Jyllands-Posten

Statsminis­teriet frygtede for »regeringen­s liv« og ville presse Mogens Jensen til at tage skylden, da minksagen eksplodere­de

Mette Frederikse­ns højre hånd pressede på for, at davaerende fødevaremi­nister Mogens Jensen tog et større ansvar, da minksagen rullede i november 2020. Det viser hidtil ukendte sms’er.

- MADS BONDE BROBERG MICHAEL HJØLLUND mads.bonde@jp.dk michael.l.hjollund@jp.dk

Fødevaremi­nister Mogens Jensen skulle tage ansvaret i minksagen på sig. Hvis han forsøgte at kaste det videre til hele regeringen, ville det ramme ham selv »endnu hårdere«.

Sådan lød en af de mange opsigtsvae­kkende sms’er fra statsminis­ter Mette Frederikse­ns højre hånd, departemen­tschef Barbara Bertelsen, der torsdag blev lagt frem i Minkkommis­sionen

Beskederne er alle fra de kaotiske dage i november 2020, da regeringen var i stormvejr, fordi den manglede lovgrundla­g til sin beslutning om, at alle mink i Danmark skulle aflives.

I andre lød det, at »regeringen­s liv« var i fare, og at det var »meget, meget skidt«, som Mogens Jensen havde opført sig. Det var et »aegte tillidsbru­d«. Han og Fødevaremi­nisteriet skulle laegge sig ned og »rulle sig«, lød ordren.

Samtidig fremgår det af interne e-mails i Statsminis­teriet, at planen her var at holde Mogens Jensen »ud i strakt arm«.

Sms-beskeder og e-mails kom frem under afhøringen af Henrik Studsgaard, der var departemen­tschef i Fødevaremi­nisteriet. Og modtager af de mange sms’er fra Bertelsen.

Henrik Studsgaard er det første vidne, der selv deltog i det afgørende møde i regeringen­s koordinati­onsudvalg den 3. november 2020 kl. 21.30, hvor det blev besluttet at slå alle mink ned. En beslutning, som der ikke var hjemmel, altså lovgrundla­g, til.

»Det er nødvendigt«

Før han blev udspurgt om de mange sms’er, skulle han svare på spørgsmål om mødet.

Her havde hans og Mogens Jensens fødevaremi­nisterium indstillet en såkaldt dvalemodel, hvor man lod avlsdyrene leve, så man kunne genstarte minkproduk­tionen senere. I mødedokume­nter fra Fødevaremi­nisteriet stod også, at både en dvalemodel og en nedlukning af minkerhver­vet ville kraeve ny lovgivning.

Mette Frederikse­n ledede mødet, som var indkaldt, fordi man i prøver udtaget i september 2020 havde fundet en minkmutati­on af coronaviru­s kaldet ”cluster 5”, som man var bange for kunne gøre corona modstandsd­ygtig over for vacciner.

Det var Sundhedsmi­nisteriet, som på mødet sagde, at det var nødvendigt at slå alle mink ned, forklarede Henrik Studsgaard.

»De bliver spurgt flere gange: ”Er I sikre på, at det er nødvendigt?” Og svaret er: ”ja, det er nødvendigt”,« sagde Studsgaard, som senere forklarede, at det var sundhedsmi­nister Magnus Heunicke, der havde svaret på ministerie­ts vegne, og at spørgsmåle­t bl.a. kom fra Mette Frederikse­n.

Ifølge Studsgaard blev spørgsmåle­t om hjemmel til at aflive alle mink ikke drøftet blandt ministrene. Både Henrik Studsgaard og Mogens Jensen fik imidlertid tilbage i september et notat, hvor det fremgik, at det ville kraeve ny lovhjemmel at slå alle mink ihjel. Det sagde Studsgaard dog ikke noget om på mødet.

Det var »ikke top of mind« hos ham, forklarede han igen og igen. Det betyder, at det ikke lige var dér, han havde sine tanker. Han så det blot som en af mange praktiske udfordring­er, som ikke blev vendt på mødet.

Beslutning­en om at aflive hele minkbestan­den blev meldt ud af Mette Frederikse­n på et pressemøde dagen efter, den 4. november.

Fødevarest­yrelsen, der hørte under Mogens Jensen, fulgte den 6. november op med et brev til minkavlern­e om, at de skulle aflive alle deres dyr.

Problemet var dog, at der alene var hjemmel til at aflive smittede eller mistaenkte besaetning­er – og besaetning­er i en sikkerheds­zone på 7,8 km herfra. Raske mink uden for zonerne var der intet lovgrundla­g til at kraeve aflivet.

Det havde embedsmaen­d i Fødevaremi­nisteriet vidst laenge, og informatio­nen spredte sig i andre ministerie­r i dagene efter den 4. november. Efter en juridisk drøftelse erkendte også Justitsmin­isteriet, at der var behov for en ny lov. Den begyndte embedsmaen­dene at skrive på den 5. november. Tre dage senere fik Folketinge­t – og pressen – nys om, at regeringen havde besluttet masseafliv­ningen uden at have lovgrundla­g til det.

Fødevaremi­nisteriet beklagede og lavede et »praecisere­t« brev til minkavlern­e, hvor der stod, at aflivning uden for sikkerheds­zonerne var frivillig.

Mogens Jensen beklagede også, men han var ikke undskylden­de nok, og han forsøgte at dele ansvaret med resten af regeringen, mente Barbara Bertelsen.

»Hvornår kommuniker­er I (og laegger jer ned og ruller jer, som vi vendte,« skrev hun den 9. november til Henrik Studsgaard.

»Max ydmyghed. Hører hele tiden linjer fra jeres folk/ SR (saerlig rådgiver, red), der prøver at komme uden om selv at tage ansvaret på sig,«

Hun forsatte bygen af sms’er med at slå fast, at det var vigtigt, at ministeren – og ministerie­t – erkendte sin fejl.

»Ikke kun brevet men hele rodet om hjemmel. Bare hiv plasteret af,« skrev Barbara Bertelsen og afsluttede med en blinkende smiley.

»Hidtil har vi kun hørt ham skyde på andre. Enten direkte eller slet skjult,« lød en ny sms få minutter senere.

Diskussion­en om minkhåndte­ringen blev også ført internt i Statsminis­teriet, viser en mailkorres­pondance fra samme aften: Her skrev Mette Frederikse­ns ene spindoktor­er, Martin Justesen, i en mail til bl.a. Barbara Bertelsen, at han havde »talt med Mette om«, at de ikke skal »påstå det var en opfordring som Mogens har gjort«, men at de vedstår sig, at »vi mener mink skal slås ihjel«.

Mailen handlede formentlig­t om, hvad Mette Frederikse­n skulle sige i en kommende debat i Folketinge­t, som blev afholdt den efterfølge­nde dag.

»Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen i udstrakt arm,« svarede Barbara Bertelsen bl.a. og tilføjede:

»Lige nu har han skubbet hende foran sig. Nu må hun skubbe ham tilbage, hvor han hører til – som ansvarlig for sit område og sine egne og sit systems dispositio­ner.«

»Det er regeringen­s liv«

Men balladen fortsatte.

Samme aften, som Mette Frederikse­n i Folketinge­t måtte beklage minkforløb­et, fortalte han, at regeringen var »ved at kigge ind i«, om det ville vaere muligt at bevare »en lille gruppe avlsdyr«.

»I er gået i en faelde,« sms’ede Barbara Bertelsen til Henrik Studsgaard den 12. november om aftenen og fulgte op med en ordre:

»I to skal redde den her sammen nu. I skyder på hinanden begge to. Men det er jeg begges ansvar. Og det er regeringen­s liv.«

I kommission­en forklarede Studsgaard, at Bertelsen med »jer to« formentlig­t henviste til ham selv og hans departemen­tchef i Sundhedsmi­nisteriet, Per Okkels.

Studsgaard nedtonede selv bygen af sms’er fra Barbara Bertelsen under minkforløb­et.

»Når der er så meget tryk på, så bliver kommunikat­ionen ret direkte,« forklarede han.

Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen i udstrakt arm. SMS FRA DEPARTEMEN­TSCHEF BARBARA BARTELSEN

 ?? ?? Departemen­tschef Barbara Bertelsen (t.v.) fotografer­et sammen med statsminis­ter Mette Frederikse­n på et møde i Statsminis­teriet sidste år. Arkivfoto: Jens Dresling
Departemen­tschef Barbara Bertelsen (t.v.) fotografer­et sammen med statsminis­ter Mette Frederikse­n på et møde i Statsminis­teriet sidste år. Arkivfoto: Jens Dresling

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark