Børnehavebesøget, der blev til en makaber krimi
I 2018 udgav Søren Sveistrup debutromanen ”Kastanjemanden”, som han nu har vaeret med til at omskrive til en serie på Netflix.
For nogle er efteråret indbegrebet af hygge, hvor man putter sig under taeppet med en kop varm kakao og kigger på bladenes brune og orange nuancer uden for vinduet.
For andre varsler saesonen uhygge med lange, mørke naetter og traeer, der kaster spøgelsesagtige skygger på murene.
Forfatter Søren Sveistrup elsker uhyggen, og siden han var barn, har han laest utallige makabre krimifortaellinger. Som manuskriptforfatter har han tidligere haft stor succes med ”Forbrydelsen”, og i 2018 udgav han med sin debutroman, ”Kastanjemanden”, som vandt Debutantprisen ved Det Danske Kriminalakademi og er oversat til 28 sprog.
Forfatteren har nu selv vaeret med til at skrive bogen om til en tv-serie, der kan streames på Netflix.
Inspiration fra børnehaven
At serien udkom på denne tid af året, er naeppe en tilfaeldighed, for efteråret spiller en stor rolle i krimihistorien. Efter et makabert mord finder politiefterforsker Naia Thulin en lille, ildevarslende kastanjemand taet ved liget af en kvinde.
De små figurer kaeder en raekke mord sammen, der også har det til faelles, at de tilsyneladende handler om familieforhold og børns velfaerd.
Inspirationen til de uhyggelige kastanjemaend har Søren Sveistrup ellers hentet fra en oplevelse i knap så uhyggelige omgivelser. Nemlig en efterårsdag for nogle år siden, da han skulle hente sin søn fra børnehaven og blev mødt af børnene, der sang deres egen version af ”AEblemand”, nemlig ”Kastanjemand”:
»De havde samlet en masse kastanjer og sad indenfor og lavede kastanjemaend og kastanjedyr, mens de sang. For mig som voksen var det på den ene side hyggeligt og uskyldigt, men på den anden side også lidt makabert med børn, der stikker øjne ud på kastanjer.«
Fokus på sociale problemer
Man skal måske netop vaere krimiforfatter for at se det uhyggelige i en scene fra børnehaven, men for Søren Sveistrup er det ikke underligt at dyrke uhyggen.
»Det er ikke meget forskelligt, fra dengang man var barn og fik taget sig sammen til at se, hvad der egentlig var under sengen. Der var ingenting, og så var det afmystificeret. Men den spaending og den angst, der lå i det, inden man fik kigget – den synes jeg er interessant.«
Skandinaviske krimier er i høj kurs i verden, og som mange andre nordiske forfattere tager Søren Sveistrups krimi også udgangspunkt i sociale problemer.
»Uden at vaere moralist synes jeg ikke, det er så interessant kun at skrive om drab og blod uden en substans i det, man gerne vil fortaelle. Der er nødt til at vaere en psykologisk eller samfundsmaessig kerne, ellers bliver det bare unødvendigt splat det hele.«
Fra tekst til billeder
Søren Sveistrup blev sammen med Mikkel Serup og Dorte Høgh sat til at omskrive sin egen bog til en streamingserie. Det var to meget forskellige oplevelser, men han foretraekker ikke den ene over den anden.
»Bogen skriver man i ensomhed, men man har også en enorm frihed. På tv-serier arbejder man som et team, men der er man også nødt til at gå på kompromis. Jeg tror, at jeg flakser meget behageligt frem og tilbage, for jeg kan ikke finde mig til rette i kun at vaere i det ene.«
Efter at have skrevet flere internationalt anerkendte krimiserier for DR, udgives den nye serie på den amerikanske streamingtjeneste Netflix. Serien kommer derved direkte ud til et internationalt publikum.
»Det er overvaeldende, men det har også vaeret en positiv oplevelse. Jeg havde måske frygtet, at det ville blive svaert at få sin stemme hørt, men der var ikke noget forsøg på at amerikanisere det. I stedet for at lave alt ud fra en Hollywood-skabelon forsøger man at vaere rummelig og give plads til den lokale og originale tone.«
Søren Sveistrup, Hellerup