Forbrugere har svaert ved at gennemskue madens klimabelastning
Producenter og kaeder indfører deres egne klimamaerker, men nu vil Forbrugerrådet Taenk have et trovaerdigt, statsligt maerke. Ifølge fødevareministeren er tanken god, og forarbejdet er i gang.
Du kender sikkert situationen: Du er på indkøb og står med den ene hånd nede i køledisken. Du tager et stykke røget laks, en pakke roastbeef, en ost, noget kyllingepålaeg, et baeger hummus, en leverpostej og smider det i indkøbskurven – og fortsaetter over til grøntsagerne for at finde en pose gulerødder og nogle bananer.
Måske laegger du vaegt på, at varerne helst skal vaere økologiske – og måske også danske. Men hvad med klimaet, og hvad nu, hvis du blev bedt om at rangere de otte madvarer i raekkefølge, efter hvor meget de belaster klimaet?
Formentlig ville det volde dig problemer. Tre af fire forbrugere oplever, at det er svaert at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun 2 af 1.144 adspurgte forbrugere er i stand til at rangere otte almindelige madvarer korrekt, efter hvor meget de belaster klimaet.
Tallene kommer fra en kortlaegning af danskernes viden om og holdninger til bl.a. klima og økologi, som Wilke har foretaget for Forbrugerrådet Taenk.
»Når vi forbrugere vil handle mere klimavenligt, ved vi generelt godt, at vi skal skaere ned på oksekødet og fødevarer transporteret med fly. Men det bliver straks svaerere at vurdere, hvad der er mest klimavenligt, hvis vi skal vaelge mellem leverpostej, dansk kyllingekød og et forarbejdet vegetabilsk produkt som hummus,« siger Anja Philip, formand i Forbrugerrådet Taenk.
Hun ser gerne, at der indføres et trovaerdigt klimamaerke på alle typer af madvarer, som er let at afkode og til at sammenligne på tvaers af fødevaregrupper. Lige nu er situationen nemlig, at producenter og supermarkedskaeder indfører deres egne maerker som f.eks. ”Skyen” og ”Klimakontrolleret gris” for at imødekomme forbrugernes ønske om mere viden.
Maerke er »en god tanke«
Idéen med klimamaerket er, at det skal støtte de grundlaeggende aendringer i forbrugernes kostvaner, der er nødvendige, for at saenke klimabelastningen fra fødevareproduktionen, så vi spiser mindre kød og mere vegetabilsk – og at vi, når vi spiser kød, vaelger mere fjerkrae og mindre oksekød i overenstemmelse med de nye kostråd, som kom i januar 2021 – og netop tager højde for både sundhed og klima.
I Coop, der står bag Kvickly, Irma, Superbrugsen og Fakta, er kommunikationsdirektør Jens Juul Nielsen positiv over for tanken om et nationalt klimamaerke til fødevarer.
»Hvis det kan lade sig gøre at lave et trovaerdigt klimamaerke, vil det vaere en god idé, for der er ingen tvivl om, at forbrugerne har brug for mere konkret viden på dette område,« siger han og tilføjer,