vaeret en af de svaereste beslutninger i mit liv, men nu, hvor den er taget, er jeg også lettet, og jeg ser nu frem til et nyt kapitel i mit liv. Jeg har lyttet til laegerne, og sammen med min familie har jeg taget en beslutning om, at min krop ikke laengere kan holde til at spille elitefodbold. Det er naturligvis utroligt trist at stoppe med noget, man elsker, men det er det rigtige at gøre,« siger Niklas Backman ifølge AGF’s hjemmeside.
I løbet af fem og et halvt år spillede han 109 kampe i AGF’s forsvar. Det var klubbens davaerende svenske sportschef, Jens Andersson, som hentede Niklas Backman til Aarhus, efter at han havde byttet AIK Stockholm ud med en kinesisk klub.
I 2017 måtte han holde pause med lyskeproblemer i trefire måneder, og da han returnerede, braekkede han et kindben på klubbens traeningslejr, hvilket fik fansene til at omdøbe ham til Batman på grund af den maske, han spillede med. Da han var klar igen, blev han sat af holdet af davaerende traener Glen Riddersholm, men da David Nielsen blev traener, fik han erobret positionen i forsvaret tilbage. I 2018 måtte han gå ud før tid mod AC Horsens, da han var svimmel. En hjernerystelse, troede alle, men det viste sig, han havde en meningitisvirus. Svenskerens historie i AGF som den evige fighter har gjort ham til en kultfigur. Også fordi han havde en ekstrem vilje til at vinde, hvilket kompenserede for, at han ikke var verdens bedste med bolden og heller ikke den hurtigste.
Livskvalitet
Han har tidligere fortalt, at de mange skadespauser i den grad har påvirket hans livskvalitet.
»Fodbold er mit liv, så det påvirker mig. Jeg kunne godt sige, at det ikke har betydning. Men det har det. Jeg viser det ikke så meget, men indeni er jeg stresset. Humøret er ikke så højt. Fodbold er så stor en del af mit liv. Når det går godt, så taenker jeg ikke over det. Så er det bare sådan, det skal vaere. Jeg ved jo, hvor meget AGF betyder for andre. Jeg vil gøre det godt, også for de andres skyld. Jeg svigter jo holdet. På den måde har jeg også et ansvar for andre. Jeg kan måske ikke traene og gøre de andre bedre. Det er følelsen af at skuffe andre. Jeg får løn for at spille fodbold og for at hjaelpe holdet, og når jeg ikke kan det, er det slemt. Jeg ville gerne have sagt, at det ikke var sådan, men det ville vaere løgn,« sagde han til JP Aarhus for et år siden.
Niklas Backman mødte sin kone, Malin, i hjembyen Västerås, hvor de gik i skole sammen, og parret bor i Aarhus og har to piger, Bonnie og Vera, og familien bliver boende i Aarhus, da Niklas Backman fortsat skal arbejde i AGF i en funktion, som klubben endnu ikke har defineret.
»Det er hårdt arbejde, der ligger bag det at spille fodbold for mit vedkommende. Jeg har kaempet for det,« har han fortalt, og hvis man har set ham på en fodboldbane, er man ikke i tvivl om, at udsagnet er rigtigt.
Niklas Backman har i sine fem år i AGF vaeret indbegrebet af den ånd, klubben gerne vil fremelske i sin stab; at spillet handler om dedikation og vilje, om hårdt arbejde, om at kunne knokle i ensomhed for at blive klar igen og om at hjaelpe sine holdkammerater.
Mandag aften, når AGF møder AaB i Aarhus, vil tilskuerne kunne takke Niklas Backman for hans indsats i AGF i de seneste fem år. Han er ikke den udenlandske spiller, der har scoret flest mål og spillet flest kampe, men måske den, der har gjort det største indtryk, da han konstant, også mens han selv havde problemer, havde overskud til at hjaelpe andre. For fodbold spilles også uden for linjerne.
Det er hårdt arbejde, der ligger bag det at spille fodbold for mit vedkommende. Jeg har kaempet for det. NIKLAS BACKMAN