»Det er en dramatisk aendring af byerne«
Der bygges højhuse ikke kun i København og Aarhus, men også i en raekke provinsbyer. Eksperter og lokale foreninger er kritiske. De skygger, og de aendrer en historisk skyline uden en demokratisk debat, lyder det.
Man kan kalde Danmark for de lave bygningers land i den forstand, at mange her bor ved siden af hinanden i hver deres hus. Derfor er de fleste danske byers skyline blot krusninger på en snorlige horisont.
Sådan har det vaeret indtil nu. Men i disse år bliver der bygget højhuse i en raekke danske provinsbyer:
I Viborg vil man bygge Viborg View, der er ca. 50 meter højt. I Herning tårner Herning Sky sig op i 53 meters højde, og i Haderslev er der planlagt en 55 meter høj bygning. I Randers og Silkeborg rager højhuse med boliger hhv. 64,5 og 70 meter op i luften, og flere høje huse er her på vej.
”Højhuse” i Videbaek
Selv i den mindre vestjyske by Videbaek mellem Herning og Ringkøbing har højden på tre kommende bygninger på hovedgaden skabt debat. Naboerne til byggeriet har gjort mange indvendinger mod det, de kalder »højhusene i Videbaek«. Men uden succes.
Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har givet tilladelse til en aendring i lokalplanen, så der kan bygges tre lejlighedskomplekser i fem etager på 16 meter, og opførelsen er godt i gang. Dog har boligselskabet Bomidtvest nedskaleret bygningerne til fire etager og ca. 15 meter. Til sammenligning er husene i kommunens største by, Ringkøbing, ifølge borgmesteren maks. 2,5 etager høje.
I den 69-årige pensionist Birthe Jensens sydvendte stue i Videbaek strømmer lyset endnu ind. Hun bor med sin mand i sit barndomshjem, og stuens mange vinduer giver udsigt over en lavtliggende have med rododendronbuske, og hvad der før var et grønt område med store, gamle bøgetraeer.
I dag er traeerne faeldet, og Birthe Jensen kigger lige hen på byggepladsen.
Birthe Jensen frygter, at hun og hendes mand i fremtiden vil blive nødt til at have persiennerne rullet for hele dagen, da de nye naboer vil kunne følge med i, hvad der sker både ude og inde. Også lyskegler fra naboernes biler risikerer at blive rettet ind i stuen, siger hun.
»Det bliver rigtig traels. Det er ikke derfor, vi har bosat os her, så vi kan blive overbegloet. Jeg ville acceptere, hvis de byggede i toetagers højde. Men så højt – det er for meget,« siger Birthe Jensen.
Hendes nabo Tina Lynderup, som er på besøg til en kop kaffe, er enig. Den 50-årige Tina Lynderup og hendes familie forventer ligesom adskillige andre naboer på gaden at få indbliksgener i haven fra indflytterne i de høje bygninger:
»Det er jo Danmarks arealmaessigt største kommune. Så vi burde have areal nok. Det er mange nye naboer, vi får, der kommer til at kunne sidde og kigge lige ned til os helt deroppefra,« siger Tina Lynderup, der arbejder som kirke- og kulturmedarbejder samt kirkesanger.
»De er også i gang med at udbygge byen til den ene og den anden side. Så hvorfor skal vi have sådan nogle højhuse midt i byen?« spørger hun.
Protester i Randers
Også i Randers har lokale protesteret mod byggerier og det i en endnu højere skala. Her er Thors Tårn på 64,5 meter allerede bygget, og endnu en bygning på 13 etager er på vej i samme område af byen, hvor bryggeriet Thor tidligere lå.
Jan Nørskov Jørgensen har som formand for den lokale afdeling Foreningen for By- og Landskabskultur vaeret kritisk over for højhuset på Thors Bakke og er det også over for de nye planer.
»Vi er ikke modstandere af højhuse. Vi mener bare ikke, at det passer ind midt i Randers. Byen har en unik lav og homogen skyline med markante røde tegltage. Højhuset på Thors Bakke står i dag som en arkitektonisk skamstøtte over Randers,« siger Jan Nørskov Jørgensen.
