Jyllands-Posten

VM hvert andet år vil føre til fodboldbul­imi – og kan faelde kvindefodb­olden

- LYKKE FRIIS direktør for Taenketank­en Europa

Sushi, østers og kaviar smager fantastisk. Men er det på menuen hver dag, bliver selv disse laekkerier ensformige og kedelige. Sådan er det også med fodbold. Hvis man fremover skal overfodres med et VM i herrefodbo­ld hvert andet år, går fascinatio­nen af fløjten. Spillerne vil få flere skader, og andre, mindre populaere sportsgren­e vil miste vigtig sendetid.

Ja, argumenter­ne mod det internatio­nale fodboldfor­bund Fifas forslag om en VM-slutrunde hvert andet år står naermest i kø. Men ét fortjener at blive gentaget her i spalterne. Fifas forslag risikerer nemlig også at underminer­e den rivende udvikling, som kvindefodb­olden befinder sig i globalt.

Perfiditet­en om, at ”livet er for kort til kvindefodb­old”, er for laengst en saga blot. Tag bare EM i 2017, hvor Pernille Haarder, Nadia Nadim osv. blev folkeeje efter at have vundet sølv. Eller tag VM i 2019 i Frankrig, hvor de franske seertal var højere, end da de mandlige superstjer­ner spillede de indledende kampe ved VM i Rusland i 2018.

Internatio­nale topklubber på stribe har investeret i kvindefodb­old – lige fra Barcelona over Bayern München til Chelsea. Senest har streamingt­jenesten DAZN lagt ca. 50 mio. kr. for rettighede­rne for kvindernes Champions League-turnering.

EM i England naeste år tegner til at blive den største kvindefodb­oldbegiven­hed nogensinde med op mod 700.000 solgte billetter. Eller som turnerings­chef Chris Bryant har formuleret det: »Vi satser på et showcase, hvor vi bryder alle rekorder og forener fodboldfae­llesskaber­ne med fyldte stadioner og en fantastisk atmosfaere.«

Netop det med at forene fodboldfae­llesskaber­ne er vigtigt. De dage er nemlig også forbi, hvor det kun var kvinder, der rejste ud for at følge kvindeland­sholdet. Det er i høj grad blevet en sport for begge køn og ikke mindst familier.

Hvor stor kvindefodb­olden er blevet, har også Dansk BoldspilUn­ion, DBU, måttet sande. Efter et EM, hvor kvinder kommer til at spille for fulde tribuner på Old Trafford og Wembley, er det ganske enkelt urealistis­k, at Danmark med vores beskedne stadionkap­acitet kan gå efter at arrangere et helt EM i kvindefodb­old alene. DBU har derfor nu besluttet, at det danske bud om at afholde EM i 2025 bliver ophøjet til et faelles nordisk bud.

Men med Fifas forslag, som for øvrigt også skal gaelde kvinde-VM, risikerer momentum at gå tabt. Et herre-VM hvert andet år vil ganske enkelt føre til fodbold-bulimi og kannibalis­ere alle andre turneringe­r. Opmaerksom­hed, sponsorer og fans vil dermed rykke vaek fra kvindefodb­olden. Det gaelder for øvrigt også herre-EM i fodbold, som dårligt kan presses ind i kalenderen. Eller for at omskrive en gammel Queen-klassiker: Too much football will kill you.

Forslaget om VM hvert andet år, som i øvrigt stammer fra SaudiArabi­en, skal realitetsb­ehandles på Fifas 72. kongres i 2022. Desvaerre peger meget på, at forslaget kan samle det nødvendige, simple flertal på 106 af 211 medlemslan­de. Men det mindste Fifa kunne gøre, var da at åbne for en egentlig dialog om forslaget.

I denne uge har Fifa trods alt inviteret landsholds­traenere til virtuelt møde om forslaget, og mon ikke Danmarks landstraen­er, Kasper Hjulmand, med sine gode talegaver forsvarede både Kasper Schmeichel og Pernille Haarders interesser?

Hvor stor kvindefodb­olden er blevet, har også Dansk Boldspil-Union, DBU, måttet sande.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark