DI’s panel af topchefer vil have staten til at frigive adgang til data

DI’s digitale taskforce offentliggør nu en stribe anbefalinger, der skal hjaelpe Danmark ind i den naeste fase af digitaliseringen.

Det er uacceptabelt, at danske virksomheder er nødt til at lede efter data i udlandet, når de forsøger at udvikle nye løsninger inden for eksempelvis sundhedsområdet. Derfor bør staten og erhvervslivet i faellesskab etablere dataplatforme, hvor det er nemt og hurtigt at få adgang til data.

Sådan lyder det i den brede anbefaling til regeringen, som erhvervsorganisationen DI fredag praesenterede i regi af taskforcen CEO Commitment.

Panelet har siden foråret arbejdet på en stribe konkrete forslag, der ikke blot kan hjaelpe Danmark i den naeste fase af digitaliseringen – den såkaldte Industri 4.0 – men også forpligter private selskaber til at arbejde i en større sags tjeneste gennem partnerskaber.

Heraf navnet på taskforcen.

Anbefalingerne handler isaer om at løse den akutte mangel på kvalificerede medarbejdere herhjemme inden for det teknologiske felt via projektorienterede studieforløb hos virksomhederne og om at gøre det billigere for små og mellemstore virksomheder at investere i højteknologisk udstyr.

Derudover foreslår DI altså regeringen at satse mere på dataplatforme forankret i offentligt-private enheder.

»Forudsaetningen for at udnytte ny teknologi er data, men udfordringen i Danmark er, at der findes en masse datasaet, som der er begraenset adgang til,« siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg fra DI.

Hun peger på, at danske selskaber er nødt til at hente sundhedsdata i udlandet, fordi de nuvaerende ordninger herhjemme er praeget af forskellige barrierer, selv om der vel at maerke er tale om anonymiserede og repraesentative data.

Dermed får Danmark ikke nok ud af at vaere så langt fremme på det digitale område, lyder det fra branchedirektøren.

»Vi har talt om det i mange år, så nu er vi nødt til at saette handling bag ordene,« konstaterer Rikke Hougaard Zeberg.

Tungt og besvaerligt

Netcompanys medstifter og topchef André Rogaczewski er blandt initiativtagerne til CEO Commitment.

»Jo laengere vi tvivler på data som en kilde, desto mere sakker vi bagud på det punkt. For det nuvaerende system er både tungt og besvaerligt. Derfor handler det om at skabe en langt mere tilgaengelig infrastruktur,« siger André Rogaczewski om anbefalingen.

Ved at etablere faelles dataplatforme inden for en stribe sektorer kan Danmark blive et »prototypeland« og tiltraekke såvel internationale selskaber som kapital, vurderer han.

»Jeg har intet problem med, at man tager mine data, hvis jeg har vaeret syg. Det skal bare ske på en anonym facon. Sådan tror jeg, at mange danskere har det. Så det burde ikke vaere en kaempebeslutning at gøre det,« siger André Rogaczewski.

rede, at det ikke var selve teknologien, der fejlede noget. Det handlede ganske enkelt om at designe et apparat, der kunne skaleres op til masseproduktion.

»Der er mange ufattelig dygtige virksomheder, der laver elektrolyseapparater, men det slog os, at det, der foregår, stadig ikke rigtig er industrialiseret,« forklarer Henrik Stiesdal, der har en lang og fremtraedende karriere bag sig i Bonus Energy og Siemens Wind Power.

»Vi kommer fra vindmølleindustrien, hvor vi har set, hvad det var der virkelig battede for at få prisen ned. Det var ikke smarte teknologiske landvindinger. Det var, at produktionen blev sat i system, så komponenterne blev lavet i stor skala,« siger han.

Grøn brint er et område, der bliver postet ufattelig mange milliarder kroner i for at få prisen ned. Hvordan kan en forholdsvis lille dansk virksomhed så komme ind fra højre med en løsning, som tilsyneladende er billigere end alle andre?

»Det lyder måske lidt højtravende, men jeg tror, at vi i

Danmark er godt hjulpet af et sindelag, som er relativt jordbundet, og hvor vi groft sagt spørger: ”Hvor svaert kan det vaere?”,« siger han.

Desuden peger han på fordelen ved, at Stiesdal indtil nu har holdt lav profil.

»Vi kan jo se i den internationale brintindustri, at det er saelgers marked, hvor man kan afsaette alt, hvad man kan lave. Det kan vaere rigtig sjovt i en periode, men det er ikke nødvendigvis noget, der gør, at man bliver god til at få prisen trykket ned,« siger han.

Kontakten med Reliance Industries blev etableret, da Henrik Stiesdal tidligere på året blev inviteret med i et rådgivende udvalg, der skal bidrage til industrigigantens satsning på grønne teknologier. I den forbindelse praesenterede han sine egne projekter, og her blev inderne saerdeles interesserede i elektrolyseteknologien.

En aftale til mange penge

Det er nu kulmineret med aftalen, som er indgået mellem virksomhedernes to datterselskaber Reliance New Energy Solar og Stiesdal PtX Technologies. Den omfatter alene aktiviteter i Indien, mens Stiesdal på egen hånd arbejder videre med at udvikle elektrolyseanlaeg til det globale marked.

Hvad er aftalen vaerd for jer i kroner og øre?

»Dollarvaerdien vil jeg af princip ikke sige noget om. Men aftalen gør jo, at vi kommer i gang sammen med en meget attraktiv partner. Og så kommer vi taettere på vores mål om at gøre en forskel for klimaforandringerne,« siger Henrik Stiesdal.

Det ligner en aftale, der kan blive mange penge vaerd.

»Jeg er en forsigtig mand, men altså, it’s a big deal,« siger han.

I den sammenhaeng gør det mindre, at de planlagte møder med både Narendra Modi, Mette Frederiksen og Mukesh Ambani gik i vasken.

Oprindelig var det planen, at Henrik Stiesdal og Mukesh Ambani skulle have skrevet aftalen under i selskab med de to statsledere, der var samlet pga. Mette Frederiksens officielle statsbesøg i Indien.

Planerne blev aendret, bl.a. på grund af en pludselig opstået sikkerhedstrussel, men underskriften kom i hus via en digital løsning, og senere samme dag kunne Henrik Stiesdal deltage i et officielt arrangement i Narendra Modis palads.

Grøn relation

Aftalen mellem Stiesdal og Reliance Industries er et billede på det grønne strategiske partnerskab, som Danmark og Indien indgik i september 2020. I forbindelse med statsbesøget i Indien har Mette Frederiksen netop understreget betydningen af de grønne relationer.

»Danmark var det første land i verden, som Indien valgte at indgå et omfattende grønt strategisk partnerskab med. Det har potentialet til at bidrage til at accelerere Indiens grønne omstilling,« udtalte Mette Frederiksen før afrejsen og tilføjede, at det kan få stor betydning for dansk eksport:

»I Danmark har vi løsningerne, mens Indien som et af de folkerigeste lande i verden har størrelsen til at kunne saette skub i den grønne omstilling i global skala.«