Faciliteter i Aarhus dumper: »Enormt aergerligt, men ikke overraskende«
Når man måler idraetsfaciliteter, skraber Aarhus Kommune bunden på snart 10. år. Penge er afsat, men der skal flere til, mener den ansvarlige rådmand.
00. Dumpet.
Det er nok den karakter, som Aarhus Kommune kunne se frem til, hvis kommunen skulle svede ved det grønne bord til eksamen i kommunale rammer og vilkår for idraetten.
Det står klart i en rapport, som Danmarks Idraetsforbund (DIF) tidligere på måneden offentliggjorde.
Rapporten undersøger blandt andet faciliteter, frivillige og økonomi for idraetten i 93 danske kommuner. På naesten alle parametre ligger Aarhus Kommune blandt de dårligst praesterende kommuner. Det giver en samlet rangering som den sjettedårligste kommune i landet til at sikre rammer og vilkår for idraet.
Det er ikke godt nok, mener Jens Bundgaard, der er formand i Idraetssamvirket Aarhus, der repraesenterer mere end 400 aarhusianske idraetsforeninger.
»Det er enormt aergerligt, men jeg er ikke overrasket. Det er en situation, vi har set udvikle sig over mange år. Det er delvist knyttet til befolkningstilvaeksten i Aarhus, men også en tilbageholdenhed med at prioritere kommunale midler til facilitetsudvikling.«
Som et lille plaster på såret kan Aarhus dog bryste sig af ikke at vaere den dårligste storby. Københavns Kommune indtager nemlig sidstepladsen.
Det er tredje gang, at DIF laver undersøgelsen, og her har Aarhus Kommunes tvivlsomme praestation vaeret stabil. I 2013 lå kommunen nummer 91, i 2017 blev det til en 81.-plads, og i 2021 er der 87 kommuner foran Aarhus.
Mangler frivillige
Aarhus Kommune ligger i bunden, både hvad angår adgangen til idraetsfaciliteter, daekningen af de behov, idraetsforeningerne har, og kvaliteten af de faciliteter, kommunen stiller til rådighed. Samtidig viser rapporten store udfordringer med rammerne for frivillige idraettens foreningsliv.
Det billede genkender Anders Christian Jespersen. Han er formand i Brabrand Badminton, der til daglig har til huse i Brabrandhallen, som man deler med en håndboldklub.
Ifølge formanden har man nu nået graensen for, hvor mange unge der kan slå til fjerbolde i kommunale rammer i Brabrand.
»Vi har ramt vores loft i forhold til ungdomstraeninger. Der har vi ikke plads til flere deltagere. Vi skal jo prioritere ungdomstraeningen om eftermiddagen, men der er jo også de voksne motionister, som vil leje en bane efter arbejde. Det har der vaeret plads til før, men det er der i ikke laengere,« siger Anders Christian Jespersen, som drømmer om, at han kan afholde de samme store badmintonturneringer, som han siger, at andre kommuner kan løfte.
I Brabrand Badminton er det de frivillige kraefter, der driver foreningen.
»Det har i mange år vaeret en begraensning for os for at få udviklet foreningen. For et par år siden var der kun fire personer, der holdt foreningen i live. Så var vi nogle stykker, der trådte ind i foreningen, men vi har brug for, at der er flere frivillige, der har lyst til at bidrage,« siger han.
Ingen overraskelse
Ud over at se på foreningernes oplevelse af forholdene så har DIF også haft snuden i de kolde tal.
Aarhus er absolut bundskraber, når det kommer til, hvor mange kroner der bliver afsat til driften af nuvaerende faciliteter, samt i den tunge ende, hvad angår midler til nye faciliteter.
Og det er ikke noget, der kommer bag på Rabih AzadAhmad (R), rådmand for kultur i Aarhus. Han siger, at man med en velfungerende idraetspolitik får social-, sundheds-, og integrationspolitik i én pakke. Derfor er han ikke tilfreds med placeringen.
»Der er ikke noget i rapporten, der overrasker mig. Utilfredsheden overrasker mig ikke. Jeg er heller ikke tilfreds.«
Sidste år valgte partierne bag budgetforliget i Aarhus Kommune at afsaette 27 mio. kr. årligt fra 2024 frem til 2033 samt 70 mio. kr. til fritidsfaciliteter. Og ved budgetforhandlingerne i år blev der afsat 24 mio. kr. til fire projekter i Aarhus.
Det er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok, mener rådmanden.
Bedre i 2025?
Det samme mener Jens Bundgaard fra Idraetssamvirket Aarhus. Han tror dog ikke med den nuvaerende situation, at det er nok til en bedre placering, når DIF i 2025 igen måler kommunernes placering.
»Vi er mange, der har råbt op om problemet i årtier, men det er nu en situation, der naesten er ude af kontrol, fordi der skal så mange ressourcer til at få Aarhus på omgangshøjde med andre kommuner. Givet at man allerede har brugt af midlerne for de første to år, så tror jeg ikke, at vi har en bedre placering for Aarhus i 2025,« siger Jens Bundgaard.
Det tror rådmand Rabih Azad-Ahmad. Han erkender, at de nuvaerende penge ikke er nok med den store befolkningstilvaekst, som Aarhus Kommune står over for. Han afviser, at han som rådmand har sovet i timen.
»Vi har afsat meget mere, end man gjorde, før jeg trådte til som rådmand. Der er en stor hjaelp på vej, men det skal jo også udmøntes.«
Hos Brabrand Badminton er Anders Christian Jespersen trods udfordringerne forstående over for, at det ikke nødvendigvis er idraetten, der er i førertrøjen til de kommunale kroner.
»Jeg har forståelse for, at kommunen har mange forskellige opgaver og kun én sum penge, men set fra idraettens side så kunne det vaere vildt godt med mere fokus på os.«
Det er nu en situation, der naesten er ude af kontrol, fordi der skal så mange ressourcer til at få Aarhus på omgangshøjde med andre kommuner. JENS BUNDGAARD, FORMAND, IDRAETSSAMVIRKET AARHUS