NATO-UDVIDELSE
Nato blev oprettet i 1949 af 12 lande, herunder Danmark, og omfatter i dag efter en raekke udvidelser i alt 30 nationer. I 1990 blev det forenede Tyskland optaget i Nato, og i 1999 fulgte tre centraleuropaeiske lande – Polen, Tjekkiet og Ungarn – der tidligere havde tilhørt den sovjetiske Warszawapagt. I 2004 kom et stort ryk med syv nye medlemmer, herunder de tidligere sovjetrepublikker Estland, Letland og Litauen. Siden da er fire lande på Balkan blevet optaget, mens man har tøvet med at give grønt lys til lande som Ukraine og Georgien, der graenser op til Rusland. med udbryderrepublikker støttet af Moskva.
»Vi bekraefter og understøtter suveraeniteten hos lande, der befinder sig i frontlinjen i forhold til russisk aggression,« sagde en anonym kilde fra USA’s forsvarsministerium til journalister forud for Austins visit.
Det er et centralt dogme i russisk udenrigs- og militaerpolitik, at Nato-medlemskab for lande som Ukraine og Georgien, der begge graenser til Rusland, skal stoppes for snart sagt enhver pris.
Ingen forandring mulig
Den russiske beslutning om at lukke repraesentationen i Bruxelles understreger den støt nedadgående kurve i forholdet mellem Rusland og Nato de senere år.
Fra Moskvas side »vil man ikke laengere gøre, som om der på kort sigt skulle vaere mulighed for nogen som helst forandringer i forholdet,« sagde udenrigsminister Lavrov mandag.
Det fastfryser umiddelbart forholdet mellem parterne på et niveau, der ikke er set vaerre siden 1991, da man optog tosidede forbindelser mellem Nato og Moskva.
Relationen blomstrede over straek i 1990’erne, men efter Natos bombninger i Serbien i 1999 og flere Nato-udvidelser mod øst i perioden siden slutningen af 1990’erne er pendulet svinget tilbage mod øget konflikt.
Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014 og landets i tiltagende grad krigeriske retorik i forhold til nabolandene har skaerpet fronterne kraftigt.
En raekke fremtraedende russiske politikere bl.a. Pjotr Tolstoj, en af naestformaendene for det Kreml-kontrollerede parlament, Dumaen, har på det seneste igen raslet med våbnene i forhold til nabolandet.
»Ukraine er en del af Rusland. Det vil I hurtigt få at se,« sagde Tolstoj til russisk stats-tv.
På mere seriøst diplomatisk niveau har der vaeret flere alvorlige tilbageslag de senere år.
Antallet af nedrustningsaftaler mellem Rusland og Vesten har vaeret for kraftigt nedadgående, mens den gensidige mistro er vokset.
Joe Bidens administration tog i begyndelsen af året initiativ til en femårig forlaengelse af den største, tilbagevaerende nedrustningstraktat, Ny Start, der regulerer de langtraekkende atommissiler, men ellers har det vaeret småt med de gode nyheder i forholdet mellem Washington og Bruxelles på den ene side og Moskva på den anden.
Med et andet tegn på stigende spaending afviste Moskva sidste måned at forlaenge sikkerheds- og samarbejdsorganisationen OSCE’s mandat til at overvåge dele af graensen mellem Rusland og Donetsk-regionen, der styres af russisk-støttede militser.