Kritik af valgbusser for mio.
Stemmehentning: 25 kommuner har fået penge af staten til at indsaette saerlige valgbusser for at få flere borgere til at stemme ved kommunal- og regionsvalget den 16. november. Det skriver DR. Valgbusserne skal fungere som mobile stemmesteder, der indsamler brevstemmer fra bl.a. områder med lav valgdeltagelse. Busserne vil blandt andet køre rundt i Horsens, Thisted og Hillerød. Men valgforsker fra Københavns Universitet Kasper Møller Hansen advarer mod initiativet. »Vi skal opdrage folk til, at man møder op og stemmer på valgdagen, i stedet for at det bliver en tradition, at man skal ud at hente stemmerne rundtom i landet,« siger han til DR. I alt har de 25 kommuner fået 4,2 mio. kr. til valgbusser fra en statslig pulje vedtaget af Folketinget.