Kulturindustrien frygter for

Et lovforslag fra Skatteministeriet vil presse flere dele af medie- og kulturindustrien, forudser brancheorganisationer.

Det vil ramme forlagsbranche, tv-marked og kulturindustrien, hvis et lovforslag om at indføre moms på rettighedsbetalinger indføres uaendret og som planlagt fra 2023.

Sådan lyder det fra Danske Forlag, Koda og Danske Mediedistributører i deres høringssvar til udkastet, som vil aendre momslovgivningen, så rettighedsbetalinger på f.eks. musik, bøger og filmog tv-produktioner pålaegges moms, hvis beløbet overstiger 50.000 kr.

Ifølge Skatteministeriet er aendringen nødvendig for at komme i sync med EU-retten, der siger, at licens til ophavsrettigheder på kunstnerisk virke ikke kan saelges uden moms. Men skiftet vil kraeve en milliondyr omstilling, der i sidste ende risike

kredit-samarbejdet.

Danske Bank vurderes til at vaere for stor til at få lov til at købe Handelsbanken. Derudover lider Danske Bank og Nordea altid under, at de skal løfte opkøbte banker ud af deres datacentraler, fordi de to storbanker kører med egne it-systemer.

Endelig har de to allerede en størrelse, som betyder, at de ikke opnår samme stordriftsfordele som eksempelvis Jyske Bank og Spar Nord.

Handelsbanken har også sat den finske forretning til salg. Her kunne Danske Bank vaere en mulig køber for på den måde at opnå en større volumen på det finske marked.

Handelsbanken vil saelge sin danske forretning, fordi den svenske storbank vurderer, at den på sigt ikke er stor nok til at tjene nok penge i

Danmark. En interessant udmelding i lyset af, at Handelsbanken er blandt de større banker på det danske marked. Hvis den ikke er stor nok til at få en fornuftig forretning, har mange andre danske pengeinstitutter en mildest talt udfordret fremtid i vente.

Vanskeligere vilkår

»Forudsaetningerne for at drive profitabel bankvirksomhed på de forskellige geografiske markeder har aendret sig vaesentligt, siden Handelsbanken begyndte at udvide sin forretning internationalt. Det er blevet vanskeligere at udnytte synergierne på tvaers af lande i takt med øgede lovgivningskrav, og bankerne bliver nødt til at etablere centrale funktioner og infrastruktur i de enkelte markeder,« skriver Handelsbanken i en pressemeddelelse om det kommende frasalg i Danmark.

Den øverste chef for den danske del af Handelsbanken, som i øvrigt har forrentet egenkapitalen med 11,5 pct. i årets første ni måneder, beroliger kunderne med, at de ikke kommer til at opleve forandringer. På den korte bane, altså:

»Det er vigtigt for mig at understrege, at vi driver banken videre på et uforandret mandat. Vi leverer nøjagtigt de samme produkter og den samme service over for vores kunder, så de kan vaere helt rolige,« siger Lars Moesgaard, adm. direktør i

Handelsbanken i Danmark.

Handelsbanken har mange boligkunder med et billigt prioritetslån. Dermed adskiller banken sig fra andre banker, hvor boligfinansiering normalt sker ved at lange realkreditlån over disken. Lars Moesgaard kan ikke garantere, at kunderne kan blive ved med at finansiere deres bolig gennem billige prioritetslån.

»Det er svaert at sige noget helt praecist om, hvad der sker på den anden side af et nyt ejerskab. Men udgangspunktet må vaere, at en ny køber overtager de aftaler, som ligger mellem os og kunderne,« siger Lars Moesgaard.

Fremover vil Handelsbanken koncentrere sig om at drive forretning i Sverige, Norge og Storbritannien.