DF vil utrygheden til livs i nattelivet og lokalområder. Men er utrygheden der?
Aarhusianerne rapporterer, at de i store traek er trygge. Alligevel vil Dansk Folkeparti saette ind over for utryghed i åde lokalområder og nattelivet.
Øget overvågning og tryghedsvagter skal skabe en øget tryghed i Aarhus.
I hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti, som søndag praesenterede et tryghedsudspil med en raekke tiltag mod kriminalitet og utryghed. Tiltagene skal skabe et tryggere Aarhus. Både i nattelivet og i lokalområder. I Dansk Folkepartis udspil lyder det blandt andet at, »mange – ikke mindst aeldre og kvinder – er bange for at faerdes frit.«
Men hvor utrygt er det at vaere aarhusianer? Det undersøgte en meningsmåling lavet af Epinion for Constructive Institute i juni i år. Her svarede 4 pct., at de var lidt utrygge i deres nabolag, mens 1 pct. svarede, at de var meget utrygge i deres nabolag.
I nattelivet – hvor DF ønsker en fokuseret indsats – var tallene henholdsvis 16 pct. og 7 pct. Sidste år spurgte Epinion aarhusianerne, hvad de ville fremhaeve som et vigtigt emne for at skabe et bedre Aarhus.
Her svarede blot 4 pct. trygheden.
Alligevel er det et nødvendig udspil, mener Dansk Folkepartis spidskandidat til kommunalvalget i Aarhus, Jakob Søgaard Clausen.
Den 28-årige spidskandidat har selv tidligere oplevet at vaere utryg i nattelivet, fortaeller han, og afviser, at der er tale om politik baseret på en frygt, der ikke er til stede.
»Vi synes klart, at der er behov for en indsats. Isaer i nattelivet, hvor vi før corona så, at der kunne vaere en utryg stemning i nattelivet. Saerligt for kvinder, der var utrygge ved at gå hjem fra byen. I lokalområderne er der utryghed blandt de aeldre. Det kan handle om tricktyverier eller personer, der ringer og forsøger at svindle dem. Det er de tilbagemeldinger, vi får, når vi er ude at tale med folk.«
Blot 4 pct. peger på tryghed, når de bliver adspurgt, hvad skal der til, for at gøre Aarhus
til en bedre by – står jeres tiltag mål med den grad af utryghed, som aarhusianerne rapporterer?
»Ja, det synes jeg. Den måling viser, hvilke emner man prioriterer højst. Man laver også tryghedsmålinger, her mener over 80 pct., at de føler sig trygge, det må jo så betyde, at omkring hver femte er utryg. Men vi baserer ikke vores politik på meningsmålinger.«
I tryghedsrapporten er det 84 procent, der er meget eller lidt trygge i deres nabolag. Det er dog kun 4 procent, der føler sig lidt utrygge og 1 procent, der føler sig meget utrygge. Er det ikke at skyde gråspurve med kanoner?
»Nej. Man skal ikke gøre målinger til mere, end hvad de er. Der er nok mange mennesker, der ikke vil sige, at de føler sig utrygge, tror jeg. Det kan vaere skamfuldt at sige, at man ikke har det godt. Det her udspil understøtter, at Aarhus bliver en tryggere by.«
Hvad skal der til?
I udspillet peger Dansk Folkeparti på blandt andet parallelsamfund, bander og vanvidsbilisme som roden til utryghed i Aarhus.
Kommunen har tidligere benyttet sig af et privat vagtvaern på Aarhus Ø, hvor der har vaeret problemer med gaderaes og uro. Og vagter skal vi se flere af, mener Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti i Aarhus har nemlig tidligere på efteråret, sammen med Venstre og De Konservative, besluttet, at Aarhus Kommune skal benytte sig af kommunalt ansatte vagter. Det er en mulighed, som kommunerne fik med politiforliget fra i år.
En anden indsats i udspillet er videoovervågning. Partiet laegger nemlig op til, at der i endnu højere grad skal bruges videoovervågning »i de områder i kommunen, hvor der opleves kriminalitet, ballade og utryghed. Det gaelder eksempelvis på Aarhus Ø, i nattelivet og i kommunens ghettoområder.«
Men hvor meget videoovervågning skal der til?
»Alle de steder, hvor der faerdes mange mennesker, skal videoovervågning bruges. Det er politiet, der skal bruge det, og det skal jo kun anvendes, hvis der er en konkret anledning,« siger Jakob Søgaard Clausen.
Hvor ofte opklarer de kameraer, vi har nu, kriminalitet i Aarhus?
»Det ved jeg ikke. Det har jeg ikke tal på. Men jeg har siddet som domsmand i flere sager, og jeg ved, at det er noget, der bliver brugt tit, hvis det er der, til at domfaelde. Det supplerer jo ofte vidneudsagn.«
En kombineret indsats
På landsplan har øget overvågning tidligere vaeret et stridspunkt i den politiske debat. I Jomfru Ane Gade har Nordjyllands Politi tidligere øget overvågningen, uden at volden faldt.
I 2019 skrev Anna Karina Nickelsen, sekretariatschef i Det Kriminalpraeventive Råd, at »tv-overvågning har en praeventiv effekt, når det gaelder planlagt kriminalitet, mens tv-overvågning ikke forebygger spontant opstået kriminalitet.«
Men kombineret med andre indsatser er Jakob Søgaard Clausen overbevist om, at det kan have en forebyggende effekt, samtidig med at det kan hjaelpe med kriminalitetsopklaringen i Aarhus. Én af de andre indsatser kan ifølge spidskandidaten vaere de nattelivszoner, som Østjyllands Politi i sidste uge indførte i Aarhus.
Zonerne betyder, at personer, der er idømt et nattelivsforbud efter en dom for vold i nattelivet eller en straf for brud på våbenloven, ikke kan gå på bar, diskoteker eller vaertshuse eller faerdes i bestemte zoner i byen i tidsrummet fra midnat til klokken fem om morgenen.
Kirsten Dyrman, politidirektør i Østjyllands Politi, fortalte dog til JP Aarhus i sidste uge, at politiet »får udfordringer« med at håndhaeve loven.
Man skal ikke gøre målinger til mere, end hvad de er. Der er nok mange mennesker, der ikke vil sige, at de føler sig utrygge, tror jeg. Det kan vaere skamfuldt at sige, at man ikke har det godt. JAKOB SØGAARD CLAUSEN, SPIDSKANDIDAT TIL BYRÅDET (DF)