Et vist pres på arbejdsmarkedet er sundt for økonomien

Virksomhederne har mange steder vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft, men det er ikke kun af det onde. Det kan nemlig åbne døre for personer på kanten af arbejdsmarkedet.

De seneste måneder har der vaeret talrige artikler om mangel på arbejdskraft, og mange har kraevet politisk handling for at fremskaffe flere haender til arbejdsmarkedet her og nu.

Den grundlaeggende praemis i debatten har vaeret, at der for alt i verden ikke må vaere rekrutteringsvanskeligheder. Men det må der gerne.

Et ”kapacitetspres”, som vismaendene skriver i deres nye efterårsrapport, udgør nemlig i sig selv ikke et samfundsøkonomisk problem, så laenge de løn- og prisstigninger, som kan følge i kølvandet på presset, ikke bliver for voldsomme.

Løn- og prisstigningerne herhjemme er fortsat afdaempede. Energipriserne er rigtig nok steget kraftigt, men det har ikke sat sig i kerneinflationen, som er inflationen eksklusive energi og fødevarer.

Den var kun på 1,3 pct. i september.

Den højere lønstigningstakt, man kunne observere i 2. kvartal, skyldtes i høj grad teknik, fordi mange lokale lønforhandlinger blev udskudt på grund af corona og derfor først faldt sent på plads.

Det har givet anledning til kunstigt høje stigninger i 2. kvartal, som ikke er udtryk for, at pulsen er blevet for høj.

Konkurrenceevnen er også staerk, og forbrugerne har på trods af jobfesten på arbejdsmarkedet ikke kastet sig ud i nogen forbrugsfest.

Der er også fortsat et stort opsparingsoverskud i den private sektor, netop fordi forbrugerne og virksomhederne udviser mådeholdenhed og ikke har ladet sig rive med af stemningen efter genåbningen.

Det står i skarp kontrast til tiden op til finanskrisen, hvor der var et privat opsparingsunderskud som følge af en for voldsom låne- og forbrugsfest og virksomheder, der gearede deres investeringer for meget. Samtidig var konkurrenceevnen ikke lige så staerk, som den er i dag.

Så selv om kapacitetspresset i dag nemt leder tankerne hen på tiden før finanskrisen, er der alligevel afgørende forskelle.

Økonomien kan godt tåle presset uden at falde om af overophedning.

Prisstigningerne på boligmarkedet er også aftaget igen.

Faktisk er det sundt for økonomien med et vist kapacitetspres. De svage grupper på kanten af arbejdsmarkedet har lettere ved at finde fodfaeste på arbejdsmarkedet, når der er rift om arbejdskraften.

Dermed kan vi få gjort et indhug i køen af langtidsledige og få flere kontanthjaelpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet og ikkevestlige indvandrere i arbejde. Og seniorerne bliver mere attraktive at holde på.

Endelig kan presset også få virksomhederne til at optimere deres arbejdsgange. Måske er der opgaver, som kan digitaliseres eller automatiseres ved at investere i nye maskiner og teknologi. Det bidrager til at løfte produktiviteten og velstanden i samfundet.

Et pres på arbejdsmarkedet er ikke kun af det onde. Faktisk er et vist pres sundt for økonomien.

Derfor er det fint, hvis vaeksten i beskaeftigelsen er så kraftig, at vaeksten i arbejdsstyrken kun lige akkurat kan følge med.