Jakob Ellemanns løfte om nye frihedsrettigheder er falsk varebetegnelse

Hvad er det egentlig at vaere liberal? To formaend for liberale partier i Danmark har vakt opsigt med taler i den seneste tid. De var meget forskellige. Den ene talte for en udvidelse af danskernes velfaerdsrettigheder, den anden for en øget opmaerksomhed på deres forpligtelser.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kaldte på sit partis nyligt afviklede landsmøde sit tilbud for et »frihedsløfte«. Han vil øge danskernes frihed af venstrefløjens »ensretning« med flere valgmuligheder til den enkelte. ”Frihed” er, hvad der var tilbage, efter at Mette F. har plukket af de borgerlige signalord.

Men det er falsk varebetegnelse at kalde et forslag om nye rettigheder til dele af befolkningen for frihedsrettigheder – endsige en modsaetning til socialdemokratisk ensretning. Hvad der er rettighed for f.eks. aeldre og fødende, bliver pligt for resten af befolkningen.

Det er bare mere af den rettighedskavalkade, som regeringspartiet og resten af venstrefløjen excellerer i.

Ellemann sammenblander negative og positive rettigheder, hvor de førstnaevnte sigter mod borgerens frihed for statslig indblanding – f.eks. ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed – mens de sidstnaevnte – f.eks. Arne-loven – er til fordel for de få, men forpligter skatteyderne. De bidrager til at gøre velfaerdsstaten større og dyrere. Det er ikke vanvittige ydelser, der er tale om, men stadigvaek: Hver gang nogle (minoriteter) får den slags rettigheder, er der andre (majoriteten), der forpligtes. Skulle Ellemanns »frihedsløfte« gå hen og udmønte sig i lovgivning, får nogle et retskrav over for majoriteten, men hvem gider forsvare den i dag? Skattekroner er som manna fra himlen.

Ellemann spiller venstrefløjens spil, samtidig med at han vil have sit udspil til at ligne en kamp mod dens ensretning. Men det kan vaere, at han opererer med den amerikanske definition af begrebet ”liberal”, nemlig som lig med venstreorienteret.

Så var den anden liberale partiformands tale langt mere interessant – Liberal Alliances Alex Vanopslaghs tale om årsagerne til unges stigende angst og mistrivsel i samfundet. Hvis Ellemanns tale var venstreorienteret, var Vanopslaghs konservativ. Det var på mange måder en selvkritisk tale, der som praemis havde, at al den frihed og forøgelse af muligheder for den enkelte, som igennem årene har vaere målet for liberal politik, er blevet en byrde for mange unge. Hvad han pegede på, var, hvad vi er enkelte, der har talt og skrevet om i årevis, nemlig at ”du-skal-bare-gøre-hvad-du-har-lyst-til-så eralle-glade”-budskabet er endt i tomhed, meningsløshed og angst. Han kritiserede velgørende pladderet med »ansvar for egen laering«, han ville skrotte skolereformen af 2013 og rettede blikket mod »det dannelsestab, som hele den vestlige verden har oplevet siden 68’ernes opgør med normer, forventninger, autoriteter og traditioner«.

Sande ord, men uden forslag til konkrete tiltag, så lad mig hjaelpe: Meget mere undervisning i historie og kanonisk dansk og europaeisk kultur i folkeskole og gymnasium. Nu! Unge vokser i dag op som ignoranter, hvad disse ting angår.

De savner de rødder og det hjem, i videre betydning, som den moderne liberalisme har frataget dem. Pligtfølelse over for det faellesskab, der skaber mulighederne, kommer etisk før alle rettigheder, som den franske filosof Simone Weil engang understregede.

Det kraever i første omgang opmaerksomhed på og viden om, hvad det faellesskab er, og hvor det kommer fra.

Skulle Ellemanns »frihedsløfte« gå hen og udmønte sig i lovgivning, får nogle et retskrav over for majoriteten.