»Hvis vi beskytter graensen, kan de ikke komme ind«

På Litauens graense bliver migranter henvist til andre steder at søge asyl. Det er selvforsvar, siger minister.

For at forsvare EU kan migranter ikke laengere søge asyl, hvis de standses af en litauisk vagt på graensen. I stedet skal de henvende sig på udvalgte graenseovergange eller til en litauisk diplomatisk repraesentation et sted i udlandet.

Metoden kritiseres af humanitaere organisationer for at bryde menneskerettigheden om at søge asyl, men landets viceindenrigsminister, Arnoldas Abramavičius, fastholder, at »vi respekterer menneskerettighederne«.

Ifølge bl.a. Europarådet, European Council on Refugees and Exiles, Røde Kors og Frontex’ observatør af fundamentale rettigheder er der problemer i jeres lovgivning?

»Nøglepunktet er national sikkerhed og beskyttelsen af graensen. Menneskerettighederne respekteres, for migranterne har stadig nogle kanaler at gå ad. Men så må de også komme med deres dokumenter. Smuglere og gangstere ødelaegger deres dokumenter på vejen hertil. Hvorfor mon?«

Står der noget i Genévekonventionen

om, at man skal have sine originale dokumenter på sig for at søge asyl?

»Men først er du nødt til at krydse graensen. Så hvis vi beskytter graensen, kan de ikke komme ind. Da vi havde ”den åbne dørs”-situation, kunne vi ikke klare tilstrømningen. Der kom 3.000 migranter på en måned. Enten lukkede vi graensen, eller også åbnede vi den og tillod folk at rejse videre mod Berlin. Det gjorde vi selvfølgelig ikke«.

Ifølge konventionerne har man ret til at søge asyl og få sin sag behandlet. Der står ikke i konventionerne, at du først får den ret, hvis du går 10 km i en given retning.

»Men i forhold til vores lovgivning er ethvert forsøg på at krydse graensen en kriminel handling. Så der er en modsaetning mellem de to ting«.

Frontex’ observatør for grundlaeggende rettigheder har advaret om »kollektive udvisninger« på jeres graense. Det er i strid med Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention.

»Det afhaenger af, hvilken tilgang man har. Man kan også kalde det ”omdirigering”.«

Men det er da kollektiv udvisning, er det ikke?

»Det kan det vaere. Det kan også vaere, det er omdirigering.«

Er det lovligt?

»Hvorfor skulle det ikke vaere lovligt?«

Fordi I har en international forpligtelse til ikke at udvise folk kollektivt.

»De er turister, der er faret vild i skoven, som vi kollektivt viser vejen til at søge asyl. De kan jo også bare søge i Hviderusland, hvis de vil. Så får de bank og kommer i faengsel. Det må menneskerettighedsaktivisterne spørge hviderusserne til.«

Men uanset hvad der sker i Hviderusland, er Litauen så ikke bundet af de konventioner, I har tiltrådt?

»Vi mener ikke, det er på den måde, på grund af nødsituationen. Vores forfatning tillader det. Og vi har generel støtte fra europaeiske myndigheder, for det her er en hybrid aggression mod Europa.«

Det er også blevet kritiseret, at I indespaerrer dem i op til seks måneder.

»De er ikke indespaerret. De har bare begraenset bevaegelsesfrihed.«

Kan de forlade lejrene?

»Hvis de kunne forlade lejren, ville de stikke af og forlade Litauen. Senere fanges de så af polsk eller tysk politi og sendes tilbage. Jeg mener, at seks måneder er o.k.«

Når jeg siger kollektiv ”udvisning”, siger du kollektiv ”omdirigering”. Når jeg siger ”indespaerring”, så har du også et andet ord for det. Men taler vi ikke om det samme?

»Det afhaenger af, hvilken tilgang man har. Hvis du sidder i min politiske stol med ansvar for den nationale sikkerhed i det her land, og fjendtlige regimer gennemfører militaerøvelser i samarbejde med Rusland med 200.000 soldater på den anden side af graensen, så føler du på en anden måde. Der er 30 km til graensen, og hvis vi ikke beskytter den, kan vi få 4.000 specialstyrker ind på en time. Så der er lidt forskellige tilgange til det her. Hvis situation bliver normal, så vil vi give bedre betingelser for migranter igen.«

ifølge FBI tog beslutningen om at gøre det.

Clearet til tophemmeligt

Selv arbejdede han gennem flere år med USA’s mest kendte angrebsubåd. Nemlig den af typen Virginia. Han var clearet til det tophemmelige arbejde og havde af samme grund adgang til de mest følsomme dele om den naesten lydløse ubåd, der på grund af sin avancerede teknologi altid har vaeret omgaerdet af stort hemmelighedskraemmeri.

Senest har USA indvilget i at saelge sine atomdrevne ubåde til Australien, hvorfor sagen også har storpolitiske implikationer. Ikke mindst franskmaendene er vrede på USA over aftalen, der bl.a. har betydet, at Frankrig har måttet opgive at saelge sine egne ubåde til Australien,hvilket bestemt ikke gør sagen mindre kompleks.

I Annapolis i Maryland undrer naboerne sig stadig over det, der er sket.

Indtil sidste lørdag var Jonathan Toebbes kone, Diane Toebbe, ansat som laerer på den private Key School i byen. Her udtalte skolelederen, Matthew Nespole, i denne uge, at han var »chokeret og forfaerdet« over sagen, og at skolen nu ville samarbejde med FBI for at opklare den.

Fredag er et nyt retsmøde sat i sagen. Indtil da må naboerne og resten af verden vente på flere svar om, hvad der egentlig er sket i den mystiske sag.