EU-Domstolen laegger hindringer for politiets arbejde

I en tid, hvor verden bliver mere og mere digital, er det aergerligt, at EU-Domstolen har besluttet, at politiet ikke laengere i samme grad som i dag må bruge digitale spor i efterforskningen. Det mener vi i Venstre og Socialdemokratiet grundlaeggende er forkert. Og derfor skal vi med de nye logningsregler gå så langt, vi overhovedet kan, inden for rammerne af EU-retten.

Men hvad er det egentlig, vi taler om, når vi taler om logning? Teleselskaberne registrerer såkaldte trafikdata om deres abonnenter for bl.a. at kunne fakturere dig for dit mobilabonnement. Trafikdata siger noget om, hvem du har ringet eller skrevet til, og hvem der har ringet eller skrevet til dig. Trafikdata siger også noget om, hvor du og den, du har kommunikeret med, har befundet sig i det øjeblik, I har kommunikeret.

Trafikdata siger derimod ikke noget om indholdet af samtalerne eller sms’erne. Informationer om, hvem der har vaeret i kontakt med hinanden hvornår, eller hvem der for eksempel har befundet sig naer et gerningssted, kan vaere meget vaerdifuld viden for politiet. Det er oplysninger, som kan bruges til at identificere mulige gerningsmaend eller kortlaegge mistaenktes faerden og medsammensvorne.

Derfor skal teleselskaberne, som reglerne er i dag, gemme loggede trafikdata – som de altså i forvejen gemmer – i laengere tid, så politiet – hvis en dommer tillader det og giver politiet en kendelse – kan få adgang til de loggede oplysninger som et led i efterforskningen af kriminalitet. Det synes vi er helt rimeligt, og vi laegger i denne forbindelse bl.a. vaegt på, at udlevering af oplysningerne til politiet netop fordrer en forudgående dommerkendelse.

Teleoplysninger har historisk vaeret afgørende i drabssager, hvor f.eks. gernings- og findested ikke er det samme eller er ukendt. Det var eksempelvis tilfaeldet i en dybt tragisk drabssag fra 2015, hvor en mor til to børn blev draebt og aldrig fundet. Det var teleoplysninger på gerningsmanden, der ledte politiet på rette spor og var med til at faelde ham. Noget, der ellers er notorisk svaert, når der er tale om drab uden lig.

Eller tag sagerne om en raekke meget grove hjemmerøverier i 2017 begået i Sydøstjylland, på Sjaelland og i hovedstadsområdet af en gruppe omrejsende kriminelle. De blev dømt for 25 sager om hjemmerøverier og frihedsberøvelse begået mod sårbare, svagelige ofre på tvaers af landet. Det lykkedes heldigvis politiet at bygge en sag i retten på baggrund af bl.a. teleoplysninger.

I sagen om de såkaldte Fjerritslevbrande blev ”den usandsynlige gerningsmand” – nemlig en brandmand – i 2018 idømt syv års faengsel for at have påsat 19 brande, hvoraf én bragte en 87-årig kvinde i livsfare. Teleoplysninger indgik i beviskaeden i en ellers vanskelig sag uden motiv eller vidner og i en type sag, hvor traditionelle spor som dna og fingeraftryk ofte bliver ødelagt af ilden.

Der er altså ingen tvivl om teleoplysningernes store vaerdi for politiets arbejde. Men nu er vi – pga. domme fra EU-Domstolen – desvaerre nødt til at sadle om. De danske regler for, hvad vi kan bede teleselskaberne om at logge, skal aendres. Det er en konsekvens af at vaere med i EU.

EU-Domstolen siger nemlig, at man kun kan pålaegge teleselskaberne at logge trafikdata for alle brugere over hele landet, hvis – og kun hvis – der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Hvis der ikke gør det, vil teleselskaberne skulle logge målrettet mod bestemte personer og områder med forbindelse til grov kriminalitet.

Når det sker, vil der altså vaere tale om målrettet logning. Her kan det blive meget svaerere for politiet at efterforske sager, isaer hvis en voldtaegt eller et drab har fundet sted i et tyndtbefolket område. Det gør sig gaeldende i alle tre eksempler ovenfor, at flere af gerningsstederne lå i tyndtbefolkede områder uden forbindelse til grov kriminalitet. I to af sagerne blev forbrydelsen desuden begået af personer, der ikke på forhånd havde forbindelse til grov kriminalitet.

I de tre eksempler ville en betydelig del af teleoplysningerne derfor – når vi overgår til målrettet logning – nok slet ikke vaere loggede og derfor ikke tilgaengelige for politiet. Her må politiet fremadrettet finde andre veje til gerningsmanden. Hvis de kan. Det er alt i alt rigtig traels, fordi det i dén grad udfordrer praemissen om et politi, der skal vaere godt til både det naere og det svaere.

Vi skal derfor i den nye lovgivning i enhver henseende gå så langt som muligt inden for rammerne af EU-retten for fortsat at kunne logge trafikdata, så EU-dommen kommer til at få faerrest mulige konsekvenser for dansk politi. Venstre og Socialdemokratiet vil herudover blive ved med at kaempe for, at vi i EU finder en mere langsigtet løsning, så politiet får de bedst mulige vaerktøjer i kampen mod de kriminelle.