I digitale enheder er mindre bedre. Nu er verdens mindste effektkonverter på vej til markedet
Efterspørgslen på stadigt mindre komponenter i vores elektroniske apparater er voksende. Derfor kan det vise sig at vaere banebrydende, at tre forskere fra DTU har udviklet verdens mindste effektkonverter og stiftet en virksomhed.
Hvert eneste år bliver vores digitale enheder mere og mere avancerede. Samtidig kraever brugerne, at apparaterne bliver mindre og kører laengere på en opladning.
Alt fra smartphones og smartwatches til baerbare computere og høreapparater får indbygget nye funktioner, flere sensorer eller praesterer højere hastighed, hvilket kraever yderligere strøm.
Enhederne har dog kun deres indbyggede batteri til at levere energien, og i takt med at resten af produktet bliver mere og mere avanceret, udfordres batterilevetiden. Til at løse dét problem har tre forskere fra DTU Elektro udviklet verdens mindste effektkonverter og stiftet virksomheden Lotus Microsystems.
»I dag er der mindst én effektkonverter i enhver elektronisk enhed eller system. I applikationer som høreapparater, trådløse hovedtelefoner, IoT-enheder og wearables påvirker størrelsen af denne effektkonverter mere eller mindre direkte produktets samlede størrelse,« forklarer Ahmed Ammar, den ene af de tre forskere bag virksomheden.
»Blandt andet i bil- og rumfartsindustrien er effektomformerens pålidelighed af afgørende betydning for, hvordan man håndterer de hårde driftsforhold, herunder høje temperaturudsving og udsaettelse for stråling,« uddyber han.
Ahmed Ammar mødte Yasser Nour og Hoa Thanh Le på DTU, hvor de sammen udviklede den nye teknologi bag den lille effektkonverter. Flere virksomheder viste interesse for de første prototyper, og sammen med Erik Stangerup grundlagde de virksomheden Lotus Microsystems i december 2020.
Silicium forhindrer hotspots
Forskertrioens banebrydende teknologiske løsning sikrer, at spaendingen fra eksempelvis batteriet eller elnettet bliver omdannet til det spaendingsdomaene, som de forskelli