Han understreger, at Randers Kommune på andre måder har gjort meget for at bevare byens historiske bygninger i centrum, bl.a. ved at yde afdragsfrie lån til Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Randers Kommune. Men ifølge Jan Nørskov Jørgensen burde kommunen få sig en stadsarkitekt, der kunne gå i dialog med de bygherrer, der ønsker at opføre højhuse.
»I dag har vi mest af alt et skindemokrati, når det gaelder højhuse. De aendrede lokalplaner kommer godt nok i høring, men inden da har byrådet allerede sat planafdelingen i gang. Vi oplever, at sagerne reelt allerede er besluttet, når de kommer i høring.«
»Højhuse tilfører intet godt«
I Silkeborg stod Papirtårnet på 78 meter faerdigt for to år siden, og en ny bygning, Fredens Tårn på 17 etager, er på vej ikke langt derfra.
»Silkeborg er en lav by, og vi mener slet ikke, at højhuse passer ind i den gamle bymidte, hvor de højeste bygninger i dag er fire-fem etager. Højhuse tilfører intet godt, men giver tvaertimod et dårligt klima med vind og skygge i de omkringliggende gader,« udtaler Torben Krath, formand for foreningen Skøn på Silkeborg.
Hans oplevelse er, at borgere og naboer ikke bliver hørt. Der kom ca. 1.000 indsigelser mod Fredens Tårn, men det gjorde ifølge Torben Krath intet indtryk på kommunen, der alligevel aendrede lokalplanen, så der nu kan bygges et højhus på 17 etager centralt i det aeldste Silkeborg.
»Jeg kan godt forstå, at der er bygherrer, der gerne vil bygge højt og dermed tjene flere penge. Men der er tre parter i en lokalplanproces, og det er kommunens ansvar, at der tages hensyn til naboer, naertboende og borgerne i øvrigt, når der skal bygges,« siger han.
»Kommunen har desvaerre en rent kvantitativ målsaetning om, at byen skal vokse, og at kommunen skal rumme 105.000 borgere i 2030. Det er et fattigt mål. Desvaerre stiller ingen i kommunen spørgsmålet: Bliver Silkeborg by og kommune et bedre sted at bo med den utaemmede vaekst, og bliver den så dobbelt så god, hvis vi bliver 210.000 indbyggere?« spørger formanden.
»En dramatisk aendring af byerne«
Flere eksperter i arkitektur og byplanlaegning er også kritiske over for, at kommuner giver tilladelse til højhusbyggeri i disse år.
Tom Nielsen, professor på Arkitektskolen Aarhus, mener, at der for ukritisk bliver bygget højhuse i Danmark. Han peger på, at man ved at bygge højhuse i en provinsby, hvor der hidtil ikke har vaeret højhuse, aendrer bymodellen for byen.
»Det er en dramatisk aendring af byerne, og det er problematisk, at det sker, uden der er en demokratisk proces omkring dette skift. Der er en debat om hvert enkelt projekt, men der er ikke en demokratisk debat om, hvorvidt borgerne ønsker, at deres by skal skifte ham,« siger Tom Nielsen.
Professoren forklarer, at bymodeller skifter meget sjaeldent. I Middelalderen var bymodellen to-tre-etagers bygninger i centrum. Under industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet kom der karrébyggeri i op til fire-fem etager. Senere i 1960’erne kom parcelhuskvarterne og boligblokkene i forstaederne. Og nu bygges der højhuse ikke kun i København og Aarhus, men også i en raekke provinsbyer.
Tom Nielsen vurderer, at en forklaring på, at der bliver bygget højhuse, er, at det sender et signal om, at der er vaekst i byen.
»Engang handlede det om fascinationen ved, at man var i stand til at bygge højt, men i dag handler det primaert om økonomi. Der er flere penge at tjene for ejendomsudviklerne ved at bygge højt. Det markerer, at finansmarkedet har magten, når der bygges højere end byens kirketårn.«
Peter Olesen er forfatter til en lang raekke
Det er ikke derfor, at vi har bosat os her, så vi kan blive overbegloet. Jeg ville acceptere, hvis de byggede i toetagers højde. Men så højt – det er for meget. BIRTHE JENSEN, VIDEBAEK