Saet selv dagsorden - ellers bliver du en del af andres

Jeg tror meget på, at det er vigtigt for enhver politiker at bevare ydmygheden overfor vaelgernes dom. Troen, fliden og håbet skal vaere der. Men frem for alt ydmygheden overfor vaelgernes dom. De såkaldte eksperters udlaegning af valgresultatet uger inden borgerne har sat deres krydser, dem bryder jeg mig faktisk ikke om.

Et er nemlig helt sikkert.

Når valghandlingen starter fra morgenstunden på valgdagen, så står der 0-0. Alene stemmerne på valgdagen - de krydser, som borgerne saetter - definerer, hvem der vinder et valg og også vinderens arbejdsvilkår de kommende fire år.

Står vinderen, altså borgmesteren, med et staerkt folkeligt mandat i ryggen, eller står man med et grumset kludetaeppe sag for sag, punkt for punkt?

Det første er selvsagt klart at foretraekke. Det sidste kan let blive arbejdsvilkårene, hvis en valgnat ender ud med politiske konstellationer på tvaers af usaedvanlige grupperinger, hvor personlige ambitioner på kort sigt kan overvaeret skygge, hvad der er bedst for en kommune over fire år.

Mit vigtigste råd, hvis man vil vaere en succesfuld ledende politiker, hvad enten der er i valgkamp eller i hverdag er enkel. Saet klar retning og dagsorden i stedet for at vente på politiske faellers agenda, eller for den sags skyld også de administrative sager. Eller mediernes ofte tilfaeldige dagsordner.

Ved at vaere offensiv saetter du dagsorden. Du definerer, hvad der snakkes om. Hvad der er vigtigt, og hvilken retning, det hele tager.

Glemmer du det, bliver du i stedet for reduceret til at vaere en del af andres dagsorden.

Et vaerktøj for andre.

Når du selv er spilfordeler, skal andre forholde sig til din dagsorden.

Det er bedre end den defensive version af en politikers liv, hvor politiske modstandere, journalister eller en stor administration hurtigt kan ende med at saette dagsordenen for, hvad du skal tale og mene noget om i dag og i morgen.

Tro mig, jeg ved lidt om det. I mine valgkampagner har det oftest et ”alle mod én” udgangspunkt. Fordi Venstre og jeg i Herning hver gang har stået med 19 eller 20 af de 31 mandater i Herning byråd. Det har betydet en mekanisme, hvor alle andre partier så at sige har defineret, at det givetvis hos os i Venstre har vaeret der, hvor der var et vaelgerpotentiale at gå efter. Det kan vaere svaert at vaere meget uenig i den analyse.

Det kan godt vaere et paent pres at stå midt i. Det er jo lige praecis der, at laerdommen kommer fra. Hvis du som politiker er i stand til at definere, hvad der tales om, altså via veltimede politiske udspil, skarpe debatoplaeg og i dine åbninger af et valgmøde saetter dagsorden, så styrer du jo slagets gang.

Så definerer du, om vi taler om børnepasning, om aeldreplejen, om politisk overløberi mellem partierne, eller om hvor den naeste skole i kommunen skal bygges.

Lidt mindre fint, men ret effektfuldt har jeg til større valgmøder ofte haft et par punkter med på en lap papir, hvis jeg ud på aftenen var ved at løbe tør for initiativ.

Punkter, hvor jeg i forvejen har vaeret opmaerksom på, at de lokale repraesentanter fra f.eks. socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten har vaeret paent uenige.

Det er ikke uden vaerdi for en siddende borgmester i en valgkamp, når dem, der i bund og grund gerne vil vaelte en fra embedet, mundhugges og kan stå og småskaendes om beskaeftigelsesindsatsen, pengene til det lokale kulturliv og andet godt, hvorefter den siddende borgmester med sikker hånd overbaerende til sidst kan konkludere. Altså det, som langt de fleste borgere i virkeligheden ønsker. Ledelse og retning.

Også i hverdagens politiske arbejde siger det vist sig selv, at man som lokalpolitiker skal prioritere.

Ellers ender du let som beslutningstager alene på de sager, systemet bager og baerer frem. Det kan jo vaere godt nok. For de sager skal jo have en retning. Men det er de sager, man som lokalpolitiker selv definerer og skaber, hvor du gør den største forskel. Så husk at saette retning.