Nu får 80-årige talenter også en chance i Japan
Faldende befolkningstal skaber lavere vaekst og tvinger regeringer over hele verden til nytaenkning.
For nylig undersøgte journalisternes fagblad ”Journalisten”, hvor mange journalister over 55 år der var blevet ansat i branchen inden for de senere år.
Det var i sandhed ikke mange. Redaktørerne rundt omkring i bladhusene kunne i bedste fald lige komme i tanker om en enkelt eller to.
Nu blev der ikke spurgt om, hvor mange fra det segment der rent faktisk havde søgt et job, men konklusionen var entydigt, at en fødselsattest udstedt i begyndelsen af 1960’erne ikke var nogen guldrandet anbefaling.
Det grå guld er ganske enkelt ikke efterspurgt.
Men det vil aendre sig.
Lige henne om hjørnet venter jobtilbud til de 80-årige, unge talenter.
Mens de fleste nationer rent refleksmaessigt for tiden forholder sig til problematikken ved at saette pensionsalderen op med ganske små skridt, gør Japan noget ved sagen.
Mindst to japanske selskaber har skrottet de ansattes sidste salgsdato. Størst opsigt har det vakt, at elektronikkaeden Nojima fra denne måneds begyndelse har fjernet 80 år som den øverste aldersgraense for de ansatte. Nojima med 3.000 ansatte søger desperat efter saelgere og har meddelt, at man er klar til at ansaette folk over 80 år her og nu. Desuden vil alle eksisterende kontrakter blive forlaenget, så laenge de ansatte er ved godt helbred.
Tidligere i år meddelte lynlåsfabrikken YKK ligeledes, at den øvre aldersgraense er slettet, og at alle ansatte kan blive ved, lige så laenge de ønsker.
I dag er Japan stadig et saertilfaelde. I morgen står stort set hele den industrialiserede verden med den tilsvarende problematik: Antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder, defineret som mellem 15 og 64 år, falder dramatisk som ouverture til, at befolkningstallet falder.
Det går formentlig naeppe, som befolkningseksperten Christopher Murray fra Institute of Health Metrics and Evaluation ved University of Washington forudser: at menneskeheden ganske enkelt uddør i løbet af nogle hundrede år, simpelthen fordi vi ikke reproducerer os selv i tilstraekkelig grad. Men et forskningsprojekt fra universitetet konkluderer, at 23 større lande vil se befolkningen halveret omkring år 2100. Om 80 år vil der kun vaere 730 millioner kinesere tilbage mod de 1,4 milliarder, der befolker Kina i dag.
Mens FN tidligere estimerede, at Jordens befolkning ville toppe omkring naeste århundredskifte, mener Murray og hans team, at det sker betydeligt tidligere. Blandt andet fordi fødselsraterne i landene syd for Sahara rasler ned i et tempo, som ingen havde forudset for få år siden.
Allerede omkring 2050 vil befolkningstallet falde i 151 af 195 undersøgte samfund. Når kurven for alvor knaekker, vil planeten for første gang opleve, at antallet af homo sapiens vil aftage i en støt faldende kurve. Tidligere er tallet kun faldet sporadisk efter krige eller saerlig slemme pandemier.
Denne nye virkelighed skaber en helt ny samfundsdynamik. Den er allerede kendt fra Japan. Økonomisk vaekst kan ikke laengere baseres på, at der bliver flere mennesker.
IMF konstaterer i rapporten “Shrinkanomics (the economics of a shrinking population)”, at en faldende befolkning kan »påvirke effekten af den økonomisk politik«.
Trods Abenomics, minusrenter, fuldt tryk på seddelpressen og alle taenkelige finansielle stimulanser har Japans vaekstrater vaeret miserable i de seneste 20 år. I dag konkluderer flere og flere økonomer, at det skyldes den indre dynamik, der udløses i et samfund, hvor antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder konstant falder, og der bliver markant flere aeldre og gamle, inden befolkningstallet også falder.
Den kurve er identisk overalt. Allerede naeste år knaekker den i Kina, og dermed ser økonomerne en mulighed for, at den tilsvarende dynamik begynder at bremse den kinesiske vaekst.
Samfund over hele verden tvinges til ikke bare passivt at se mennesker forlade arbejdsmarkedet, når de befinder sig i 60’erne.
Der bliver også brug for de 80-årige. Hverken teknologi eller immigration kan løse udfordringerne. Internettet får hverken lastbiler eller taxaer til at køre i Storbritannien eller Danmark, og unge gaestearbejdere og immigranter vil relativt hurtigt vaeret et historisk faenomen.
Det store spørgsmål er, om de 80-årige overhovedet vil arbejde, og om regeringerne er forberedte på at skabe de rammer, der også gør det muligt – fysisk såvel som økonomisk. Det er slet ikke for tidligt at gå i gang.
Samfund over hele verden tvinges til ikke bare passivt at se mennesker forlade arbejdsmarkedet, når de befinder sig i 60’erne.
En ny frihandelsaftale mellem Storbritannien og New Zealand fjerner told på varer til en vaerdi af godt 20 mia. danske kr.
Det er Storbritanniens premierminister,
tilfreds med.