Regnestykket bag krisehjaelp til bankerne under lup
Statsrevisorerne har nu besluttet, at Rigsrevisionen skal se naermere på, om staten har tjent eller tabt på bankpakkerne under finanskrisen.
Rigsrevisionen skal i gang med en større undersøgelse af den hjaelp, som de danske banker fik under finanskrisen i form af bankpakkerne. Det står klart, efter at Statsrevisorerne fredag gav grønt lys til, at Rigsrevisionen saetter gang i en undersøgelse.
Undersøgelsen kommer til at bestå af tre dele, fremgår det af et såkaldt tilrettelaeggelsesnotat fra Rigsrevisionen til Statsrevisorerne. N Rigsrevisionen skal undersøge, om beslutningsgrundlaget for, at Danmarks Nationalbank i 2008 udstedte en 30-årig statsobligation, var velbegrundet, og om beslutningen blev truffet i overensstemmelse med målsaetningen for Danmarks statsgaeld.
N Rigsrevisionen skal derudover undersøge, om finansministeren har videregivet alle relevante oplysninger om lånet og begrundelsen for lånet til Folketinget.
N Endelig skal Rigsrevisionen også beregne, hvad lånet har kostet staten, og hvilken rolle lånet har haft i forhold til udviklingen i statsgaelden.
Erhvervsministeriet lavede i 2018 en opgørelse, der viste, at staten samlet set havde tjent 17 mia. kr. på bankpakkerne. Men opgørelsen tog ikke højde for renteudgifterne i forbindelse med den statsobligation, der blev udstedt i forbindelse med redningskransen til bankerne.
Det er en af grundene til, at diskussionen om bankpakkerne aldrig er forstummet. Fra rød blok er bankpakkerne f.eks. fortsat blevet brugt som et argument for, at bankerne skylder samfundet. På den anden side bliver der fra blå blok argumenteret for, at bankerne har betalt i dyre domme for hjaelpen.
Der blev i alt vedtaget seks bankpakker fra 2008 til 2013. Den første bankpakke så dagens lys i oktober 2008, da Lene Espersen (K) var erhvervsminister i den davaerende VK-regering. I forbindelse med denne bankpakke udstedte Nationalbanken en 30-årig statsobligation.
Idéen var, at de danske pensionskasser skulle købe den nye danske statsobligation og i stedet saelge udenlandske vaerdipapirer. På denne måde skulle der frigives valuta til den pressede banksektor, hvor der var fare for, at man ikke kunne betale afdrag på udenlandske lån som følge af en valutaknaphed.
Det er saerligt den anden bankpakke, som har vaeret genstand for diskussion. Socialdemokratiets davaerende gruppeformand, Henrik Sass Larsen, udtalte i en DR-dokumentar, at denne bankpakke var »danmarkshistoriens største røveri«.
Argumentet var, at staten havde lånt penge ud til landets banker, uden at staten sikrede sig en del i en potentiel »upside« i form af stigende aktiekurser.
På den anden side tog staten relativt høje renter i betaling for hjaelpen. Den gennemsnitlige rente lød på 10 pct. om året. Dette argument er blevet underbygget af regnskaber fra Finansiel Stabilitet.
Rigsrevisionen kan efter planen afgive en beretning senest i 3. kvartal 2022.