SAGEN KORT

Inge og Peter blev født 6. september 2017 i USA.De kom til Danmark i november 2017. De fik cprnumre, sygesikring med det samme. Kirsten er født d. 21. oktober 2019 i USA. Dagen efter de kom hjem, tog faedrene ind på borgerservice i Dokk1 i Aarhus. Da de skulle til at registrere hende, fik de at vide, at det kunne de ikke, fordi de var to maend, og dermed kunne der ikke registreres en biologisk mor til Kirsten.

Den 18. december 2019 skriver borgerservice, at de er blevet opmaerksomme på, at der er oplyst forkerte slaegtskabs oplysninger i forbindelse med registreringen af indrejse for Peter og Inge.

De beder om dokumentation på, at Brian Reenberg og Kenneth Kattenberger børnenes foraeldre. Dokumenter fra USA sendes ind. De får derefter at vide, at da Kenneth Kattenberg er biologisk far og ikke dansk statsborger, skal der også søges om opholdstilladelse på alle tre børn. 9. februar 2021 får alle tre børn britisk pas på grundlag af deres biologiske fars britiske statsborgerskab og er dermed officielt britiske statsborgere.

I august 2021 får Kenneth Kattenberg og Brian Reenberg endelig besked om, at børnene har ret til at opholde sig i Danmark på basis af, at Kenneth bor fast i Danmark.

Hvis Kenneth Kattenberg skulle dø, har Brian Reenberg imidlertid ingen retskrav på børnene, og de vil blive udvist til England.

Den usikkerhed kan faedrene ikke leve med, og de har derfor besluttet at flytte til England.

som intet, uden relation og rettigheder i forhold til hinanden. Det virker lidt specielt. Måske er det mere rimeligt at gøre det på anden vis, så der bliver ligestilling mellem far og medfar,« mener social- og familieordføreren.

Ingen handel med børn

Hos regeringspartiet Socialdemokratiet er der imidlertid ikke stemning for at aendre på lovgivningen omkring surrogatmødre.

»Vi har den holdning, at det ikke skal vaere et erhverv eller en forretning at føde børn for andre,« siger familieordfører Camilla Fabricius.

»Det er vigtigt for os, at børn ikke er en handelsvare, og at mødre og mødres livmoder ikke er genstand for en handelsaftale.«

Camilla Fabricius understreger, at benyttelse af surrogatmødre rummer en raekke meget alvorlige, etiske dilemmaer.

»Derfor har vi også en lovgivning i Danmark, hvor man godt må lave en aftale, men man må ikke tjene penge på det,« forklarer hun.

»Det betyder ikke, at vi ikke godt kan have sympati for de mange ufrivilligt barnløse, som af den ene eller anden årsag ikke kan få opfyldt deres ønske om at få børn,« understreger hun.