Først får de lov til at grine ad laereren. Bagefter tør eleverne selv traede frem
Aarhus Teaters laeringsafdeling har fået 3 mio. kr., så skolebørn og deres laerere også fremover gennem scenekunsten kan dygtiggøre sig i danskfaget.
»Er I klar?«
Ordene bliver hvisket bag gardinet, der denne dag er et scenetaeppe.
Sekundet efter stikker Sissel Worm Glass, der er teaterpaedagogisk underviser, hovedet frem: Er klassekammeraterne fra 3. b på Frederiksbjerg Skole også klar til at vaere det bedste publikum for dem, der lige om lidt skal spille teater foran dem?
Ja, alle er klar. Klar til at spille små udsnit af den forestilling, der har premiere den 11. november og er årets store familieforestilling på Aarhus Teater: ”Alice i Eventyrland”.
Publikummet er sågar denne dag udvidet med flere voksne, fordi Aarhus Teater og dets åben skole-projekt ”Ej blot til lyst” markerer, at det har fået knap 3 mio. kr. – 2,1 mio. fra Aarhus Kommune over fire år og 800.000 kr. fra Spar Nord Fonden – til at fortsaette projektet, som de deltagende skoler også bidrager økonomisk til.
De binder sig for to år og betaler 25.000 kr. om året for at få 10 laerere på efteruddannelse i et år, og 10 klasser med i forløbet.
Arbejdsro
Projektet blev startet i 2015 og er nu sikret til 2025. Det giver arbejdsro, og det er en forudsaetning for, at projektet kan køre, understreger Morten Daugbjerg, leder af Aarhus Teater Laering, ATL.
»Støtten betyder helt konkret, at naesten halvdelen af Aarhus Kommunes folkeskoler, i alt 21, har vaeret i partnerskab med ATL, og det betyder også, at 6.250 skolebørn og 265 laerere frem til 2025 vil have deltaget i ”Ej Blot til lyst” og maerket scenekunsten på egen krop,« siger han, der ikke er i tvivl om, at både laerere og elever gennem scenekunsten bliver dygtigere til dansk, samtidig med at de bliver klogere på livet.
»Eleverne har selv arbejdet med replikker fra den forestilling, som de senere skal i teatret for at se, dette år er det ”Alice i Eventyrland” – de har stået over for klassekammeraterne og spillet små scener, og klassekammeraterne har kvitteret ved at vaere det gode publikum.«
Bagefter saetter eleverne selv ord på: Det har vaeret dejligt og sjovt, en god oplevelse. Men også lidt graenseoverskridende.
Graenseoverskridende
Det er Mie Maersk Pedersen på ni år, der saetter det ord på. Hun synes dog også, at hun ved at have vaeret med til at se hele vejen rundt om ”Alice i Eventyrland” og spille foran kammeraterne har fået mod på at stå på en scene.
»Der var så mange mennesker, vi ikke kendte. Men da jeg stod deroppe, følte jeg mig egentlig ret mig selvagtig,« siger hun.
For Laura Gaaei Helleland, også ni år, var det svaere at skulle traede frem på den del af gulvet, der i dagens anledning var scene.
»Da jeg så kom i gang, var det meget sjovt.«
Nu glaeder de sig til at skulle ind at se forestillingen, når de rigtige skuespillere traeder op på scenen.
Brugbare redskaber
Maria Hey, der er børnenes dansklaerer på Frederiksbjerg Skole, deler begejstringen.
»Jeg er så heldig at have vaeret med i nogle år. Vi har også sproglaerere, som bruger de redskaber, vi har fået med herfra. Jeg har brugt det i trefire år i litteraturarbejdet: I stedet for at skrive et referat af en roman laver vi små visninger, og i stedet for at sidde og arbejde med indre og ydre personkarakteristik er vi på gulvet og prøver at vaere dem,« forklarer hun.
»Vi fanger børnene i 3. klasse på et fantastisk sted, fordi de stadig har en meget legende tilgang, så det gaelder om at gribe dem der. Jeg har oplevet, at de elever, som jeg havde med til det her for tre år siden, i dag er sindssygt dygtige til at formidle og fremlaegge, så det, de laerer her, tager de med sig og kan bruge, når de skal til eksamen.«
Som laerer går hun altid forrest med at udstille sig selv »på gulvet«, siger hun.
»Så kan de få lov til at grine ad mig først, og bagefter tør de gøre det selv, og der griner vi med hinanden. Der er også antimobning i det, og det bidrager til klassefaellesskabet, for når vi griner med hinanden, laver øvelser og rører hinanden, er det svaert at gå ud i skolegården og mobbe de samme elever bagefter.«
Desuden glaeder hun sig over, at teaterprojektet ikke bare gør, at eleverne kommer ud af klasselokalet og får rørt sig, når de skal spille teater.
Mere af samme slags
Står det til børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF), kommer der mere af den slags samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner.
»Der er en kaempestor sult efter alt det, det aarhusianske kulturliv kan. Den sult er endnu større, tror jeg, i daginstitutionerne og skolerne, end den er mange andre steder,« siger han.
»Det med at holde fast i den åbne skole, holde fast i det med at komme ud af klassevaerelset, er enormt vigtigt. Der er mange børn, der får en oplevelse for de penge, vi har givet til dette projekt. Det er ikke bare en enkeltstående oplevelse, den har blivende vaerdi, og er noget, eleverne tager med hjem.«
Også Aarhus Teater får på alle måder en gevinst ud af samarbejdet med skolerne, siger teaterdirektør Trine Holm Thomsen, der taenker i publikumsudvikling og gerne vil give børn appetit på at komme i teatret i fremtiden.
»Men det har også stor betydning for børnene, at de kommer ind på teatret og er med. De udvikler deres sprog for de aestetiske processer, så det ikke bare bliver ”sygt nederen” eller ”megafedt”,« siger hun.
»Vi vil gerne ruste store og små til at få mest muligt med herfra og på den måde vaere med til at danne borgerne, fra de er helt små.«