Kan City vågne op og give Barclays
Londons fondsbørs er en skygge af sit tidligere selv, og det har bl.a. staekket vingerne på storbanken Barclays. Det bliver svaert for det britiske aktiemarked at genvinde fordums storhed. På den anden side skal man aldrig undervurdere Londons finansdistr
Det seneste årti har budt på et sandt triumftog for det danske aktiemarked. Tidligere var det rent lokalt; i dag er det hjemsted for en stribe giganter (Novo Nordisk, Maersk, DSV, Vestas), som enhver global investor skal kende, foruden en stribe interessante nicheselskaber.
Men hvor der er vindere, er der også tabere. Et af de børsmarkeder, der er faldet markant tilbage, mens det danske har haft fremgang, er det britiske. Det er lige nu en skygge af, hvad det var, da det toppede i midten af 00’erne, og det skyldes ikke kun brexit.
Nedturen afspejler sig i de finansielle virksomheder, der servicerer det britiske aktiemarked. Storbritanniens største bank, Barclays, der også er en global investeringsbank, har f.eks. givet sine aktionaerer negativt afkast over de seneste 10 år.
Men dermed er Barclays også et godt bud, hvis man vil spekulere i, at briterne kommer igen. Og det er trods alt Londons berømte finansdistrikt, City, vi taler om. Det har gennem historien overvundet mange kriser, og måske kan det gøre det igen.
Bagud på tech
The Economist beskrev i en artikel for nogle uger siden, hvor skidt det står til på børsen i London for tiden. Magasinet citerer en beregning, der viser, at aktier noteret i London bliver handlet til 40 pct. rabat i forhold til tiden før brexit-afstemningen i 2016.
Men som naevnt er det ikke kun brexit, der er problemet. Nok så stor betydning har det, at London-børsen aldrig er blevet gode venner med den techsektor, der i dag dominerer verden. I stedet er selskaber fra gamle industrier, f.eks. energi og minedrift, kommet til at fylde meget på de britiske kurslister.
Tillige har London-børsen vaeret meget fremme i skoene med sine regelsaet. F.eks. er der lagt begraensninger på, i hvilket omfang bestyrelser må indsamle fuldmagter op til generalforsamlinger (og dermed cementere deres egen magt). Den slags regler er umiddelbart investorvenlige, men de har fået selskaber til at vaelge andre steder at lade sig notere, ligesom dygtige direktører og bestyrelsesmedlemmer har søgt andre graesgange, når det skulle vaere på dén måde.
Noget må altså ske, hvis aktiemarkedet i London igen skal frem forrest i feltet. Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA, vurderer ikke, at det er højt på den britiske dagsorden. Lige nu handler alt om at finde sine ben efter brexit. Men briterne kan få hjaelp udefra.
»Hvis England skal gøre sig gaeldende, skal der laves nogle satsninger og gøres noget ved de ting, der har vaeret i klemme de seneste 10 år. Men det kan give nogle muligheder, også for engelske selskaber, hvis amerikanerne øger reguleringsindsatsen over for techsektoren,« siger hun.
For Barclays, der har hjemmebanefordel i London, vil det vaere saerdeles velkomment, hvis byens aktiemarked igen kommer op i den sjove ende af superligaen.
Lang og broget historie
Barclays er en af verdens aeldste banker og kan spore sin historie helt tilbage til 1690. Det betyder, at banken har vaeret med i alle de år, hvor Storbritannien var den helt store supermagt.
Banken fulgte kolonimagten ud i verden, hvilket har efterladt et broget spor – ifølge Wikipedia kan Barclays i sine aner f.eks. finde både staerke tilhaengere og modstandere af at forbyde slaveri. Banken har stadig omfattende aktiviteter i Asien, men de
14. OKTOBER 2019
GENERELLE NØGLETAL