Ingeniørernes efterspurgte ekspertise skaber dilemmaer
I et marked med mangel på arbejdskraft kan der opstå en tendens til at insource for at sikre kompetencerne. Insourcing kan dog laegge beslag på kompetencer og gøre produktet dyrere, mener brancheforening.
Det er ingen nyhed laengere, men ikke desto mindre er det fortsat et voksende problem: Danmark lider af mangel på ingeniører.
Nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) viser, at 98 pct. af foreningens virksomheder i øjeblikket har svaert ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft.
På laengere sigt vil der vaere et såkaldt ”mismatch” på 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2030. Det er konklusionen i en anden ny analyse, som IRIS Group har udarbejdet.
Ifølge Henrik Garver, adm. direktør i FRI, er konceptet ”mismatch” godt, når man taler fremskrivning af arbejdskraft. Han forklarer, hvordan det skal forstås:
»Får vi ikke de yderligere 13.000 kandidater på det danske arbejdsmarked frem mod 2030, så vil konsekvensen ikke vaere, at der er 13.000 ubesatte stillinger, men at virksomhederne hen over årene flytter opgaver ud af landet, vaelger ikke at starte en ny udviklingsafdeling, eller at den enkelte ivaerksaetter ikke kan skabe vaekst i sin startup,« siger han.
Henrik Garver tvivler på, om vi som samfund bruger de ingeniører og teknikere, vi allerede har, bedst muligt. Ikke mindst fordi han har noteret sig, at den offentlige sektor og flere statslige virksomheder er begyndt at insource for at holde på de efterspurgte kompetencer.
»Insourcing går ud på, at man internt i egen organisation har de kompetencer, der skal til for at kunne løse samtlige opgaver. Det kan daekke alt fra kontrol og tilsyn over IT og juridisk bistand til kantinedrift og rengøring.
mellem outsourcing og offshoring og heller ikke skelner mellem insourcing og backshoring, så er det fordi, man kigger på det med makroøkonomiske øjne og bare interesserer sig for, om aktiviteter og opgaver flyttes ind eller ud af landet,« påpeger Martin Kyed.
I hans optik er den dominerende tendens for Danmark i nyere tid, at der netto sker en udflytning af aktiviteter, hvilket ikke mindst er sket i form af outsourcing.
»Denne udvikling har vaeret drevet af blandt andet en international specialisering og arbejdsdeling samt ønsker om at have produktion taet på eksportmarkeder. Der sker til tider insourcing, men det udgør mere de interessante undtagelser til hovedreglen end en egentlig tendens,« siger cheføkonomen.
Han skitserer, at IDA ser to primaere tendenser, som vil vaere afgørende for niveauet af outsourcing/offshoring og insourcing/ backshoring i de kommende år.
»På den ene side er der udfordringerne med at få kvalificerede medarbejdere. På den anden side er der de nylige erfaringer med brudte forsyningskaeder,« siger han med henvisning til coronakrisen.
Virksomhedernes tilpasningsevne
Ligesom FRI har IDA også i den grad maerket, at der er pres på arbejdsmarkedet for personer med kompetencer inden for blandt andet teknik og IT. Den seneste ledighedsstatistik fra august 2021 viser en ledighed blandt ingeniører på 3,2 pct., hvilket er lavere end tiden inden corona-nedlukningerne.
»I det seneste år har vi desuden set et rekordhøjt antal jobopslag rettet mod STEMuddannede. Det er klart, at de gode konjunkturer spiller ind på både jobopslag og ledighed. Men når vi tager de langsigtede briller på, så ser vi også udfordringer med for få højtuddannede med STEM-kompetencer,« forklarer Martin Kyed.
En af de klare udfordringer ved det førnaevnte mismatch er ifølge cheføkonomen, at det tager lang tid, fra at folk starter på en videregående uddannelse, til de er faerdige.
»Selvom det vil afhjaelpe noget af problemet i 2030, hvis der bliver skruet op for optaget inden for blandt andet ingeniør- og ITstudierne, så bliver det naermest umuligt at løse det gennem det ordinaere uddannelsessystem,« siger han.
Derfor vil vi se andre tilpasninger i økonomien i de kommende år, fordi virksomhederne bliver nødt til at tackle udfordringer med at få besat deres stillinger, og det udgør mistede muligheder i form af indenlandsk virksomhedsvaekst og højtbetalte job.
»En mulighed for de danske virksomheder vil vaere at rykke aktiviteter til udlandet, hvor de kan finde de kompetencer, de efterspørger. Det er her, outsourcing og offshoring kommer ind i billedet, fordi det kan vaere et nødvendigt element i at realisere virksomhedernes vaekstplaner, når arbejdskraften begraenser vaeksten i Danmark,« siger Martin Kyed.
»Det bliver ikke gratis«
Erfaringerne under og efter coronapandemien har vaeret, at nogle af de internationale forsyningskaeder har vaeret skrøbelige, hvilket har skabt forsinkelser og usikkerhed.
Hvis vi får flere nedbrud a la coronapandemien i fremtiden, så har man måske drevet den internationale arbejdsspecialisering for vidt, mener IDA’s cheføkonom. Og så vil virksomhederne begynde at omlaegge deres produktion, så forsyningskaederne bliver mere stabile.
»Det bliver ikke gratis, hvis virksomhederne beslutter sig for at hente aktiviteter hjem til Danmark. Produktivitetsvaeksten i danske virksomheder er blandt andet drevet af den internationale specialisering, hvor vi kun har fastholdt de mest produktive aktiviteter i Danmark,« siger han og fortsaetter:
»Hvis insourcing eller backshoring ender med at reducere produktiviteten i de danske virksomheder, så vil det have en direkte negativ effekt på lønstigningerne. Der vil ikke vaere råd til høje lønninger, når virksomhedernes indtjening reduceres,« understreger Martin Kyed.