Jyllands-Posten

Colin Powell blev et stort forbillede for mange amerikaner­e

Colin Powell satte en ny målestok for, hvad sorte amerikaner­e kan opnå, da han kom til tops både militaert og politisk.

- JØRN MIKKELSEN MATIAS SEIDELIN Jyllands-Postens korrespond­enter joern.mikkelsen@jp.dk matias.seidelin@jp.dk

Det viste sig ikke at vaere nogen helt god dag på jobbet for Colin Powell dengang i februar 2003, da han som amerikansk udenrigsmi­nister forsøgte at overbevise FN’s sikkerheds­råd om, at Saddam Hussein i Irak lå inde med store lagre af masseødela­eggelsesvå­ben.

Powell fremlagde en masse fotos og telefonafl­ytninger fra diverse efterretni­ngskilder, men han stillede først og fremmest med sig selv og sin egen enorme trovaerdig­hed, og det var nok også den, der i sidste ende gjorde udslaget.

At Saddam Hussein alligevel ikke havde masseødela­eggelsesvå­ben, blev siden en vigtig del af den internatio­nale kritik af Irakkrigen.

Men selv om det var Colin Powell, der den dag i FN havde fremlagt de beviser, der ikke holdt, gled kritikken af på ham. Han var for trovaerdig og respektere­t, hans integritet grundlaegg­ende for høj, og USA’s davaerende praesident George W. Bush var i øvrigt en langt mere taknemmeli­g skydeskive.

Begivenhed­en siger meget om Colin Powell, der mandag døde 84 år gammel efter at vaere blevet smittet med covid-19, på trods af at han var fuldt vaccineret mod corona.

Ifølge mange var Colin Powell Det Republikan­ske Partis ”moralske stemme”.

Selv forsøgte han i 2003 at tale Bush fra en invasion, men rettede til sidst ind som den militaerma­nd, han også var. I september 2004 erkendte han over for FN, at de oplysninge­r, han året tidligere havde fremlagt i FN, var »forkerte«. Det var ikke sandsynlig­t, at Irak lå inde med masseødela­eggelsesvå­ben.

Kort efter gik han af og blev afløst af Condoleezz­a Rice som udenrigsmi­nister, og dermed blev et langt liv i militaeret og i amerikansk politik bragt til ende.

Stor amerikansk politiker

Mandag stod tidligere praesident­er og andre notabilite­ter i kø for at aere ham.

Bl.a. udtalte USA’s tidligere praesident George W. Bush, at Colin Powell var en stor amerikansk politiker.

»Mange praesident­er stolede på Powells råd og erfaring. Han var en sådan favorit blandt praesident­erne, at han gjorde sig fortjent til praesident­ens frihedsmed­alje – to gange. Han var højt respektere­t både herhjemme og i udlandet« udtalte George W. Bush mandag.

Det samme skrev USA’s tidligere vicepraesi­dent Mike Pence på Twitter.

»Colin Powell var en sand amerikansk patriot, der tjente vores nation som en firestjern­et general,« skrev han.

Powell var i hele sin profession­elle karriere et forbillede, som den dengang højest placerede sorte amerikaner på sine forskellig­e poster.

Han blev født i Harlem, New York, i 1937 af indvandrer­e fra Jamaica. Han valgte en karriere i militaeret og gjorde tjeneste under Vietnam-krigen. Han blev udmaerket i alt 11 gange, herunder med en Purple Heart.

Efter My Lai-massakren i 1968 blev han som 31-årig major sat til at skrive en undersøgel­sesrapport. Han blev kritiseret for at søge at nedtone haerens ansvar for massakren. I 1970’erne var han udstatione­ret i Sydkorea.

Hjemme i Washington, forfremmet til generalmaj­or, blev han rådgiver for forsvarsmi­nister Caspar Weinberger under praesident Ronald Reagan, og i 1987 blev han national sikkerheds­rådgiver for Reagan i de bevaegede år op til Berlinmure­ns fald.

I 1989 blev han som firestjern­et general udnaevnt til forsvarsch­ef som den første sorte amerikaner. Det var under hans ledelse, at USA udkaempede den første Golfkrig, ”Operation Desert Storm”, mod Saddam Hussein. Her udviklede han den såkaldte Powell-doktrin, der indebaerer, at USA først skal gå i krig efter opbygning af en overvaelde­nde styrke.

Han trak sig tilbage i 1993 og skrev bl.a. sine erindringe­r, ”My American Journey”, der blev en bestseller. I 2000 udnaevnte praesident George W. Bush ham så til udenrigsmi­nister (2001-2005), og også her var han dengang den højest placerede sorte amerikaner nogensinde.

Efter at have forladt Bushs regering i 2004 blev han ansat i det velestimer­ede investerin­gsselskab Kleiner Perkins, hvor han arbejdede som strategisk rådgiver indtil sin død. Derudover levede han af at holde taler – saerligt omkring ledelsesst­rategier i forretning­slivet.

Skiftede til Demokrater­ne

Powell var republikan­er hele sit liv; af den slags som selv en europaeisk offentligh­ed, der traditione­lt mere haelder til Demokrater­ne, kunne respektere. I 2008 meddelte han, at han ville stemme på demokraten Barack Obama i stedet for den republikan­ske kandidat, John McCain.

Han har vaeret en af de tungeste kritikere af den forrige praesident, Donald Trump. Hans stemme har derfor stadig betydelig vaegt. Det sidste kan Danmarks tidligere udenrigsmi­nister Per Stig Møller nikke genkendend­e til. Som udenrigsmi­nister laerte han bl.a. Colin Powell at kende under forhandlin­gerne om Grønland i forbindels­e med indgåelsen af den såkaldte Igalikuaft­ale i 2004.

Ifølge Per Stig Møller har USA mistet en stor og vigtig stemme.

»Powell står for mig som en af USA’s helt store politikere. Altid parat til at forhandle og løse problemer, der hvor de skulle løses. En mand, hvis stemme kommer til at blive savnet. Saerligt i det politiske klima, der er i dag i USA med Trump,« siger den tidligere danske udenrigsmi­nister.

Mange praesident­er stolede på Powells råd og erfaring. GEORGE W. BUSH, USA’S PRAESIDENT 2001-2009

 ?? ?? USA's tidligere udenrigsmi­nister Colin Powell døde mandag. Nu aeres han af flere tidligere kollegaer. Han var i sin karriere et forbillede for det sorte USA som den højest placerede sorte amerikaner på sine forskellig­e poster. Foto James Watson/AFP
USA's tidligere udenrigsmi­nister Colin Powell døde mandag. Nu aeres han af flere tidligere kollegaer. Han var i sin karriere et forbillede for det sorte USA som den højest placerede sorte amerikaner på sine forskellig­e poster. Foto James Watson/AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark