Imod tre nye, supergrønne erhvervsskoler
danner til fortiden, og dermed give skolerne et endnu dårligere kort i forhold til at tiltraekke flere unge.
Desuden, understreger de, er der behov for, at alle elever på alle erhvervsskolerne rustes til at tage del i den praktiske udførelse af den grønne omstilling. Tidligere i år fremlagde interesseorganisationen Dansk Energi således en prognose, der viser, at der bliver behov for 290.000 årsvaerk frem mod 2030 for at gøre regeringens klimaambitioner til virkelighed – og det er langt hen ad vejen faglaerte og ufaglaerte med den rigtige opkvalificering, der hårdt brug for.
»Vi når aldrig regeringens 70 pct.-målsaetning, hvis det kun er på de tre grønne skoler, at eleverne skal uddannes til den grønne omstilling. Det skal ske på alle skoler, og alle skoler har brug for investeringer i nyt udstyr,« siger Claus Jensen.
Han og Mads Andersen mener, at det vil vaere en langt bedre idé at fordele de 600 mio. kr., som regeringen har sat af til de tre nye skoler frem mod 2028, på de eksisterende erhvervsskoler.
Mads Andersen undrer sig i det hele taget over planen om bliver at udnaevne tre skoler som klimaerhvervsskoler.
»Det er i direkte modstrid med, hvad regeringen i øvrigt står for på uddannelsesområdet med udflytning af uddannelser. Og i hvert fald for 3F’ernes vedkommende kan jeg sige, at centraliseringen kan få store følger. F.eks. er 94 pct. af de af vores medlemmer, som tager en af de efterspurgte grønne uddannelser til industrioperatør, voksenlaerlinge. Det er folk med hus og børn og forpligtelser. Så kan du ikke bare flytte fra Falster til Frederikshavn for at tage en uddannelse,« siger Mads Andersen.
Men er der ikke brug for nytaenkning, hvis mange års forgaeves forsøg på at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne skal lykkes?
»Men hvis det er forklaringen, hvorfor er det så kun tre af erhvervsskolerne, som det skal gøres hipt at gå på? Der skal noget helt andet til for at vende den udvikling, og bl.a. skal vi have indført obligatorisk erhvervspraktik i de aeldste klasser på alle landets skoler,« siger Mads Andersen.
Udvalg bestemmer indhold
Ud over selve kritikken af idéen om de tre klimaerhvervsskoler undrer Mads Andersen og Claus Jensen sig over, hvordan idéen er blevet til.
Erhvervsskolerne er partsstyrede og fungerer på den måde, at arbejdsgiverne og fagbevaegelsen sidder i faglige udvalg bag skolerne, der bestemmer indholdet på de enkelte uddannelser i takt med udviklingen på området og finansierer censorerne på uddannelserne.
»Det har altid vaeret parterne, som har styret uddannelserne. Jeg ved ikke, om jeg skal kalde det her for et angreb på vores arbejde, men jeg vil gerne vide, hvad det er, vi ikke har opfanget,« siger Claus Jensen.
»Når vi har virksomheder som Grundfos, Danfoss og Vestas, der er verdensførende inden for den grønne omstilling, skyldes det jo, at de har nogle dygtige medarbejdere, så vi må jo på en eller anden måde have ramt inden for skiven,« tilføjer han.
Men er regeringen ikke i sin gode ret til selv at få en god idé og komme med den?
»Jo, hvis bare idéen var god, men det synes vi så ikke, at den er,« siger Mads Andersen.