Kirken modsaetter sig højhuse, som overgår byens kirketårn
Flere steder har folkekirken forsøgt at bremse højhusprojekter eller få kortet nogle etager af. Vigtigt for kulturarven, siger en biskop.
Mange steder i landet skaber højhusbyggerier debat, og i flere tilfaelde har også kirken blandet sig med indvendinger mod højhusene.
Planloven giver nemlig den såkaldte stiftsøvrighed, bestående af biskoppen og stiftamtmanden, mulighed for at gøre indsigelse mod planer om byggerier inden for 300 meter fra en kirke.
F.eks. hvis det planlagte højhus bliver højere end kirketårnet og hindrer, at kirken er synlig i landskabet.
Biskoppen i Viborg, Henrik Stubkjaer, mener, at det er en vigtig opgave for kirken.
»Vi har til opgave at sikre, at kirkens kulturarv ikke forringes. Jeg synes, det er rimeligt, at vi inden for den naere afstand af kirkerne kan fremtvinge i hvert fald en forhandling, hvis der kommer et forslag om kaempe højhuse, som jo er meget moderne lige nu i Danmark,« siger han.
Kommuneforeningen KL har flere gange kritiseret, at kirkemyndighederne har mulighed for at gøre indsigelser mod forskellige byggeprojekter, som et flertal i byrådet ellers giver grønt lys til.
De seneste år er der adskillige eksempler på, at folkekirken har forsøgt at bremse højhusbyggerier eller få kortet nogle etager af den planlagte højde.
F.eks. gik biskoppen i Aarhus i foråret ind i debatten om et planlagt højhus på 150 meter ved havnen i Aarhus, som biskoppen mener bliver for højt. Og i Silkeborg er der ifølge borgmesteren blevet kortet nogle etager af det kommende højhus Fredensgård efter dialog med kirken.
Det skabte landsdaekkende debat, da stiftsøvrigheden i Viborg i 2017 fik bremset et planlagt butikscenter med et højt tårn i Holstebro. Og aktuelt i Viborg har kirken modsat sig planer om at bygge huse i seks etager i naerheden af den historiske Asmild Kirke.
En aftale er dog netop landet, som sikrer, at bygningerne ikke bliver højere end rygningen på Asmild Kirke, fortaeller biskop Henrik Stubkjaer.
»Godt tjent med det«
Biskoppen understreger, at det ikke handler om, at kirken vil modsaette sig byfornyelse. Han siger, at så laenge politikerne har bestemt, at kirken har til opgave at sikre kirkens kulturarv, vil han gøre det.
»Jeg tror, at vi i det lange løb er godt tjent med, at der er nogen, der vaerner om de historiske bymidter,« siger Henrik Stubkjaer.
Biskoppen peger på eksemplet fra Holstebro, hvor stiftsøvrigheden nedlagde veto mod byggeriet af nyt butikscenter med et højt tårn, og det endte med, at bygherren trak sig.
»Holstebro er praeget af røde tage og lav bebyggelse, og så har vi kirken, der bliver kendetegnet for horisonten i Holstebro. Der var et forslag om at bygge et meget højt hus meget taet på.«
»Der nedlagde vi veto og gik ind i en forhandling. Bygherren sprang fra til sidst, efter vi egentlig var blevet enige. Men jeg tror da, det har tjent vores byudvikling ganske fint,« siger han.
Intet mål at overgå kirken
Det var en af landets største entreprenørvirksomheder, A. Enggaard, der stod bag det aflyste højhusprojekt i Holstebro. Det står også bag opførslen af det kommende højhus i Silkeborg, som bliver nogle etager lavere end planlagt efter ønske fra kirken.
Afdelingschef i A. Enggaard Jens Skinnebach siger, at »sådan er det jo, alle har ret til at gøre indsigelser«.
»Vi har vaeret udfordret af det nogle steder, og andre steder er vi ikke. Det er bare sådan, reglerne er,« siger han og peger på, at om det er borgergrupper, andre interessenter eller kirken, der gør indvendinger, så tager man en dialog om det.
Jens Skinnebach understreger, at virksomheden ikke har et bevidst ønske om at bygge højere end kirketårnene.
»Det er ikke et mål at vaere højere end kirketårnet. På nogen måde. Det generelle billede er, at der er en tilflytning og et ønske om at bo i byerne taet på centrum. Hvis man vil bo på et lille areal, så er det jo nødvendigt, at husene bliver lidt højere. Det er ikke for at genere nogen, at vi ønsker at bygge et højhus eller noget, der er højere end kirketårnet.«