Trods økonomisk topform: Topdanmark annoncerer prisstigninger
Stigende inflation får Topdanmark til at flage prisstigninger på mindst 2-4 pct. årligt. Brødet hos bageren bliver også dyrere, når prisen på mel stiger, forklarer topchef Peter Hermann.
Topdanmark leverede torsdag regnskabstal, som indeholdt en opjustering af det forventede resultat for hele året, og en forventet opjustering af de priser, som kunderne skal betale for deres forsikringer.
Helårsresultatet blev opjusteret med 50 til 100 mio. kr. Nu forventer Topdanmark at tjene 1,75 til 1,8 mia. kr. i hele 2021. De 1,5 mia. kr. er allerede kommet i hus i årets første ni måneder.
Det er den gode nyhed for aktionaererne. Til gengaeld kan kunderne aergre sig over, at forsikringsselskabet også varsler stigende priser.
Ledelsen forventer nemlig, at der er udsigt til en inflation i skadesomkostningerne på 2-4 pct. afhaengigt af forretningsområde.
»Over tid er det vores mål at bevare vores rentabilitet ved at prissaette i det mindste på niveau med inflationen,« skriver ledelsen i regnskabsmeddelelsen.
Men hvorfor egentlig haeve priserne, når det går så godt, at forventningen til resultatet ligefrem opjusteres?
»Det er lidt som med bageren. Hvis melet bliver dyrere, bliver brødet også dyrere. Den samme effekt sker med forsikringer. Vi kører en fornuftig forretning, men hvis grundstofferne bliver dyrere, vil det over tid give højere priser,« siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.
Højere omkostninger
Topdanmark peger på, at der har vaeret en betydelig inflation inden for byggematerialer isaer på jern og stål, men også på trae.
Det gør det dyrere for et forsikringsselskab at udbedre kundernes skader.
»Der har også vaeret leveranceproblemer, og inflationen skyldes lige så meget transportdelen, som er blevet dyrere,« siger Peter Hermann, som understreger, at Topdanmark forsøger at afbøde de negative konsekvenser på andre måder end ved at haeve priserne.
»Vi har lavet nye indkøbsaftaler for at prøve at købe endnu mere effektivt ind. Der er mange ting, vi kan gøre for at forbedre vores forretning. Det handler ikke alene om at aendre priserne,« siger Peter Hermann.
En del af Topdanmarks fremgang kan forklares med, at praemieindtaegterne stiger.
I den forbindelse har det vist sig at vaere et godt bidrag, at en distributionsaftale med Danske Bank blev opsagt pr. 1. januar sidste år, fordi Danske Bank hellere ville samarbejde med Topdanmarks konkurrent Tryg.
Udbytterigt samarbejde
I stedet indgik Topdanmark en aftale med Nordea, som indtil da samarbejdede med Tryg.
»Det har vaeret fint at skifte. Vi har i år fået 47.000 privatkunder og 1.700 erhvervskunder henvist fra Nordea. Det er dobbelt op i niveau i forhold til den tidligere samarbejdspartner,« siger Peter Hermann. 1.-3. kvt. 2021
7.575 7.616 15.191 1.597 371 1.950 1.513
AEndring i pct.
Henviste kunder bliver ikke nødvendigvis til kunder i Topdanmark. Men det er kunder, som forsikringsselskabet kan tage fat i og give et tilbud.
Peter Hermann vil ikke saette tal på, hvad det har givet i kroner og øre, men han understreger, at Nordeasamarbejdet har ført til stigende praemieindtaegter. Så henvisningerne har netto ført til et større forretningsomfang.
Samlet er praemieindtaegterne fra forretningen for skadesforsikringer steget med 4,6 pct. i år.
Tilsyn skaerper tonen
4,6 -9,4 -2,9 144,6 743,2 170,1 173,6
Til gengaeld er livsforsikringsforretningen gået tilbage. Her er praemieindtaegterne faldet med 9,4 pct. i år.
»Den primaere årsag er, at vi allerede sidste år begyndte at haeve priserne på vores sygeog ulykkesforsikringer. Vi har mistet kunder på den baggrund, og vi har haft svaerere ved at tiltraekke nye kunder,« siger Peter Hermann.
Prisen på syge- og ulykkesforsikringer er en varm kartoffel i sektoren, fordi flere pensionsselskaber i årevis har solgt den type produkter med store underskud for at lokke kunder til butikken.
Med nye regler forsøger Finanstilsynet at saette en stopper for det.
»I 3. kvartal er vores vaekst -0,7 pct. Det er stadig ikke positivt, men det går trods alt den rigtige vej. Så når resten af markedet normaliserer priserne på syge- og ulykkesforsikringer, vil vi få en mere normal situation,« siger Peter Hermann, som ikke fortryder, at Topdanmark har vaeret blandt de første til at haeve priserne, selv om det har sat forretningen på skrump.
»Vi har vaeret tidligt ude, og vi har også regnet med, at det ville give en kundeafgang. Men det har vaeret en bevidst strategi. Vi har arbejdet på at skabe en bedre balance,« siger Peter Hermann.
Skruer op for arbejdsskader
Et andet sted i forretningen, hvor Topdanmark har arbejdet med at skabe en bedre balance, er i forhold til at få flere med arbejdsskader tilbage i job.
Her skruer forsikringsselskabet op for indsatsen, men vil ikke saette beløb på, hvor meget der investeres. Målet er at screene 30 pct. flere kunder og hjaelpe med blandt andet genoptraening.
»Vi saetter ikke tal på, men vi bruger et paent beløb. Vi synes, at det giver mening. En ting er det økonomiske. Men det er også rart at kunne gå på arbejde og vide, at man er med til at gøre noget, der er godt for samfundet og for vores kunder,« siger Peter Hermann.
Fremgang over hele linjen
Han forklarer opjusteringen i regnskabsmeddelelsen med, at årets 3. kvartal har vaeret solidt med en fin vaekst og med en positiv udvikling på områder som hus, motor, landbrug og erhverv.
»Kvartalet har vaeret vådt, så der har ikke vaeret så mange brande som normalt. Men det våde vejr har givet 68 pct. flere regnvejrs- og skybrudsskader end i de seneste fire år,« forklarer Peter Hermann.
Helt slemt var det i juli og august, hvor der var fire gange flere af den type skader end i samme måneder de seneste fire år.
Alligevel er topchefen meget glad for, hvordan det går i Topdanmark.
»Jeg synes, at vi gør det meget godt nu. Vi formår både at vaekste forretningen og investere i fremtiden. Vi står godt på banen,« siger han.