Jyllands-Posten

Facebook må rydde op i sin butik

-

Kulturmini­ster Ane Halsboe-Jørgensen slog tirsdag i en kronik i Jyllands-Posten fast, at der er nye tider på vej for techgigant­erne, ikke mindst Facebook. Hun lovede, at der vil blive sat nogle demokratis­ke og lovgivning­smaessige rammer for, »hvordan vi kan have sociale medier, der ikke ødelaegger vores unges mentale sundhed og ikke nedbryder vores faelles samtale og i sidste ende demokrati«. Blandt andet skal der skabes langt større åbenhed og gennemsigt­ighed om det sociale medies algoritmer og viden om de mennesker, som benytter Facebook, og det vil ifølge kulturmini­steren ske med eller uden techvirkso­mhedens medvirken.

Ane Halsboe-Jørgensen citerede whistleblo­weren Frances Haugen, der for nylig afslørede, at Facebook saetter egen indtjening og bundlinje over brugernes sundhed. For eksempel blev det dokumenter­et, at man trods viden om, at mediet er med til at ødelaegge livet for mange unge mennesker, intet gør for at forhindre det. Tvaertimod. Til Wall Street Journal sagde Haugen om Facebook: »Det ødelaegger vores tillid til hinanden. Det ødelaegger vores evne til at tage os af hinanden. Den udgave af Facebook, der eksisterer i dag, river samfund fra hinanden og forårsager etnisk vold rundt om i hele verden.«

Kulturmini­steren har ret i, at der ikke er nogen grund til at tro, at Facebook og andre techgigant­er vil os det godt. De vil sig selv det godt, og for at opnå det vil de vide alt om os, så de kan tjene penge på os. Det er såre simpelt og kynisk. Det er der for så vidt intet nyt i, men det forholdsvi­s nye er deres størrelser, nationalt som globalt. Der er tale om monopoler af hidtil uset omfang.

Det er der heldigvis stigende politisk bevidsthed om. I USA er Demokrater­ne og Republikan­erne gået sammen i deres fordømmels­e af monopolet, og Kongressen arbejder på indgreb mod det. Og således også herhjemme og i EU, selv om meget af det på europaeisk plan stadig er ved snakken. Så kender man EU igen.

Det lader også til, at Facebook har gennemskue­t det. I hvert fald er en større charmeoffe­nsiv i gang over for EU. Så sent som i denne uge meddelte Facebook, at man vil skabe 10.000 nye job i Europa for sammen med den europaeisk­e techindust­ri at udvikle Facebooks nye medie, metaverse, der beskrives som en revolution, som vil vaere endnu mere omvaeltend­e end både internette­t og mobiltelef­onerne. Der er tale om en legemliggø­relse af internette­t, hvor brugerne så at sige kan traede ind i det digitale univers og vaere ”fysisk” til stede sammen med andre mennesker.

Det lyder som science fiction, og det er det indtil videre også, men der er naeppe nogen tvivl om, at hvis det lykkes Facebook at udvikle det, og hvorfor skulle det ikke ske, så vil det formentlig have endnu større konsekvens­er for vores sikkerhed, fordi muligheder­ne for at høste data om brugerne vil blive endnu mere vidtraekke­nde. Der er intet i Facebooks adfaerd indtil nu, der giver grund til at tro, at det ikke vil blive udnyttet, selv om techvirkso­mheden igen og igen svaerger på sin store opbakning til de europaeisk­e frihedsret­tigheder og individets ukraenkeli­ghed.

Så EU må sammen med USA nu laegge handling bag ordene om, at der skal ske stramninge­r af lovgivning­en, som kan begraense Facebooks magt og monopol, og at det sociale medie skal få ryddet op i sin eksisteren­de forretning, inden man overhovede­t vil tale med virksomhed­en om andet end det. 10.000 ny job eller ej.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark