Vi har sovet i timen. Nu skal vi skride ind

Vi har nu set dokumenteret, at Facebook-algoritmen ikke engang kan kontrolleres af dens egne skabere. Hvordan kan vi politisk regulere algoritmer, vi ikke kender? Eller saette demokratiske rammer for noget, vi ikke må se eller undersøge?

Som barn i 90’erne husker jeg tydeligt mit første møde med internettet. Efter den digitale skrattende klagesang fra modemmet åbnede sluserne sig til internettet og dermed hele verden. Det var en ukendt pixeleret størrelse, der samtidigt rummede konturerne af nye, svimlende muligheder. Muligheder, jeg udforskede fra barndomshjemmet i Fjerritslev, alt imens jeg til min fars store frustration blokerede husets eneste telefonlinje i timevis.

Begejstringen tog kun til i styrke op gennem 00’erne, hvor hastigheden steg, internettet kom med i lommen, og sociale medier begyndte at gøre deres indtog. Verden stod over for en revolution, der udelukkende ville medføre demokratisering, eksplosiv økonomisk vaekst og bedre forståelse mennesker imellem, lød det fra begejstrede eksperter, politikere og ikke mindst tech-industrien.

Og selv om meget af dette jo også gik i opfyldelse, må vi indse, at vi har vaeret for forblaendede af de nye muligheder og fremskridt, som teknologien har bragt med sig. Vi har ganske enkelt ikke vaeret opmaerksomme på de negative, og i nogle tilfaelde direkte samfundsundergravende konsekvenser, teknologien også kan have. Vi har sovet i timen. Vi har ikke i tilstraekkelig grad opdaget, hvordan techgiganterne har vokset sig større og større til et niveau, hvor de nu har en ekstrem indflydelse på vores liv og demokrati – uden der samtidigt er nogen demokratisk kontrol med den magt.

Overalt i verden har man ladet teknologien udvikle sig uhaemmet og ureguleret – på grund af lige dele blind begejstring og manglende indsigt i teknologien. Det har populaert sagt vaeret de store techvirksomheder i Silicon Valley, der har sat rammerne for teknologien. Det betaler vi prisen for i dag.

De seneste ugers afsløringer i Wall Street Journal, kendt som Facebook Files, giver et skraemmende indblik i den situation, vi står i. Igennem blandt andet laek af interne dokumenter fra den tidligere Facebook-medarbejder Frances Haugen dokumenteres nogle af de skadelige virkninger, sociale medieplatforme har på vores samfund. Og måske mest centralt i de seneste afsløringer: Facebooks ledelse er fuldstaendigt bevidst om det.

Vi har nu set dokumenteret, at

Facebook-algoritmen ikke engang kan kontrolleres af dens egne skabere. Et forsøg fra Facebooks ledelse på at styrke tiltroen til vacciner midt i den vaerste pandemi i 100 år gik spektakulaert galt. Positive vaccinehistorier blev med hjaelp fra Facebooks engagement-drevne algoritme druknet i en digital tsunami af vaccine-misinformation. I stedet for at fremme tiltroen til vacciner blev resultatet, at misinformation i kommentarfelterne blev vist milliarder af gange, på trods af at Facebooks ledelse forsøgte at opnå praecist det modsatte.

Og vi ved nu, at Facebook er helt bevidst om, hvordan saerligt unge pigers brug af Facebooks platform Instagram fører til mistrivsel, depression og selvskade. »Vi gør problemer med kropsopfattelse vaerre for en af tre teenagepiger«, lyder det ifølge Wall Street Journal i de laekkede interne dokumenter.

Fra tidligere laekkede rapporter fra virksomheden har vi set dokumenteret, hvordan Facebooks egen algoritme driver 64 pct. af tilgangen til hadgrupper på det sociale medie. Og vi har set, hvordan fremmede magter har misbrugt platformen til at sprede misinformation, påvirke demokratiske valg og skabe splittelse blandt befolkninger rundt om i hele verden.

Frances Haugen formulerer det rammende i Wall Street Journal: »Når vi lever i en digital virkelighed, der er fuld af rasende, hadefuldt og polariserende indhold, ødelaegger det vores samfundssind. Det ødelaegger vores tillid til hinanden. Det ødelaegger vores evne til at tage os af hinanden. Den udgave af Facebook, der eksisterer i dag, river samfund fra hinanden og forårsager etnisk vold rundt om i hele verden.«

Men som både Facebook Files og tidligere laekkede dokumenter med tydelighed viser, er der meget lidt gennemsigtighed. Selv om Facebook har haft konkret kendskab til de skadelige virkninger fra deres egen teknologi, deler Facebook dem ikke med omverdenen. Vi ved heller ikke praecist, hvordan og i hvilket omfang de andre store sociale platforme som Youtube og

Tik Tok påvirker vores samfund negativt. For gennemsigtigheden fra de store techvirksomheder, når det gaelder konsekvenserne af deres teknologi og algoritmernes konstruktion og effekter, er ikke stor nok. Det er et demokratisk problem.

Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, har tidligere efterlyst øget regulering fra myndigheder. Men hvordan kan vi fra politisk side regulere algoritmer, vi ikke kender?

Hvordan kan vi saette demokratiske rammer for noget, vi ikke må se og ikke kan undersøge?

Det kalder på handling. Hverken jeg eller regeringen er naiv. Vi kan langtfra klare alt fra Danmark, og meget skal løses internationalt, bl.a. i EU. Men vi kan ikke laengere se passivt til i forhold til de sociale mediers skadelige virkning på vores samfund. Regeringen har allerede fremlagt flere politiske initiativer. Blandt andet 35 konkrete initiativer, der skal tage kampen op med unfair konkurrence og manglende forbrugersikkerhed hos techgiganterne og skaerpe kampen mod ulovligt indhold på sociale medier samt styrke den digitale dannelse af børn og unge.

Men der skal mere til. Skal vi for alvor have bugt med de skadelige virkninger, som sociale medier har på vores samfund, skal vi have et langt bedre indblik i teknologien bag. Jeg har et håb om, at det kan ske i samarbejde med techvirksomhederne.

Men vi skal samtidigt indstille os på – både på nationalt og internationalt plan – at tage skridt til at tvinge techvirksomhederne til mere åbenhed. Først når vi med hjaelp fra forskere og teknologi-eksperter får et mere klart billede af de mekanismer, der skaber nogle af de meget skadelige påvirkninger på vores samfund, kan vi tage naeste skridt. Nemlig at saette nogle demokratiske og lovgivningsmaessige rammer for, hvordan vi kan have sociale medier, der ikke ødelaegger vores unges mentale sundhed og ikke nedbryder vores faelles samtale og i sidste ende demokrati.

Vi skal ikke vaere digitale maskinstormere, men vi skal heller ikke tilbage til den forblaendethed, der praegede tiden, dengang jeg blokerede mine foraeldres telefonlinje hjemme i Fjerritslev.

Teknologien rummer muligheden for enorme fremskridt. Men hvis der er noget, vi har laert af de seneste års udvikling, er det, at vi i langt højere grad har brug for demokratisk indflydelse og rammer for den teknologiske udvikling.

Jeg håber, det i langt højere grad kan ske i samspil med techindustrien, end tilfaeldet har vaeret tidligere. Hvem ved, måske kan det føre til, at de naeste afsløringer om en stor social medieplatform kommer fra virksomheden selv og ikke kun fra whistleblowere.

Senest har Facebook på bagkant af Frances Haugens afsløringer selv sagt, at platformen er klar til at acceptere mere tilsyn med algoritmerne. Om de virkelig mener det, må vi lade komme an på en prøve.

Men lad mig gøre det helt klart, så det ikke kan misforstås. Vi kommer til at tage politisk handling – med eller uden hjaelp fra techindustrien.